Danmarks stærkeste
PROSA er fagforeningen for IT professionelle og studerende. Vi hjælper dig med alt fra løn, kontrakter og arbejdsvilkår til karriereudvikling, kompetencer og fagligt fællesskab. Samtidig arbejder vi for bedre vilkår i branchen og et digitalt samfund, hvor teknologi udvikles med mennesker i centrum.
Lvl up med Prosa
Vi hjælper dig med
Juridisk bistand
Er du havnet i en konflikt, blevet opsagt eller i tvivl om din kontrakt? Vi hjælper dig med at finde den rigtige vej videre.
Gratis kurser og kompetencer
Tech udvikler sig konstant. Hold dig opdateret med kurser og ny viden fra branchen.
At blive en del af et netværk
Du behøver ikke kode alene.
Bliv en del af et fællesskab, hvor viden deles, netværk bygges, og erfaringer kommer alle til gavn.
Din karriere
Uanset om du søger nyt job, vil skifte spor eller forhandle løn, hjælper vi dig videre.
Politik og indflydelse
Vær med til at præge debatten om AI, digitalisering, arbejdsvilkår og fremtidens IT.
Mere end 50 år med IT.
Vi har været med siden før internettet
PROSA blev stiftet i 1967 af nogle af Danmarks første IT professionelle. Dengang fyldte computere hele rum, programmer blev indlæst med hulkort, og de færreste kunne forestille sig en verden, hvor teknologi ville blive en del af næsten alt, hvad vi foretager os.
Siden da har vi fulgt udviklingen tæt. Ikke som tilskuere, men som en aktiv del af den. Gennem mere end 50 år har PROSA arbejdet for bedre løn og arbejdsvilkår, stærkere faglighed og et digitalt samfund, hvor teknologi skaber værdi for mennesker.
I dag repræsenterer vi IT-professionelle på tværs af hele branchen. Vores medlemmer arbejder blandt andet med softwareudvikling, IT-sikkerhed, data, infrastruktur, UX, multimediedesign, support og digital udvikling. Vi hjælper medlemmer med juridisk rådgivning, karriere, kompetenceudvikling og faglige fællesskaber, der styrker både den enkelte og faget.
Men PROSA handler også om mere end arbejdsliv. Vi arbejder for ansvarlig brug af AI, digital sikkerhed, teknologiforståelse, open source, privatliv og et digitalt samfund, hvor mennesker har indflydelse på den teknologi, der former deres hverdag.
Som medlem er du ikke bare en del af en fagforening. Du er en del af et fællesskab, der deler viden, udfordrer status quo og er med til at sætte retningen for fremtidens IT.
Prosas mærkesager
I PROSA arbejder vi for
Uddannelse
Teknologien udvikler sig hurtigere end nogensinde før. Derfor arbejder PROSA for stærke IT uddannelser og gode muligheder for efteruddannelse gennem hele arbejdslivet. IT professionelle skal have adgang til den viden og de kompetencer, der er nødvendige for at følge med udviklingen og skabe fremtidens løsninger.
Arbejdsliv
Et godt arbejdsliv kræver mere end spændende opgaver. PROSA arbejder for sunde arbejdspladser med fokus på trivsel, realistiske forventninger og en god balance mellem arbejde og fritid. IT professionelle skal have mulighed for at levere høj kvalitet uden at gå på kompromis med deres mentale sundhed og privatliv.
Arbejdsmarked
IT branchen udvikler sig hurtigt, men ordentlige arbejdsvilkår må aldrig blive en beta version. PROSA arbejder for fair løn, gennemsigtige ansættelsesvilkår og et arbejdsmarked, hvor fastansatte, freelancere og konsulenter mødes af de samme grundlæggende rettigheder og muligheder.
Samtidig arbejder vi for større tryghed i en branche præget af konstant forandring. Uanset om udviklingen drives af AI, nye teknologier eller skiftende kompetencekrav, skal IT professionelle have de bedste forudsætninger for at udvikle sig, skifte spor og skabe et langt og bæredygtigt arbejdsliv.
Digitalisering og AI
Teknologi former i dag alt fra arbejdsliv og uddannelse til demokrati og offentlig service. Derfor arbejder PROSA for et digitalt samfund, hvor mennesker, rettigheder og faglighed vægtes højere end kortsigtet effektivisering.
Vi arbejder for ansvarlig brug af AI, stærk beskyttelse af privatliv og persondata samt digitale løsninger, der er gennemsigtige, sikre og til gavn for borgerne. Samtidig ønsker vi at styrke den digitale dannelse, så børn og unge ikke kun lærer at bruge teknologi, men også forstår, hvordan den påvirker samfundet og deres hverdag.
Ligestilling og diversitet
En stærk IT branche bygger på forskellige perspektiver, erfaringer og kompetencer. Derfor arbejder PROSA for et arbejdsmarked, hvor alle har lige muligheder for at uddanne sig, udvikle sig og gøre karriere, uanset køn, baggrund, identitet eller ansættelsesform.
Vi arbejder for inkluderende arbejdspladser, fair behandling og lige adgang til muligheder i hele branchen. Samtidig sætter vi fokus på diskrimination, bias og de strukturer, der kan skabe barrierer både for mennesker og for den teknologi, vi udvikler.
citater
Hvad siger medlemmer?
Der kan efterhånden være langt imellem dem, men ikke hos PROSA. Mirza leverede exceptionel kundeservice, og viste interesse og fantastisk humør, da han hjalp mig.
En knap så god dag blev vendt til en bedre, alene af det gode humør jeg blev mødt med.
Tak for det, Mirza, vi tales ved!
I november sidste år blev jeg usagligt opsagt af min arbejdsgiver – blot én måned før mit 25-års jubilæum. Jeg blev fritstillet og modtog godtgørelse efter funktionærloven.
Det var første gang, jeg kontaktede PROSA, og jeg blev mødt med stor venlighed, imødekommenhed og en dyb forståelse for min situation. Med solid faglighed og klar rådgivning tog de sagen på sig og kæmpede målrettet for mig – med et meget positivt resultat til følge.
Jeg er dybt taknemmelig for den støtte og professionelle hjælp, jeg har fået. PROSA får mine allerbedste anbefalinger.
Efter mange år havde jeg brug for en snak om karriere, CV og ansøgning – og det fik jeg til min udelte begejstring.
Jeg blev udfordret på den gode måde og fik værdifulde råd og tips.
Tak, Flemming, for din sparring – den har været til stor gavn for mig.
Har været medlem i flere år og har kun haft gode oplevelser med PROSA. Jeg har løbende fået hjælp fra deres eksperter til at gennemgå mine kontrakter, hvilket har givet mig tryghed i mine ansættelser.
For nyligt kom jeg også forbi til en snak, hvor jeg fik værdifuld rådgivning om min karriere. Tak til Flemming for god sparring og gode råd!
Tools til dit arbejdsliv
Lønberegner
Brug Prosas lønberegner og statistik til at se hvad andre tjener i lignende stillinger og beregn din markedsværdi
Kontraktcheck
Få vores juridiske eksperter til at kigge din kontrakt igennem og bliv klogere på dine vilkår og rettigheder
Få Prosabladet i din postkasse
Som medlem får du Prosabladet seks gange om året med journalistik om IT, teknologi, arbejdsliv og de tendenser, der præger branchen.