Founded in 1967 THE UNION FOR IT-PROFESSIONALS FREE FOR STUDENTS IT COMMUNITY EMPLOYMENT CONTRACT SUPPORT LEGAL ADVICE NETWORK FOR IT PROFESSIONALS COURSES AND PROFESSIONAL DEVELOPMENT YOUR VOICE IN THE IT INDUSTRY SUPPORT WHEN YOU NEED IT
Kurser

Self-hosting og digital suverænitet (Aarhus)

Tag kontrollen over dine egne data og bliv uafhængig af Big Tech

Vil du gerne være mere uafhængig af store tech-platforme som Google, Microsoft og Amazon, men er i tvivl om, hvor du skal begynde? 

Kom og lær at tage kontrollen over dine egne data og bliv uafhængig af Big Tech.

På dette kursus får du en praktisk introduktion til self-hosting og digital suverænitet: hvordan du selv kan drive dine services, styre din infrastruktur og beskytte dine data.
Vi starter helt fra bunden og gennemgår de vigtigste beslutninger: Skal du hoste hjemme, eller vælge en udbyder ude i verden? Hvilke sikkerhedskrav skal du tage højde for? Og hvad kræver det egentlig at køre sine egne løsninger?

Vi gennemgår bl.a.:

• Hvad internettet egentlig består af: IP-adresser, routing og adressering (PI/PA)
• Hvad du skal overveje, før du hoster dine egne services
• Fordele og ulemper ved at hoste hjemme
• Introduktion til VPS, vhosts, containere og Kubernetes
• Administration og sikring af dit eget miljø
• Backup og drift af mindre løsninger

Efter kurset vil du kunne komme i gang med at hoste egne webtjenester og få erfaring med selv at styre infrastrukturen bag. Du får et realistisk overblik over, hvad det kræver, teknisk, praktisk og sikkerhedsmæssigt, at tage kontrollen over dine egne data.

Nøgleord: hosting, self-hosting, digital suverænitet, infrastruktur, web-løsninger, containere, sikkerhed

Underviser
Henrik Kramselund (@kramse) er internet samurai, netværks- og sikkerhedskonsulent. Har arbejdet med sikkerhed siden midten af 1990’erne.

Aarhus
Dato: Mandag 2. november kl. 17-21
Sted: Søren Frichs Vej 38M, Åbyhøj

Pris: Gratis og kun for medlemmer af PROSA

Vi serverer sandwich undervejs.