Vi slår online-dørene op for alle jer, som er nysgerrige på fremtidens PROSA, som sigter mod at organisere 20.000 it-medlemmer i 2030, studerende såvel som lønmodtagere.
It-branchen er i vækst og det samme er antallet af it-medarbejdere. Det kræver, at vi står sammen, og desto flere vi er, jo højere bliver vores stemme. Vi vil have indflydelse på fremtidens it-uddannelser og -arbejdsmarked.
Det er os, der kender it-faget, og som kender teknologiens for- og bagside, når den bliver del af samfundet. Derfor er det helt naturligt, at det bliver PROSA, der forhandler kontrakter, overenskomster og vilkår for it-medarbejdere i DK. Kort fortalt: Vi står stærkere sammen.
Kom og hør mere om:
- Vores navneproces: skal PROSA skifte slogan, så vi bliver lettere at opdage for nye medlemmer?
- Vores visuelle identitet: der bliver sat smæk på PROSAs farver! Få en smagsprøve på vores nye udseende.
- Hvilke andre skibe vi har sat i søen, for at blive en endnu stærkere stemme.