Aktiv i PROSA

I PROSA er det medlemmerne, der sætter kursen. Foreningens politik og daglige virke fastlægges af aktive og engagerede medlemmer.

I PROSA er der kort fra idé til indflydelse. Du kan præge udviklingen via udvalg og bestyrelser eller blot ved at deltage ad-hoc i møder og arrangementer. Du kan selv starte netværk eller foreslå, hvilke kurser PROSA skal afholde.

Bliv her klogere på alle muligheder, du har for at gøre din indflydelse gældende:

Sidste nyt fra din IT-fagforening

PROSA lærer børn at kode spil

IT-fagforeningen åbner første internationale afdeling af Coding Pirates. ”Jeg er pavestolt af at være med til at støtte en organisation, som skaber rammerne for børn, der drømmer om at lege med IT, opbygge IT-fællesskaber og lære at kode. Coding Pirates udfylder lidt af det enorme hul, som træghed og politisk svigt har skabt i Folkeskolen i forhold til teknologiforståelse”, lyder det fra PROSAs ansvarlige, forbundssekretær Mirza Cirkinagic.

PROSA om mangel på IT-specialister: Flere store svigt gør allerede ondt

Særligt de mellemstore virksomheder lider under mangel på IT-specialister. ”Vi har svigtet på flere fronter, og det kommer til at bide os stadig mere i halen, hvis ikke vi sætter ind nu”, advarer Niels Bertelsen, formand for de IT-ansattes fagforening, PROSA.

Nej tak til chatkontrol – algoritmer skal ikke overvåge dine delinger!

Chatkontrol er ikke bare et brud på privatlivets fred. Det er et angreb på fundamental digital sikkerhed. Derfor skal politikerne sige klart nej, når EU-kommissionen og den danske regering vil have overvågning af alle chats. Det opfordrer PROSAs formand, Niels Bertelsen til i et debatindlæg.

Kom til en fed og faglig weekend - helt gratis

Årets hyggeligste weekend står for døren. Og du kan komme med helt gratis og bruge tiden med andre IT-studerende. Dette års STUD-træf har temaet AI. Vi dykker dybere ned i hvad AI egentlig er, AI i cybersikkerhed og krydsfeltet mellem hype og sund fornuft i brugen af kunstig intelligens.

MØD ET PROSAMEDLEM: Matilde udgiver sit første spil om lidt

Matilde Øland, 28 år, har studeret multimediedesign. Hun arbejder som videograf og bruger al sin fritid på at kode og lave spil.

Deep fakes opløser limen, som ellers binder os tillidsfuldt sammen

Deep fakes er et kæmpe problem for samfundet, og den tillid som binder os sammen som velfungerende demokrati.. Vi har nemlig intet reelt modsvar endnu. Ofte skubbes ansvaret over på modtagerne – altså os borgere – som må sortere selv. Det skriver formand Niels Bertelsen. Han opfordrer politikerne til handling og til at lytte til eksperterne, inden det er for sent.