Virksomhederne vil have it-folk med forretningsforståelse – også gerne direkte fra uddannelsesstederne. Det viser flere undersøgelser, senest "Rigtige it-uddannelser – Virksomhedernes krav til medarbejdernes it-kompetencer" udarbejdet af DI ITEK i samarbejde med Københavns Universitet i 2009. De fleste uddannelsessteder tilbyder efterhånden muligheder for at tilsætte et stænk forretning til en it-uddannelse. Og der findes gode muligheder på de merkantile uddannelser for at få en god dosis it.
Men hvor meget kan man forlange af it-uddannelserne med hensyn til at give de studerende forretningsforståelse? Klaus Kvorning Hansen, direktør i PenSam Liv Forsikringsaktieselskab og formand for den uafhængige interesseorganisation DANSK IT, mener, det er en god idé at undervise i nogle forretningsmæssige grunddiscipliner, men at det i sig selv ikke er nok.
– Det giver ikke mening at undervise i "forretningsforståelse" som en separat disciplin. Det er virksomhedskendskab i kombination med de øvrige fag på it-uddannelsen, der kan føre til bedre forretningsforståelse, siger han.
Tom Togsverd, direktør i branchefællesskabet DI ITEK, er heller ikke tilhænger af egentlige forretningsforståelsesmoduler. Den generelle kultur på uddannelsesstedet er langt vigtigere.
– Undervisningen bør være gennemsyret af tankegangen om, at it er noget, der skal bruges. Det allervigtigste er nok, at uddannelsesstederne er opmærksomme på at holde en tæt kontakt til virkeligheden i den måde, de tilrettelægger undervisningen på. Det kan for eksempel være ved at anvende cases fra virksomhederne i projektarbejdet og ved at trække eksterne undervisere ind med praktisk erhvervserfaring, siger han.
Ud over at indarbejde en forretningsforståelse i de studerende vil det ifølge Tom Togsverd også resultere i mere levende og dermed attraktive uddannelser. Han er generelt fortrøstningsfuld med hensyn til uddannelsesstedernes evne til at levere varen til virksomhederne.
– Uddannelsesstederne lever i varierende grad op til virksomhedernes krav om at producere kandidater med forretningsmæssig forståelse. Men vi har en rigtig god dialog med uddannelsesstederne om det her, så den grundlæggende forståelse for, at det er et vigtigt område, er efter min mening til stede, siger han.
Michael Tøttrup, ledelseskonsulent i PROSA, har i mange år arbejdet med uddannelsespolitik. Han mener, at det grundlæggende spørgsmål for de enkelte uddannelser er, hvor de ønsker at placere sig i trekantsområdet mellem teknik, forretning og bruger. Det kan være helt fint, at en uddannelse fokuserer på det tekniske hjørne. Men alle uddannelser bør ifølge Michael Tøttrup som minimum bibringe de studerende en forståelse for de 'andre hjørner'.
– Det er vigtigt, at man som it-person ved, hvor i værdikæden man befinder sig. Jeg møder sommetider studerende, der bare vil lære at kode og synes, at aktiviteter som eksempelvis virksomhedsbesøg er forstyrrende elementer. Men i den virkelige verden er man altså en del af en større sammenhæng. Derudover er der jo også en risiko for at blive offer for outsourcing, hvis man ikke opbygger kompetencer, der rækker ud over ren kodning, mener han.
Svær balance
En kendt problemstilling er den svære balance mellem forskningsbaseret undervisning og undervisning i nogle mere specifikke kompetencer, der måske ligger uden for de forskningsmæssige indsatsområder. Virksomhederne efterspørger i stadig højere grad it-folk med kombinationskompetencer, men hvordan designer man det rette miks for eksempel på en universitetsuddannelse?
– Det er vigtigt, at en uddannelse er fagligt solidt forankret, og undervisningen på et universitet må nødvendigvis tage afsæt i det, man har kompetencer i. Og det vil jo som udgangspunkt være de områder, man forsker i. Men derfor kan man jo godt indbygge moduler, hvor man trækker andre undervisere ind for eksempel fra Handelshøjskolen, mener Søren Poulsen, studiemanager på Datalogisk Institut ved Aarhus Universitet.
Den store udfordring er så ifølge Søren Poulsen at få moduler, der er forankret i andre forskningsmiljøer og -traditioner, til at passe ind i stamfaget, så det giver et meningsfyldt læringsudbytte for de studerende.
Jørgen Johannsen er leder af Delta Axiom, en enhed under det Godkendte Teknologiske Serviceinstitut Delta. Blandt andet i undersøgelsen "Rigtige it-uddannelser – Virksomhedernes krav til medarbejdernes it-kompetencer" har han ytret sig kritisk over for universiteternes evne til at undervise i det, som virksomhederne har brug for. Helt centrale aktiviteter i virksomhederne som test og konfigurationsstyring er ikke noget, der bliver forsket i, og derfor bliver der heller ikke undervist i det. Og også inden for området forretningsforståelse er der plads til forbedring.
– Evnen til forretningsforståelse skal "ind med modermælken" og løbende stimuleres. Det kan for eksempel ske ved at koble projektarbejde tæt sammen med virksomheder. Nogle få universiteter gør det som en del af deres uddannelser, men det kan gøres meget bedre, mener han.
Tilbud nok
Der er blandt de forskellige interessenter bred enighed om, at Danmark er velforsynet med uddannelsestilbud, som giver it-folk mulighed for at koble forretning og it. Og det gælder også på efteruddannelsesområdet, hvor der er et stort udvalg af tekniske og forretningsorienterede diplom- og masteruddannelser. Så hverken Tom Togsverd, Klaus Kvorning Hansen eller Michael Tøttrup vedligeholder lister over specifikke uddannelser, der bør oprettes.
Men de mange uddannelsestilbud kan i sig selv være en udfordring for den enkelte at finde rundt i. Og uddannelsesstederne og branchen har en stor opgave i at få kommunikeret bedre ud, hvilke typer job de forskellige it-uddannelser kan føre til. Klaus Kvorning Hansen mener, at den grundlæggende udfordring i virkeligheden er at tiltrække de rigtige profiler til it-uddannelserne.
– Rekrutteringen bliver nemt for snæver på grund af det lidt nørdede image, der stadig klæber til it og it-folk. Og det bliver jo selvforstærkende, hvis det er folk, der identificerer sig med det image, der søger it-uddannelserne. Så vi skal blive bedre til at kommunikere, at en it-uddannelse ikke kun drejer sig om at blive uddannet til programmør, men om at nyttiggøre it i forhold til bestemte forretningsanvendelser, strategi, ledelse, osv., siger Klaus Kvorning Hansen.
