Giver mødepligt glade studerende?
For mange studerende lyder de små ord »Faget har ingen mødepligt« som sød musik. Men mødepligt bliver måske fremtiden for universitetsstuderende, der i for stort antal falder fra eller er for langsomme. De studerende mener, at man burde gå i kødet på de dårlige studieforhold i stedet.
De studerende fik noget at tygge på i deres sommerferie, da rektor Linda Nielsen fra Københavns Universitet i juni var ude at lufte ideen om mødepligt - og videnskabsminister Helge Sander overvejer at nikke pænt til forslaget efter sommerferien. Men det lader til i givet fald kun at omfatte københavnske studerende, viser PROSITs rundspørge til de øvrige universiteter (se boks).
30-50% frafald
I dag betyder den totale frihed, at man selv kan prioritere sin tid, og særligt i eksamensperioder benyttes den fleksible snor. Men snoren kan ende med at stramme vel meget og betyde, at man aldrig dukker op, og ikke føler sig forpligtet til sit studie. Og for hver elev, der dropper sit studie, ser politikerne tid og penge forsvinde ud i den blå luft. Derfor skal den høje frafaldsprocent på de danske universiteter ned, selvom RUC og Aalborg Universitet, som de bedste til at få studerende færdige hurtigt, ikke mærker krisen kradse i samme grad. Den er særligt galt på bachelor-niveau, hvor det er så meget som 30-50% af de studerende, der aldrig ender med et eksamensbevis. En del skifter til andre uddannelser, men tiden er stadig brugt - og tid er penge, mener politikerne. Derfor skal de studerende også vejledes bedre inden studiestart, så de kan spare sig omvejen over matematik, hvis det ender med at være datalogi, der er det rigtige. - Vi har ikke alle steder været gode nok til at have fokus på den enkelte studerende og til at følge med i, om han eller hun trives på sit studium. Vi har en forpligtelse til at tænke i nye baner og styrke fællesskabet mellem de studerende og faget, siger rektor Linda Nielsen om baggrunden for forslaget om mødepligt på bachelor-niveau. Hun forestiller sig også, at studerende, der i en periode ikke har været studieaktive, skal tilbydes en personlig udviklingssamtale.
Pisk og gulerod dur ikke
Danske studerendes fællesråd (DSF) erkender, at der er et problem, men mener ikke, at folkeskole-tilstande som mødepligt er vejen frem. Det reelle problem er et dårligt arbejdsmiljø og ufleksible og utidssvarende uddannelser. DSF udgav, få dage efter rektor Linda Nielsens udspil om mødepligt, en håndbog med deres bud på, hvordan universiteterne konkret kan løse problemerne med for langsomme eller frafaldende studerende. De anbefaler bl.a., at studerende får tilknyttet en mentor, inddeles i læsegrupper, får mere engagerede undervisere, mere intensiv specialevejledning og faste arbejdspladser til dem, der ønsker det. - Der er mange og meget forskellige grunde til, at studerende bliver forsinket. Men indtil nu har man kun fokuseret på, hvordan man med enten pisk eller gulerod kan få de studerende igennem deres uddannelse på kortere tid. Vil vi de lange studietider til livs, er vi nødt til at kigge på indholdet af uddannelserne, siger uddannelsespolitisk ordfører i DSF, Kirsten Marie Kristensen.
Boks
PROSITs rundspørge til landets universiteter viser, at Københavns Universitets forslag om mødepligt ikke bliver gennemført i resten af landet.
Vi indfører ikke mødepligt, for vi har slet ikke de problemer. Vores studieform er projektarbejde, så vores studerende arbejder fra kl. 8-16 og er deres egne og hinandens hårdeste arbejdsgivere. Det er en effektiv arbejdsform, som giver de studerende engagement og begejstring for stoffet.
Allan Clausen, informationsleder, Aalborg Universitet
Vi vil ikke indføre mødepligt, men vil tilrettelægge studiet, så man tidligt i forløbet får obligatoriske dele og ikke fx skal vente et helt år før den første eksamen. De it-studerende skal lave projektarbejde, der afspejler virkelighedens it-projekter. Håndbogen med konkrete forslag til forbedringer fra Danske Studerendes Fællesråd er et interessant stykke papir.
Jens Oddershede, rektor, Syddansk Universitet
Vi vil forbedre gennemførelsesprocenten, men ikke vha. mødepligt. Vi mener ikke, at det her er et område hvor »one size fits all«. I stedet overvejer vi øget vejledning både før og efter påbegyndelse af studiet, ændringer i tilrettelæggelse af studierne, fokus på pædagogik i undervisning, variation i eksamens- og prøveformer og en indsats omkring studiemiljø.
Katherine Richardson Christensen, prorektor, Aarhus Universitet
Vi synes, det er uværdigt at blive vurderet på, om man møder fysisk op. Vi vil se vores studerendes indsigt dokumenteret på en anden og faglig måde. Vi motiverer ved vores studieform, som skal være den gode grund til at møde op.
Inger Jensen, prorektor, RUC
Århus regner i kvarterer
De sidste to år har alle studerende på det Naturvidenskabelige Fakultet, som det eneste sted i Danmark, haft deres studieår opdelt i fire kvarterer, frem for to semestre.
- Tidligere skulle man vente et helt år før der var afregning i form af en eksamen. Nu får de studerende allerede feedback efter syv uger, hvor den første eksamen ligger, fortæller Michael Schwartzbach, lektor i Datalogi ved Århus Universitet.
Målet er at mindske fravalget og gøre kursusstart mere overskueligt. Erfaringerne fra Århus er efter sigende positive og er opstået efter inspiration fra udenlandske universiteter.
Indret din dag i halve timer
Studieteknik handler om at »work smarter - not harder«. PROSAs populære kursus fortæller dig, hvordan du bliver en bedre studerende ved at kombinere din læsning med opvasken og din hang til for meget tv.
Har du lagt mærke til, at du efter en halv times læsning begynder at miste koncentrationen, og tankerne flyver? Du begynder at tælle, hvor mange sider du mangler at læse, og lægger mere mærke til overskrifter og billeder, end hvad der står på siderne? Så er du helt normal! Forskning viser, at vi kan koncentrere os cirka en halv time af gangen, så skal der en fem minutters pause til for at samle fokus igen. Det er noget af det, du kan få at vide på PROSAs kursus om studieteknik, som alle it-studerende kan få gratis ud på deres studiested. - Mange studerende bliver lettede, når de hører, at koncentrationen har en grænse; de troede det var dem, den var gal med, fortæller underviser Kristian Vengsgaard og opfordrer de studerende på det fire timer lange studieteknikkursus til at organisere deres dag i intervaller af halve timer. - Mange begår den fejl at skubbe dagligdagens pligter foran læsningen, men det er bedre at putte læsestoffet ind i hverdagen. Kurset giver dig råd om, hvordan du i løbet af dagen får kombineret læsningen med at få købt ind, lavet mad og klaret opvasken.
Du læser ikke en krimi
Og når man læser i sine halvtimer-intervaller, så skal man ikke begå den fejl at sætte sig ned med sin 500 sider lange teoribog og læse den, som man læser en krimi: grundigt og fra ende til anden. Kurset fortæller dig, hvordan du først scanner bogen - kigger på hver side 10-15 se-kunder. Det giver dig faktisk et overblik over, hvad den indeholder. Så læser du den hurtigt igennem - ikke noget med at læse tilbage, hvis der er noget du ikke forstår. Fremad og hurtigt! Så er du klar til tredje læsning, hvor du nu ved, hvor det interessante i bogen er - disse udvalgte sider læser du normalt. Og til allersidst læser du det vigtigste grundigt og finder ud af, hvad der står og får det rigtigt ind under huden. Så er du klar til eksamen eller til din opgave, og har sparet en masse tid.
Aha-oplevelse
Kurset veksler mellem praktiske øvelser, gode råd og diskussion. Noget af det, der plejer at give en Aha-oplevelse, er snakken om, hvordan man selv tager ansvar for sin uddannelse og bliver studerende og ikke elev. - Når vi på kurset diskuterer, hvad der er svært ved at få til at fungere som studerende, viser det sig at alle - uanset om man er småbørnsforælder eller single ung mand - har samme problem med for lidt tid. Dels er der meget at læse, dels viser det sig, at alle har noget med at se for meget tv, surfe for længe eller gå for meget til fester. Jeg giver gode råd til, hvordan et studieliv kan organiseres rundt om dette, så det ikke bliver et spørgsmål om at skære det væk - men få det kombineret med læsning. Det handler om at få brudt dårlige vaner og få nogle teknikker, der passer til én selv. Jeg tror ikke på rigide studieteknikker. Fx er det lige meget, hvordan man tager sine noter - bare man tager dem, så har man meget nemmere ved at huske stoffet, siger Kristian.
Gode råd til gennemførelse
Erkend, at der altid er for lidt tid og for meget stof - og brug studieteknik til at blive effektiv.
Tænk over, hvad du vil med dit studie, og læg din arbejdsindsats derefter.
Bryd dine vaner - lær fx en god læseteknik, selvom det tager lidt tid først.
Behold dine fritidsinteresser, de giver dig energi.
Tag en daglig sludder med den/dem du bor sammen med om, hvad du læser.
Hold pauser - du kan kun læse 30 minutter koncentreret.
Brug pauserne konstruktivt: køb ind, vask op etc.
Spred de halve timers læsning over hele dagen - det bliver til noget!
Tag dine bøger med overalt og udnyt din tid.
Hvis du ikke ved, hvorfor du skal læse en tekst, forstår du den meget dårligt.
Få overblik over din tekst først: bladr i bogen, se på indholdsfortegnelsen etc.
Scan først teksten og læs kun det, du virkelig skal bruge, meget grundigt.
Tag noter - så husker du stoffet. Men ikke for sirligt, det tager tid.
Tegn figurer, hjernen husker billeder rigtig godt.
Lav en læsegruppe.
Og mød op til PROSAs Studieteknik-kursus, der serverer alle de gode råd!
