Microsoft, med danske Anders Hejlsberg i spidsen, har netop præsenteret sit eget alternativ til det udbredte Javascript-sprog. Det drejer sig om Typescript, som har været to år undervejs. Anders Hejlsberg, der er kendt som ophavet til C#, Turbo Pascal og Delphi, har samarbejdet med Steve Lucco, udvikleren af Microsofts Chakra-Javascript-engine, og Luke Hoban, som har stået bag ECMAScript-standardiseringsarbejdet. Microsofts Javascript-erstatning indeholder statiske Type-strukturer, klassekonstruktioner og modularisering. Dermed har Javascript fået nok en konkurrent, efter Google sidste år lancerede sit eget Javascript-lignende sprog, Dart. Dokumentation fra Microsoft på http://go.microsoft.com/fwlink/?LinkId=267121.
kwn