PROSA holder lukket i dagene mellem jul og nytår
Har du spørgsmål til juridisk medlemsservice, kan du sende en mail til faglig@sikker.prosa.dk
Vi besvarer indkomne mails den 27. og den 30. december, ml. kl. 9-15.
Har du spørgsmål af hastende karakter, kan du kontakte os telefonisk på 33 364141 (+ tryk 1) i samme tidsrum.

Software

Afkodet: Søren Davara Thomsen

I hvert nummer af Prosabladet spørger vi it-professionelle om deres forhold til programmeringssprog. Denne gang er det Søren Davara Thomsen.

Søren Davara Thomsen har en kandidatgrad i datalogi fra Københavns Universitet og er chefarkitekt hos ZeroNorth A/S – en startup, der udvikler software til at hjælpe shippingindustrien med at nedbringe CO2-udslip og omkostninger. Han arbejder med produktudvikling, data, matematiske modeller og får heldigvis tid til at kode i ny og næ.

1. Mit første sprog var BASIC, som jeg lærte, da jeg var 13 år og skrev et spil til min nykøbte ZX Spectrum. Spillets kode var trykt i et magasin, og jeg skrev det af fra bladet. Det virkede først efter mange forsøg.

2. Jeg har altid kæmpet mest med BASH, fordi jeg sjældent har brug for det, og når jeg så endelig har, har jeg glemt alt.

3. Jeg vender altid tilbage til Python, fordi jeg arbejder med at nedbringe CO2 i shippingbranchen. Vores produkter kræver et bredt spektrum af tiltag og masser af eksperimenter med visualisering, data og modeller i samarbejde med eksperter og brugere. Python gør det nemt for vores team af data scientists, frontend- og backend udviklere at samarbejde.

4. Jeg elsker sprog, der gør det nemt at løse de mål, jeg og mit team har. Python er mit foretrukne sprog. En klog mand sagde engang, at Python måske ikke er det bedste sprog til noget som helst, men det er det næstbedste til rigtig mange ting.

5. Jeg hader sprog, der gør det nemt at skrive ulæselig kode. Jeg har stødt på en del ulæselig kode i Perl og ActionScript 2.

6. Til begyndere vil jeg 
anbefale Scratch, som jeg har haft meget glæde af sammen med mine børn. Uanset hvilket sprog man vælger, tror jeg, det er vigtigt at vælge en sjov opgave, sætte mål, få små succesoplevelser undervejs og vise dem til andre.