Uddannelse

Ny datamatiker- uddannelse - nu med overbygning

Udvalgte studiesteder er nu i gang med nye studieordninger, der skal gøre datamatikerne mere forretningsorienterede og multimediedesignerne mere tekniske. Fremtiden byder også på en overbygningsuddannelse - men det går trægt.

En arbejdsgruppe under Undervisningsministeriet har lavet en række anbefalinger til, hvordan fremtidens datamatiker- og multimediedesigneruddannelser skal se ud - og de har lavet et forslag til etablering af en professionsbachelor i it. Arbejdsgruppen afleverede sine anbefalinger til Undervisningsministeriet i november 2006. Kort fortalt er de centrale anbefalinger:

• at datamatikeruddannelsen forlænges til 2,5 år med henblik på at integrere et nyt obligatorisk krav om praktik i erhvervsakademiuddannelserne

• at multimediedesigneruddannelsens it-faglige profil skærpes ved at styrke uddannelsens teknisk-faglige indhold.

• at der er tydelige adgangsveje til den eksisterende diplomingeniøruddannelse i IKT.

• at der udvikles en ny overbygningsuddannelse på professionsbachelorniveau med forskellige profilforløb.

• at en ny professionsbacheloruddannelse tilrettelægges i afgrænsede moduler med henblik på dels at kunne kombinere moduler på tværs af profilforløb, dels at kunne udbyde moduler fleksibelt som enkeltfag under åben uddannelse.

Praktik i ny studieordning
På udvalgte uddannelsessteder arbejdes der lige nu med udkast til nye studieordninger for datamatiker- og multimediedesigneruddannelserne. De nye studieordninger skal tage højde for, at der skal indgå tre måneders praktik i uddannelsen. For datamatikeruddannelsens vedkommende skal det forretningsmæssige aspekt i højere grad indgå - og multimediedesigneruddannelsen skal være mere teknisk betonet. Dette arbejde sker dels i dialog med underviserne og dels i dialog med branchen.

Sker ikke noget med overbygningen
Der skal udformes en overbygningsuddannelse, men her er der endnu ikke sket så meget. Der er afsat midler til, at nogle erhvervsakademier kan få udviklingsmidler til at udforme den vedtagne overbygning. På grund af problemerne om etablering af professionshøjskolerne, se nedenfor, er disse midler p.t. sat i bero, hvilket betyder, at der for øjeblikket ikke sker så meget i forhold til udviklingen af en professionsbachelor i it.

Uenighed om professionshøjskoler
Det er meningen, at alle professionsbacheloruddannelser, herunder overbygningsuddannelsen i it, skal samles på syv-otte professionshøjskoler i landet. Processen om etableringen af disse højskoler går lidt trægt. En af de store årsager er spørgsmålet om, hvorledes erhvervsakademierne kan indgå i professionshøjskolerne. Folketingets uddannelsesudvalg har bl.a. afholdt en høring om emnet, hvor både de forskellige uddannelsesinstitutioner, og organisationer, samt arbejdsmarkedets parter har været inviteret til at komme med deres oplæg. Høringen gav ikke på nogen måde klarhed over på hvilken måde, og under hvilke vilkår, erhvervsakademierne og uddannelser rettet imod det tekniske og merkantile område skal indgå i professionshøjskolerne. Til høringen var det meget tydeligt, at uddannelsesinstitutioner og organisationer rettet mod det offentlige arbejdsmarked ikke havde samme synspunkt som uddannelsesinstituioner og organisationer rettet mod det private arbejdsmarked. Lovforslaget er førstebehandlet i folketinget d. 30. marts 2007 og det forventes, at det vedtages inden sommerferien.