Kortere arbejdstid er blevet et centralt samtaleemne – ikke kun gennem den populære 4-dages arbejdsuge, men også via andre fleksible fordelingsmodeller.
Til dette debatmøde vil du få indblik i erfaringerne fra over 100 cases med virksomheder og organisationer, der har ændret måden, de organiserer arbejdstiden på.
Du vil høre om de konkrete resultater, disse organisationer har opnået – hvor mange kan fremvise imponerende forbedringer i både trivsel, produktivitet og økonomi. Men vi ser også på de faldgruber, der kan opstå, og hvad man skal være opmærksom på, når man går over til en kortere arbejdsuge.
Indhold:
- Indsigter fra organisationer, der har eksperimenteret med 4-dages arbejdsuge
- Erfaringer fra både private virksomheder og offentlige institutioner
- Konkrete cases, der viser, hvordan arbejdstidsreduktion kan implementeres
- Eksempler på metoder og værktøjer, der hjælper organisationer med at lykkes i omstillingen
Oplægsholder:
- Kønskov Hansen, direktør i firmaet 4 og ekspert i 4-dages arbejdsuge og reduktion af arbejdstid
Oplægget bygger på de erfaringer, som 4 har samlet gennem samarbejder med både private og offentlige aktører, danske og internationale studier samt praktiske cases. Bo trækker også på sin egen erfaring som partner i Abtion, en af de første virksomheder i Danmark, der for 6 år siden reducerede arbejdstiden til 30 timer om ugen for alle medarbejdere.
OBS! Ekstern tilmelding:
- Debatmødet foregår hos fagforeningen DM og er del af et tværfagligt samarbejde på tværs af flere fagforeninger, som PROSA indgår i
- Tilmelding sker her: https://dm.dk/kalender/0003213/ (fysisk hos DM på Frederiksberg)
- Tilmelding hvis du kun kan deltage online: https://dm.dk/kalender/0003214/