Når Sarah holder foredrag om investering, er målet at motivere, inspirere og oplyse.
På dette foredrag i PROSA i København lærer du hvordan du kommer godt i gang med at investere ligesom alle de vigtigste og mest anvendte begreber på feltet afdækkes. Det være sig aktier, obligationer og fonde, gebyrer, skat, hensigtsmæssig spredning, investerings-platforme samt strategi.
Tag gerne lidt info med om din egen opsparing eller tag din computer med, så du har adgang til info. Så tager Sarah udgangspunkt i fx dine egne investeringer af frie midler, børneopsparinger eller pensionsopsparinger.
Oplægsholder
Sarah Ophelia Møss er sociolog, kommunikatør, community builder og fortaler for finansiel inklusion. Hun er forfatter til ni bøger om forskellige privatøkonomiske temaer, herunder flere bestsellere.
Vi serverer sandwich eller pizzaer undervejs.