Dansk logistiksoftware gør det muligt for virksomheder at skære ned på forbrug af kørsel ved at optimere kørselsruter. Det betyder i sidste ende besparelser på brændstof og CO2, og mellem 10 og 30 procents mindre kørsel.
Den danske it-virksomhed Informi GIS, der står bag systemet, beskæftiger sig, som navnet siger, med GIS-systemer (geografiske informationssystemer). Firmaet er blandt de softwarevirksomheder i Danmark, der laver software til kørselsoptimering. Kunderne er logistikfirmaer, men også firmaer med egen transportafdeling.
Informi GIS' software bygger i udgangspunktet på standardprodukter, heriblandt kortsoftwaren ESRI Map. Men ofte skal systemer tilrettes bestemte behov hos kunderne. For eksempel skal politiet via sine informationssystemer kunne se, om en politibil har en røver i bilen. Andre eksempler, hvor specielle forhold gør sig gældende, er blod og organer, som skal transporteres mellem sygehuse.
Algoritme finder den bedste rute
Det er kompleksiteten i ruteplanlægningen, der skaber et behov for softwarebaserede løsninger som erstatning for planlægning i hånden, forklarer Casper Mark Jørgensen, som er sælger hos Informi GIS:
– Hvis man har fem biler og tre opgaver, så er vi oppe på omkring 300 forskellige muligheder. Hvis du har 25 opgaver, er der flere hundrede tusinder måder at gøre det på. Og hvilken én er den optimale?
Det er det, som Informi GIS' ruteoptimering kan give et svar på. Ved at analysere data, som kan komme fra bilernes kørebøger, kan softwaren finde bedre ruter og arbejdsplaner for virksomheder. Plantedirektoratet har i forbindelse med kørselsopgaver i Jylland halveret køretid i timer og sparet 1.000 kilometer på landevejene ved ruteoptimering.
Informi GIS har flere forskellige algoritmer til at optimere ruter, men flagskibet er udviklet af firmaet Rapidis, der praktisk nok deler lokaler med Informi GIS. Rapidis er delvist ejet af DTU, og personalet er forskere fra universitetet. Algoritmen er blandt andet karakteriseret af høj ydeevne, hvilket vil sige kortere beregningstid.
Det er også Rapidis algoritme, som ligger bag, når SKAT benytter Informi GIS' systemer til at vurdere kørselsfradrag, ved hjælp af kortdata fra Kraks Forlag. Mens andre er til nytårsfest, beregner SKATs mainframecomputere den 31. december 2,5 millioner ruter på et par timer.
Det er antallet af parametre, eller vægte, i en given algoritme, som gør, at Informi GIS kan mere end hyldevaresoftware. Vægtene gør det muligt at putte forretningsmæssige krav ind i softwaren. Produktansvarlig Sune Due Møller forklarer:
– Hvis det nu ikke er biler, vi sender ud på gaden, men bude, som skal gå på fortovet, så skal vi prøve at optimere ud fra, at budene skal tage højre side af vejen først, krydse, og så tage venstre side. De må ikke krydse en motorvej eller andre barrierer i landskabet. Det stiller nogle krav til algoritmen: Man skal kunne lægge vægte ind. Vi udvider de antal parametre, du som kunde kan dreje på.
Algoritmen konfigureres med en XML-fil, der definerer de vægte, som passer til problemet. I øvrigt er det C# på Microsofts .Net-platform, som ligger bag systemerne. Det er både skrivebordprogrammer og serverprogrammer, samt integration med ERP-systemer og anden forretningssoftware.
Skar en fjerdedel af kørslen
Uddannelsesinstitutionen Universitet College Sjælland (UCSJ) har kunnet skære antallet af kørte kilometer ned med 25 procent ved hjælp af ruteoptimeringssoftware. UCSJ er en såkaldt professionshøjskole, der uddanner lærere, pædagoger, sygeplejersker og andre faggrupper. Højskolen har også tre centre for undervisningsmidler, der har folkeskoler og gymnasier som aftagere.
– Der er 600 besøgssteder, vi skal ud til hver uge, fortæller logistikchef Bernt Overmark fra UCSJ.
– Hvis vi lod ruteplanlægningssystemet optimere de nuværende ruter, hvor vi kører tre steder fra i landet, vil det give en besparelse i antal kilometer på 25 procent, og det var ret overraskende.
Efterfølgende har UCSJ set på, hvilke fordele der kan opnås ved at lægge de tre centre sammen. Her har ruteoptimering udpeget Sorø som den optimale placering, hvor der skal køres 4.400 kilometer pr. år, i modsætning til 5.200 kilometer, hvis centret blev placeret i Vordingborg.
Senere skal ruterne optimeres efter besøgsfrekvens og skolernes behov, og ved at integrere med centrets lagerstyringssystem forventer Bernt Overmark, at antallet af kørte kilometer kan reduceres væsentligt.
