Opera opstod i 1994-1995 som en udløber af et forskningsprojekt i Norges største teleselskab, Telenor. I dag er det en global virksomhed med hovedsæde i Oslo og er internationalt kendt for deres Opera Web Browser, der er tredjestørst efter Internet Explorer og Mozilla Firefox.
Hvem har en fod, der er så lille og smidig, at den kan få plads i mobiltelefonen? Her havde den onde stedsøster Microsoft et helt specielt handicap. Hun havde simpelt hen for store, grimme fødder! Microsoft Windows for mobiltelefoner var aldrig en god ide. Som stedsøsteren måtte Microsoft bruge økse for at få foden ned i skoen. Og det gik som i eventyret: Hug en hæl og klip en tå! Opera derimod, var skrevet for at være lille og stærk. Her var en slank og smidig fod, der passede ind i mobilen uden brug af økse.
Minimobil som megasucces
Indtil 1999 havde virksomhedens browsere for PC'er tjent sig ind ved at søgemaskiner betaler til browseren. Det lagde efterhånden grundlag for, at den kunne uddeles gratis. I 1999 begyndte Opera at satse på søgemaskiner til mobiltelefoner. I dag regner Opera med, at programmet findes på ca. 50 millioner mobiltelefoner. Rundt regnet halvdelen af indtægterne kommer derfra. Browser på mobiltelefonen har åbnet for, at Opera er blevet big time og har fået mægtige allierede. Den frygteligt stædige Jon Stephenson von Tetzchner med det rablende gale projekt fremstår nu som en af verdens mest lovende unge ledere.
Norge som dynamo
Askepots sko handler også om fordelen ved at ikke komme fra USA og Silicon Valley, men fra Televerkets Forskningsinstitutt ved Kjeller uden for Oslo. It-verdenen har i de seneste 20 år udviklet sig asymmetrisk. Internettet kommer fra USA, men GSM er faktisk en norskudviklet standard. (Nordmændene beklager sig stadigvæk over, at det var Nokia og Ericsson, der forstod at tjene penge på den). USA har aldrig helt fået styr på mobiltelefonerne. Det gav skandinaverne et forspring og gjorde nok, at Microsoft altid har undervurderet betydningen af mobilen.
Og så levede de lykkeligt?
I Opera tror de at eventyret kun lige er begyndt. En grund er at sammensmeltningen af mobiltelefoni og Internettet kun lige er startet. Med over to milliarder mobiler i verden, ca. en milliard GSM-telefoner, er det potentielle marked enormt. Et marked, som Opera mener er klart til at blive indtaget. Deres browser kan i dag bruges på de fleste mobiltelefoner. Folk i Danmark, der gerne vil prøve, kan sende SMS til 1912 og skrive "Opera" (Det koster 30 kr.)
Placeringen af Operas seks afdelinger uden for Norge er interessant: Japan, Kina, Korea, Indien, Sverige, England, USA. Japan er en pioner inden for Internet til mobiltelefoner, her er Opera næst størst efter i-mode. Korea er langt fremme inden for datakommunikation. Kina har verdens største mobilmarked, med et anslået mætningspunkt på måske 700 millioner telefoner.
Desuden tror Opera, at sammensmeltningen mellem Net og TV endelig er på vej. Alle ved, at den kommer, men HVORDAN kommer den? Opera tror på at få browseren ind i dekoderen. Slår det til, åbner der sig endnu et enormt marked.
Skygger
En indvending: TV er mere "amerikansk" end mobiler, og her har Microsoft måske en bedre placering. Ikke alt ser lyst ud. I efteråret fik en melding om, at Nokia vil satse på deres egen browser, aktierne til at falde. Opera ekspanderer. Det er dyrt og gør virksomheden mere sårbar.
Folkene i Opera er nu nødt til - som Alice i eventyrland - at løbe alt, hvad de kan, for at stå stille. De kan ikke hvile på fortidens laurbær, men må igen og igen vise, at de er cutting edge. Dette afhænger af, om virksomheden formår at bevare det miljø, der indtil nu har været så tiltrækkende for kreative it-folk.
Askepots hjælpere
Et eksempel på Opera-miljøet er Håkon W. Lie. Som ung var han aktivist i den radikale miljøorganisation Natur og Ungdom. Senere har han bl.a. mobiliseret it-folk til 1. maj-optoget i Oslo, i demonstration mod Microsofts dominans. Dette betyder ikke, at han lobbyer for Opera. Snarere at han gik ind i rollen som Operas tekniske direktør, fordi Operas mål svarer til hans interesser. For Håkon er Opera ikke først og fremmest karriere, det er aktivisme.
I hvilken grad Opera kan få fat på denne slags folk, afhænger meget af Jon von Tetzchner. Hans arv fra en familie med kunstnere, læger og idealister, sammen med hans egen baggrund som it-nørd, har bl.a. betydet, at han kan forstå og værdsætte kreative tossehoveder, som har vigtigere grunde end penge til at prøve lykken i Opera.
Lavtlønnet leder
For Jon er Opera meget mere end en forretningside. (Han er f.eks. en af Norges dårligst betalte ledere i it-branchen!) Han har sin fars drøm om at hjælpe folk med at kommunikere: Uafhængigt af psykiske eller fysiske handicaps eller uafhængigt af, om man kører med Microsoft eller Linux, på PC eller Mac. Så længe den slags ideer driver ham frem, har Opera et helt særegent miljø, der kan fortsætte med at tiltrække gode folk, der både er drevet af professionalisme og idealisme.
Journalister, der spørger, om han kan forestille sig en gang at sælge virksomheden til Microsoft, får høflige svar: Det tror jeg ikke! Det bliver sagt om ham, at han er paranoid, når det gælder Microsoft. Men også at dette er en erhvervsskade, der er sund og rigtig i hans position.
Opera har besvaret sabotage fra Microsoft med elegance og vid, som f.eks. da de brugte den svenske kok fra Muppet-show til at markere, at Opera blev forhindret i at åbne MSN-sider. Men privat er Jon vred. I hans verden gør man ikke sådan noget.
En række storinvestorer med strategiske interesser i konkurrence med Microsoft har gennem årene set fordele ved den slags holdninger - en garanti for at "denne mand kan jeg stole på den nat, de store trolde kommer trampende og truer med at spise os!" Men skaffer det Opera de alliancer og de penge, som Jon har behov for? Ingen ved hvordan dette eventyr ender ...
