Måske bliver de åbne dokumentstandarder ODF og OOXML kun en parentes i it-historien. I hvert fald tager de udgangspunkt i en forestilling, som måske nærmer sig sidste salgsdato.
- Det er lidt gammeldags, fordi vi i standardiseringsarbejdet betragter et dokument som noget, der tager udgangspunkt i et stykke papir, siger formand for Dokumentudvalget under Dansk Standard og professor på Institut for Informatik på CBS, Mogens Kühn Pedersen.
Han peger på, at arbejdet med standardiseringen af dokumentformaterne også bliver en smule besværliggjort af, at man standardiserer på bagkant, fordi man forsøger at finde en standard til noget som allerede er i brug i praksis, men hvor man ønsker et fælles leverandøruafhængigt format.
Nutiden er en overgang
Som han ser det, vil fremtidens dokumenter være adskilt fra de data, dokumentet viser, og i stedet blot være en frame, som henter data fra forskellige databaser.
- For mig at se er det, vi diskuterer i dag, en overgang. I fremtiden vil et dokument minde mere om web 2.0 løsninger, hvor et dokument er en co-produktion bestående af en række delelementer, som indgår i en meta-frame. Hvis jeg kigger på et dokument over mit elforbrug, ønsker jeg måske også at se mit forbrug pr. måned for sidste år. XML-løsningen muliggør at dykke ned i en database og hente de data, og det åbner for nogle uhyre interessante funktioner, siger Mogens Kühn Pedersen.
På forkant med udvikling
Alligevel er det omfattende arbejde med at få standarderne på plads langt fra spildt, da den igangværende standardisering er nødvendig for, at forskellige applikationer kan håndtere de forskellige data. Og meget af arbejdet i dag kan også meget vel komme til at fungere som springbræt til professorens fremtidsscenarie.
For eksempel har IT- og Telestyrelsen beskrevet et 'funktionalitetsloft' for, hvilke formatfunktioner myndighederne kan forvente at kunne benytte. Funktionalitetsloftet beskriver blandt andet, om myndighederne kan forvente at kunne benytte tabeller, fodnoter og skabeloner (ja til alle tre) i deres tekstbehandlingsdokumenter. Men bare det at 'loftet' er etableret kan være med til at sætte barren højere for fremtidige projekter, fordi man dermed definerer, hvilke underområder, som kan have behov for fremtidig standardisering.
- Et funktionalitetsloft betyder, at man spekulerer i sub-sets af funktionaliteter. Et sub-set kan for eksempel være en tinglysning, og så får man brug for tags, der kan dække disse sub-sets, og dermed er man allerede i gang med at lægge grunden til den næste standardisering, og på den måde kan vi være på forkant med udviklingen, siger Mogens Kühn.
