Deltog du i PROSA-konflikten i foråret 2011? Så har du måske penge til gode.
PROSA har indgået et forlig med CSC/DXC om at få økonomisk kompensation til de 435 medlemmer (og tidligere medlemmer), som fik for lidt i løn for de sidste fire dage i juni efter strejken i 2011. Altså de fire dage, hvor medlemmerne gik i arbejde igen og skulle have løn (27.-30. juni 2011).
Aftalen indebærer, at PROSA forpligter sig til at foretage udbetalingerne – og vi har derfor modtaget en samlet sum på beløbet fra CSC. Bestyrelsen for PROSA/CSC har tidligere besluttet, at pengene udbetales med samme beløb til alle medlemmer og tidligere medlemmer. Det bliver 2.765 kroner til hver.
Hvis du ikke er medlem af PROSA eller PROSA/CSC længere, har vi ikke dine kontaktoplysninger. Men vi aftalt med DXC, at alle har ret til få udbetalt denne kompensation.
For at du kan få dine penge skal du derfor sende os dine kontaktoplysninger. Du skal derfor sende disse oplysninger til PROSA/CSC’s bestyrelse på mail: prosa@csc.com
o Fulde navn
o Adresse
o CSC/DXC personalenummer
o Fødselsdag på formen ddmmåå
o Erklæring om, at personen var med i konflikten i 2011 og ansat på CSC til udgangen af juni måned 2011.
Udbetalingen sker på følgende vis:
Udbetalingerne sker af praktiske grunde i en række udbetalinger til mindre grupper af medlemmer.
Processen med opdelingen i grupper skal også sikre, at der ikke går for lang tid fra et spørgeskema indsendes, til pengene udbetales. På den måde undgår vi problemer med folk, der for eksempel skifter bankkonto eller adresse.
Udbetalingsprocessen til hver gruppe starter med, at vi udsender en mail med et link til et spørgeskema, der blandt andet beder om det kontonummer, pengene skal overføres til.
Processen med at behandle alle udbetalingssager forventes at tage nogle uger – vi vil derfor bede dig om at have lidt tålmodighed. Der vil blive udbetalt til alle.
Vi opfordrer dig til at videresende disse oplysninger til tidligere kollegaer, som måske ikke ved at denne proces er i gang.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for PROSA/CSC