Du får hermed en orientering om overenskomstforhandlingerne på det offentlige område og den kommende storkonflikt, som det ser ud til, at vi er på vej til.
Status lige nu er, at fagforeningerne har varslet strejke for cirka 10% af de offentlige ansatte fra den 4. april og arbejdsgiverne har varslet lockout for 50-80% af de offentligt ansatte på det statslige, regionale og kommunale område fra den 10. april.
Blandt dem, der er varslet strejke for, og dem, der er lockoutet, er der et vist sammenfald. Det skyldes, at arbejdsgiverne gerne vil sikre, at dele af det daglige arbejde stadig kan udføres. Vi fastholder dog, at de medlemmer, vi har varslet strejke for, ikke skal undtages, så vi sikrer størst mulig effekt af konflikten.
I øjeblikket foregår forhandlingerne i Forligsinstitutionen, og her kan forligsmanden vælge at udsætte konflikten i op til 2 x 14 dage.
Arbejdsgiverne (staten) var hurtigt ude i pressen med information om, at de havde lockoutet store dele af den offentlige sektor. De officielle varsler begyndte dog først at ankomme torsdag eftermiddag og nogle først fredag formiddag i sidste uge. Herefter har vi som organisation haft 5 dage til at behandle varslerne og eventuelt protestere over dem.
Det betyder, at arbejdsgiverne reelt først den 14. marts kan begynde at orientere medarbejderne på baggrund af varslerne. Og det er også grunden til, at vi i PROSA ikke har meldt noget ud tidligere.
Selve lockout- og boykotvarslet kan læses på PROSAs side om konflikt https://www.prosa.dk/konfliktramt. Som udgangspunkt omfatter varslet alle PROSA-medlemmer, som er ansat på PROSA/Offentligs overenskomst i staten.
Arbejdspladser med undtagelser
Udover selve lockoutvarslet har vi modtaget en liste på cirka 80 personer, som Moderniseringsstyrelsen ønsker at undtage fra lockouten. Listen er på navngivne personer, og derfor offentliggør vi den ikke. På hjemmesiden kan du læse en liste over de arbejdspladser, som har fået undtaget medlemmer fra konflikten.
Medlemsmøder
I perioden op til påske afholder vi møder for alle medlemmer, hvor vi orienterer om udviklingen, og der bliver mulighed for at få svar på spørgsmål. Følg med på vores kalender https://www.prosa.dk/kalender. I øjeblikket er der møder på plads i Aarhus og København, mens vi arbejder på at få møder på plads også i Odense og Aalborg.
Tjek PROSA-kalenderen for infomøder om konflikten
Hvad drejer konflikten sig om?
Der kører mange historier i medierne om, hvad der er blevet tilbudt, og hvad vi som arbejdstagere kræver. Vi vil her prøve at forklare, hvorfor forskellen er større, end det fremgår i medierne.
Lønudviklingen
Der florerer flere tal i denne diskussion, men det er meget væsentlig at være bevidst om, at man ikke bare kan sammenligne et privat og et offentlig forlig på procentsatsen. For det er meget forskellige elementer, de hver for sig indeholder. Det private forlig i OK17 giver en direkte lønstigning på 5,3% i perioden ud af de 7%, der blev den aftalte ramme. Herudover kommer den lokale løndannelse, som altså ikke er en del af rammen på 7%. Det kendte tilbud fra de offentlige arbejdsgivere vil medføre en direkte lønstigning på 3,3% i perioden for de offentlige ansatte. Resten af rammen er midler til den lokale løndannelse, fratrædelsesbonusser til chefer, bonus til spindoktorer, rekrutteringstillæg til chefer, ændring af stillinger fra 3F til AC osv. De 3,3% skal sammenlignes med, at der forventes prisstigninger på 4,9% i perioden. Derfor står de offentlige ansatte til en reallønsnedgang, hvis de ikke får del i de lokale midler. Og generelt får kun et begrænset antal medarbejdere del af disse midler hvert år.
Vores krav er, at der skal være en generel lønstigning til alle ansatte på mere end de 4,9%, som priserne til den almindelige husholdning forventes at stige med.
Reguleringsordningen
Ordningen skal sikre, at det offentlige ikke sakker for langt bagud i forhold til den private lønudvikling. Når man kigger på, hvordan ordningen har fungeret gennem årene, så har den faktisk virket helt efter hensigten, set over en 30-årig periode. Det er rigtigt, at hvis man, som Moderniseringsstyrelsen gør, kigger på et meget specifikt udgangspunkt (1-1-2008), så vil perioden umiddelbart efter finanskrisen vise, at det offentlige område steg mere procentvis end det private. Denne forskel er dog indhentet i de efterfølgende år, således at det offentlige steg langsommere, da det begyndte at gå bedre på det private område. Og hele diskussion går på procentvis stigning. Det offentlige har aldrig været førende på selve lønnen.
Vores krav er, at der fortsat skal være en brugbar reguleringsordning.
Den betalte spisepause
For alle offentlige ansatte har frokostpausen været en del af arbejdstiden på de 37 timer, hvor den ansatte ikke må forlade arbejdspladsen og skal stå til rådighed for arbejdsgiveren. Arbejdsgiverne påstår nu, at det ikke er en del af den aftalte arbejdstid, men en kutyme. Derved bliver frokostpausen til noget, som kan fjernes ensidigt fra arbejdsgivers side med 3 måneders varsel. I mange overenskomster har dette tidligere været eksplicit skrevet. PROSA havde det stående i overenskomsten frem til OK2008. I 2008 gik PROSA/Offentlig over til de generelle arbejdstidsregler for tjenestemænd, hvor formuleringen lyder ”Arbejdsdage medregnes med tiden mellem mødetidspunktet og det tidspunkt, hvor den ansatte kan forlade arbejdsstedet. Pauser medregnes, hvis de varer mindre end 1/2 time, og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet”.
I 2008 var det ikke til diskussion, at ovenstående betød, at ansatte på PROSA/Offentligs overenskomst forsat skulle have ret til en betalt spisepause.
Vores krav er, at det skrives specifikt (eksplicitering) ind i overenskomstgrundlaget, at ansatte har ret til en betalt spisepause, hvor de ikke må forlade arbejdspladsen og står til rådighed for arbejdsgiver.
Undervisernes arbejdstid
Der tales meget om lærernes arbejdstid, men problemet findes også på de andre undervisningsinstitutioner som tekniske skoler, erhvervsakademierne og professionshøjskolerne, hvor underviserne også er underlagt Lov 409, som er det lovindgreb, der fandt sted i 2013.
De lovfastsatte arbejdstidsregler er meget ringere sammenlignet med det, som alle andre arbejdstagere inden for det offentlige område har.
Derfor har alle organisationer indgået en musketér-ed om, at denne gang skal der indgås en forhandlet aftale for underviserne, og denne skal som udgangspunkt være på niveau med aftalerne for alle andre offentlige ansatte. Hvis intet andet kan lykkes, skal de have præcis samme aftale, som alle vi andre har.
Vores krav er, at der forhandles en aftale for underviserne.
På det kommunale og regionale område er der også forhandlingstemaer om ligeløn og lavtlønsområder. Men her er PROSA ikke en direkte part i forhandlingerne, men vi prøver selvfølgelig at støtte de ansatte på dette område.
Venlig hilsen
PROSA
