Det risikerer at få alvorlige og langvarige følger for helbredet hos tusindvis af danske lønmodtagere, hvis arbejdsgiverne fremover får mulighed for at tvinge medarbejderne til at arbejde hjemme flere dage om ugen uden at skulle følge de nuværende regler for indretning af hjemmekontoret.
Sådan lyder advarslen fra de it-professionelles fagforening PROSA som reaktion på sammenbruddet i forhandlingerne mellem arbejdsgiverne og de faglige organisationer om opdaterede arbejdsmiljøregler ved hjemmearbejde.
Hidtil har arbejdsgivere været underlagt krav om at sikre en forsvarlig indretning af hjemmearbejdspladser, hvis medarbejderne arbejdede hjemme mere end en enkelt dag om ugen i gennemsnit. Men den bestemmelse ønsker arbejdsgiverne at skrotte, så de fremover kan pålægge medarbejderne at arbejde hjemme flere dage om ugen uden at opfylde de basale krav til bord, stole, belysning og skærmarbejde.
”Det er helt ubegribeligt, at arbejdsgiverne ikke ønsker at passe bedre på deres medarbejdere, og det giver ingen mening, at de ergonomiske forhold ved hjemmearbejde skal bombes tilbage til middelalderen. Det er dybt uansvarligt og risikerer at få alvorlige konsekvenser for de ansattes helbred”, siger Curt Kjærsgaard Raavig, der er forbundssekretær i PROSA.
Han anerkender, at den langvarige nedlukning af samfundet har ændret på manges opfattelse af hjemmearbejde, og at der også er nogle miljømæssige gevinster på grund af mindre transport til og fra arbejdspladsen.
”Nogle af de positive erfaringer, vi har gjort os med hjemmearbejde under corona, skal vi selvfølgelig tage med os. Men det nytter ikke at ignorere de bestemmelser, der er indført for at beskytte de ansatte. Ordentlige forhold ved hjemmearbejde skal ikke blive endnu et offer for corona”, siger Curt Kjærsgaard Raavig.
Hver fjerde oplever smerter
En undersøgelse, som Epinion har foretaget for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), viser, at hver anden af de lønmodtagere, der arbejder hjemmefra, bruger en bærbar computer uden separat skærm, der kan justeres. Undersøgelsen viser også, at hver fjerde af de lønmodtagere, der arbejder hjemme en eller flere dage om ugen, i høj grad har oplevet smerter eller fysiske gener.
”Selvom nogle medarbejdere er interesseret i at arbejde mere hjemme, betyder det ikke, at de ikke har krav på og interesse i at have en ordentligt indrettet arbejdsplads, som sikrer dem et sundhedsmæssigt forsvarligt arbejdsmiljø. Mange har fået fysiske skavanker af at arbejde hjemme, og det skal vi forhindre, når vi indretter vores samfund til mere hjemmearbejde”, siger Curt Kjærsgaard Raavig.
FH har beregnet, at en skærmarbejdsplads, som lever op til reglerne, kan anskaffes for beskedne 5.000 kroner. Det skal ses i lyset af, at mange arbejdspladser kan opnå betydelige besparelser ved at skære ned på antallet af kontorpladser. Men arbejdsgiverne har under forhandlingerne fastholdt, at de ønsker mere fleksible muligheder for at arbejde hjemmefra, uden at det kræver indretning af en skærmarbejdsplads på samme niveau som på den faste arbejdsplads.
Tvungent hjemmearbejde på DXC
I it-virksomheden DXC har medarbejderne været påtvunget hjemmearbejde lige siden foråret 2020 på grund af corona-situationen, og ifølge Lasse Eldrup, der er medarbejderrepræsentant i bestyrelsen i DXC, er der et ønske fra arbejdsgivers side om at fortsætte med at have en vis mængde af de ansatte på hjemmearbejde, når der atter er en form for normalitet i samfundet.
”Så der vil uden tvivl være medarbejdere i fremtiden, som arbejder hjemme, selvom de selv helst ville møde ind. Men af samme årsag har DXC udarbejdet et system, som giver medarbejderne mulighed for at få kontorudstyr til hjemmearbejde. Det virker rimeligt, at det er arbejdsgiveren, som skal afholde udgifterne til hjemmearbejde, når det er et ønske fra deres side snarere end medarbejderne”, siger Lasse Eldrup.
PROSA ser sammenbruddet i forhandlingerne mellem arbejdsgiverne og de faglige organisationer som et tegn på, at arbejdsgiverne kun tænker i kroner og ører og ikke tager medarbejdernes ve og vel alvorligt, selv om der er en række sundhedsmæssige alarmklokker, der ringer. Ifølge Epinion-undersøgelsen svarer næsten 40 procent af de 18-34-årige, der har arbejdet hjemme helt eller delvist, at motivation visner.
”Arbejdsgiverne har set en mulighed for at spare penge ved at sende medarbejderne hjem, men de glemmer de psykiske, fysiske og sociale omkostninger, som mange medarbejdere bliver påført. Det er simpelthen ikke i orden. Hvis de vil have, at medarbejderne arbejder mere hjemmefra, må de også betale for en ordentlig indretning af hjemmearbejdspladsen”, siger Curt Kjærsgaard Raavig.
Efter sammenbruddet i forhandlingerne i Regeludvalget om ny bekendtgørelse om hjemmearbejde afventer parterne nu en indstilling fra Arbejdstilsynet og i sidste ende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.
