Hvordan står det til i spilbranchen for tiden?
Det er faktisk ret interessant, fordi spilbranchen er vokset enormt under corona. Folk har købt flere computerspil, så der er kommet mange penge ind i branchen. Den var allerede større end filmbranchen på globalt plan, og det er kun blevet cementeret.
En anden ting, som er karakteristisk, er hvordan spilbranchen konsolideres af publishere og investorer. Mange små spilfirmaer bliver købt op af store selskaber. Microsoft har for eksempel opkøbt en masse spilfirmaer, både mindre som Ninja Theory og senest en gigant som Activision Blizzard, der står bag Call of Duty og World of Warcraft. Embracer Group i Sverige har også købt mange forskellige studier ind, herunder danske Slipgate og 3D Realms.
Det er lidt ligesom i underholdningsbranchen, hvor Disney opkøber i stor stil. På samme måde er der også kommet større abonnementsløsninger i spilbranchen som Xbox Game Pass og Apple Arcade, der investerer direkte også i små produktioner for at have et bredt udvalg af indhold, der hele tiden bliver opdateret. Det giver nogle andre finansieringsmuligheder. Så de store tendenser er vækst og konsolidering.
Det samme er afspejlet i mindre grad i Danmark, hvor især væksten har været til at tage og føle på. Ellers er det, som det har været i nogle år i Danmark: Branchen klarer sig rigtig godt på trods. Der er kommet en del færre offentlige midler i erhvervsstøtte, men en smule flere i kulturstøtte. Reelt er det offentlige Danmark ikke rigtig interesseret i spilbranchen, hvilket er underligt, fordi den faktisk genererer en del indtægter og specielt eksportindtægter.
Hvilke typer af historier er der udvikling i?
Grundlæggende tre typer. For det første de samme historier som i en Blockbuster-film, hvor man går efter den brede fællesnævner. Den vil der altid være udvikling i, fordi den vil kunne sælge bredt, og de meget dyre og grafisk tunge produktioner kræver et bredt publikum.
For det andet er mange i branchen begyndt at få børn, så en del historier handler pludseligt om, hvordan man er en god forælder. God of War fra 2018 er et godt eksempel. Du spiller en øksehuggende krigsgud, der også skal forsøge at være en ordentlig far. Det handler oftest om at være far – en kønsbias, da der er flest mænd og dermed fædre i branchen.
For det tredje, så kom der i starten af 10’erne mange spil med queer-tematik, og det har bredt sig til andre diversitets-repræsentationer – også i de store produktioner, men generelt mest på de mindre produktioner. Tommelfingerreglen er, at jo simplere grafik, jo større chance er der for repræsentation.
Hvad er særligt ved kulturen i spilindustrien?
En ting, der er ret særligt, når man sammenligner med andre brancher, er hvor åbent folk taler sammen om løsninger og idéer. Man er venligere mod hinanden i spilbranchen. Det er også et meget autodidakt fag. Typisk er folk uddannet til noget andet og laver spil for at blære sig, eller fordi det er sjovt. De første spil blev lavet på supercomputere, der jo egentlig var udviklet til at udregne komplekse militærstrategier og formler. Så nørderne startede med at bruge eksisterende software til egen spiludvikling.
Computerspil er en udviklingsproces, hvor man aldrig ved, om det er helt færdigt. De fleste af superstjernerne i branchen som John Carmack, der programmerede enginen til Wolfenstein, Doom og Quake, er autodidakte.
Hvad er det bedste ved at være spiludvikler?
Det bedste er, at man er opfinder hele tiden, og at man selv kan få en vanvittig idé og få den til at leve. Der er et meget kort feed-back-loop, før du kan se, om det fungerer på skærmen. Det er fedt.
Hvad er det værste ved at være spiludvikler?
Det værste er, at det kører meget op og ned. Det er uforudsigeligt, om man laver god kvalitet, og om det gør en forskel, om man laver god kvalitet. Branchen er ekstremt hitbåret, så en udviklingsproces stopper ofte, når pengene fra sidste investering eller sidste hit slipper op, og så må man håbe, det også lykkes denne gang. Meget bliver udgivet ufærdigt, fordi der ikke er flere penge til at udvikle, så man må generere mere omsætning. Man må slippe det.
Har du et godt råd, hvis man vil være historiefortæller eller udvikler eller programmør i den danske spilbranche?
Spil er et ekstremt sammensat produkt. Der er brug for specialister inden for programmering og grafik og for projektledere, forfattere, musikere, skuespillere, lyddesignere og udviklere. Mit bedste råd er: Dediker dig til at blive specialist inden for det, der interesserer dig. Bliv god til det, du vil.
Hvis vi taler ren programmering, så kommer du til at støde på alle de problematikker, som du har i it-branchen generelt, så det kan ikke rigtig gå galt med en specialisering inden for noget bestemt dér. Det eneste sted, der mere er en generalistrolle, er som projektleder, hvor man ligesom i andre sammenhænge skal kunne tale med om de forskellige fagområder.
Hvis man vil starte en spilvirksomhed op – hvad er dine bedste råd?
Lav noget, der kører, og som du kan vise frem og udgive. Det kørende software er det, der gælder, fordi der er mange, der har mange idéer.
Men mit bedste råd lige nu er at tage arbejde i en spilvirksomhed først. I spilbranchen handler det om at opbygge et stærkt netværk. Der er meget konsolidering lige nu, så hvis jeg sad og var under uddannelse, ville jeg prøve at få job i et stort spilfirma. Og så senere måske blive egenudvikler. Hav den plan. Byg et netværk op. Også fordi der ikke er supermeget offentlig støtte, og det er svært at få private investorer uden en track record.
Hvordan holder man sit spilteam motiveret?
Det er egentlig lige som i andre teams. I en stor produktion laver du jo bare et lille hjørne af spillet. Der er lavet et forskningsprojekt fra 10’erne, The Games Outcomes Project, der handler om kritiske faktorer ved succesfulde spil.
Det viste sig, at det var lidt ligegyldigt, hvilken metodik man brugte, men at en systematisk projektleder-tilgang faktisk virker. At det hjælper, at nogle tager ansvar for retning og struktur (generalistrollen). Og så kan resten af teamet koncentrere sig om udvikling (specialistrollen).
Mange små spilvirksomheder opstår omkring de vilde idéer til grafik og storytelling, men mangler en projektleder til at styre det helt i mål. Så igen: Sidder du og vil lave en spilvirksomhed, så se, om der i dit netværk er nogen, der kan komme ind og tage den rolle. Ellers skal du udbygge dit netværk.
Hvor uddanner man sig og får et godt netværk?
Hvis vi snakker ren uddannelse, så vælg en uddannelse, hvor der er plads til, at du kan lave spil. Dania Games i Grenå – hvor jeg har arbejdet indtil for nylig – er et godt sted, fordi det handler om at bygge noget. Og de er de eneste i Danmark med en hands-on-tilgang fra første dag. På universitetsniveau går der lang tid, før du får lov at lave spil hands-on som en del af undervisningen, så der skal du lægge en del mere arbejde ved siden af for at arbejde i retningen af spil.
Der er også den udfordring for universiteterne, at der er lavet meget grundforskning i spilformen, men ikke særlig meget forskning om praktisk spiludvikling på markedsvilkår. Det gør det svært at balancere forskningsbaseringen og at rette uddannelserne mod erhvervslivet.
Henrik Engström ved Skövde Högskola har skrevet en glimrende gratis bog, der introducerer til forskningen på området og netop den problematik. Det kommer altså meget an på, hvor du er i dit liv, når du vælger dit studie.
Rent netværksmæssigt, så ligger i hvert fald halvdelen af den danske spilbranche i København. Så netværk skal stadig skabes og dyrkes i København, ligesom i så mange andre kreative brancher. Så hvis du tager en uddannelse et andet sted, så husk at prioritere at tage til meetups og konferencer både nationalt og internationalt.
Amanda Christiansen, forbundssekretær i PROSA
På opfordring fra medlemmerne har PROSA valgt at arrangere en hel weekend dedikeret til spilbranchen med dygtige oplægsholdere og workshops – og med plads til at netværke og socialisere om aftenen. Her fortæller PROSAs forbundssekretær, hvad du kan forvente på GAME_IT den 1.-3. april.
Hvad får PROSA ud af at arrangere sådan en weekend?
Vi gør det for at give PROSAs medlemmer mulighed for at netværke med andre it-professionelle og dermed få værdi af medlemskabet. Og det er faktisk på opfordring fra vores medlemmer, at vi har booket en weekend dedikeret til workshops, faglige oplæg og hygge med fokus på spilindustrien. De fleste ved noget om computerspil, men ikke alle ved måske, hvad en god fortælling er.
Hvad får medlemmer ud af at deltage?
Netværk med nye bekendtskaber – og endelig en mulighed for at mødes post-corona om et it-fagligt emne. Og så er der tre retters menu hver aften, idet en tidligere organizer i PROSA, som nu er i kokkelære, står for maden sammen med sit kokkehold.
Hvorfor sætter PROSA fokus på spilindustrien?
Rent fagforeningsmæssigt er det et vigtigt område at sætte fokus på, fordi der er så mange i spilbranchen, der ikke er organiseret og har rimeligt dårlige arbejdsvilkår. Men det til trods oplever vi også stor interesse for at blive spiludvikler, projektleder eller historiefortæller. Mange uddanner sig i spil eller nørder igennem i fritiden, for med få redskaber kan man jo selv udvikle simple spil, lave sin egen Packman eller det næste Wordle.
Hvad kan man lære på GAME_IT?
Man kan høre oplæg om storytelling, idégenerering og om kultur i spilindustrien. Man kan lære at bruge en RPG Maker, og så har vi booket Mikkel Lodahl til at fortælle om spilbranchen og Frederik Byskov fra Astralis til at fortælle om e-sport og hans oplevelser i branchen. Der kommer en komiker, en musikquiz er i støbeskeen, og så er der fri bar efter maden. Desuden får alle deltagere et computerspil med hjem. Fredag aften afslører vi hvilke tre spil, du kan vælge i mellem.
Hvorfor en hel weekend?
For at nå alle de fede ting. Der skal være tid til både oplæg og fest. Vi har valgt Bogensholmlejren i naturskønne Ebeltoft Vig lige ved foden af Mols Bjerge. Så der er også mulighed for masser af frisk luft i pauserne eller vinterbadning, træklatring og løbeture mellem foredragene.
Hvad skal man gøre for at komme med til GAME_IT?
Man skal bare skynde sig at melde sig til. Fristen er søndag 27. marts, og det koster kun 150 kroner for det hele. Der er gratis fælles bustransport fra Aarhus til lejren med afgang fredag eftermiddag. Det bliver ofte efterspurgt, at vi afholder weekender med mulighed for fordybning, så jeg opfordrer klart alle PROSA-medlemmer til at overveje at deltage.
Tilmelding og program
Hvad: GAME_IT se programmet her
Hvornår: Fredag 1. april fra kl. 18.00 til søndag den 3. april kl. 15.00
Hvor: Bogensholmlejren, Fuglsøvej 27, 8400 Ebeltoft
Har du spørgsmål? Så kontakt forbundssekretær for PROSA UNG, Amanda Christiansen, på ach@prosa.dk
