Arbejdsgiverne har ofte taget skruebrækkere i brug for at vanskeliggøre og knække strejkekampe. Især i de tidlige faser af arbejderbevægelsens historie skabte skruebrækkerne store problemer under arbejdskonflikter. Arbejdsgiverne forsøgte også at grundlægge deres egne strejkebryderorganisationer f.eks. "Samfundshjælpen", der blev oprettet i 1920 og gule fagforeninger, for at svække arbejdernes styrke.
(Læs om gule fagforeninger i PROSIT maj 04 på
www.prosa.dk/stud)
I de senere års arbejdskonflikter i Danmark har skruebrækkere langt sjældnere fået betydning for konfliktens forløb. Men ingen regler uden undtagelse, i den 268 dage lange Ri-Bus-konflikt i 1994-95, måtte buschaufførerne i Esbjerg sikre deres strejke med blokader mod chauffører, der ville bryde strejken. Det er i dag ofte svært for arbejdsgiverne at sætte skruebrækkere ind, på grund af stærke fagforeninger. En anden vigtig faktor er også den teknologiske udvikling og det højere vidensniveau på det danske arbejdsmarked. Det vil sjældent være muligt at hive folk ind fra gaden til at udføre strejkeramt arbejde på en it-arbejdsplads - her vil arbejdsgivernes trussel i højere grad være at lade udefrakommende firmaer overtage jobbet gennem outsourcing eller udlicitering. Det eneste der kan sikre mod en sådan form for moderne skruebrækkeri - er en stærk organisering af de it-professionelle.
Kilde: www.leksikon.org
Fagforeningernes rolle