Hvorfor har man overenskomster?

Mange - især nyuddannede - mener, at de må være dækket godt ind af funktionær-, ferie- og arbejdsmiljøloven, når de får job. Men de hjælper sjældent så meget som de fleste tror. Loven siger fx om ansættelsesbeviser, at der skal stå hvor stor din løn er; men den må gerne være 0 kr. om måneden. Reglen om højeste arbejdstid er i snit 48 timer om ugen. Men så har man heller ikke krav på betaling for overarbejde eller betalt frokost. Funktionærloven garanterer, at du har ret til at forhandle dine løn- og ansættelsesvilkår. Men ikke, at du skal få noget ud af forhandlingen.

Overenskomster
Overenskomster er aftaler mellem to parter. Det kan være mellem en lokal it-klub og en enkelt virksomhed, eller aftalen kan være mellem et fagforbund og en virksomhed eller en arbejdsgiverorganisation og en sammenslutning af faglige organisationer. I PROSA har vi alle typer af overenskomster. I klubben på Dansk Flygtningehjælp har 4-5 personer en overenskomst med deres arbejdsgiver. Indholdet forhandles hvert 3. år. I den anden ende har vi overenskomsten på CSC og overenskomst med staten, der omfatter mange hundrede mennesker. Det vigtige er, at vi kan lave overenskomster og aftaler, der er skræddersyet til virksomheden.

Typiske ting "ved overenskomst"
Overenskomsternes indhold varierer alt efter arbejdspladsen, men nogle ting er altid sikret, fx mindsteløn og garanti for en årlig lønforhandling. Loft over arbejdstid, betaling for overtid og betalt frokost optræder som regel også. Det er også på arbejdspladserne med overenskomster, man ser forskellige goder blive indført først, fx fuld løn under barsel, den 6. ferieuge og ret til betalt uddannelse. Det er typisk disse ting, som den enkelte person ikke kan få ind i en individuel kontrakt.

Repræsentation
Tillidsrepræsentanter er et andet gode, som følger med overenskomsten. Og faktisk er mange arbejdsgivere glade for, at have nogle valgte personer at kunne forhandle med frem for at skulle foretage en slags forhandling med en diffus gruppe. Tillidsrepræsentanter er med til at udvikle arbejdspladsen og sikre, at den er god at være på - det kan de fremsynede arbejdsgivere se.

Dialog med ledelsen
Fordelene ved overenskomst er mange - den væsentligste er, at der er et forum, hvor man kan forhandle med ledelsen. På arbejdspladser der ikke er overenskomstdækkede, ser vi ofte, at ledelsen pludseligt melder nye tiltag ud. Det kan være svært at få samlet en fælles holdning og opstille nogle krav og forslag til ledelsens nye idéer. Eller selv få idéer!.

Det betaler sig i kroner og ører
Ser vi på lønudviklingen er det som regel sådan, at folk på individuelle kontrakter stiger - somme tider voldsomt - i opgangsperioder. Til gengæld stiger overenskomstansatte støt og roligt. På langt sigt kan det betale sig at være overenskomstansat, når man kigger på de gennemsnitlige lønninger:
Dertil skal så lægges, at folk, der er ansat på en overenskomst, har en række andre goder. Den gennemsnitlige pension er fx noget større på overenskomstområderne. Folk bliver som regel længere på arbejdspladsen, hvis de er ansat under en overenskomst. Overenskomsten giver simpelthen en større tilknytning til arbejdspladsen. Så jo - det er en rigtig god ide at skaffe sig en overenskomst!