Hvorfor holder man 1. maj?

Hvem holder 1. maj?
De to faglige hovedorganisationer LO og FTF (hvor PROSA er med) holder de fleste 1. maj-arrangementer landet over. På den måde er der meget bred deltagelse. 1. maj har tidligere været genstand for mange diskussioner om det politiske grundlag. I dag er det blev mere almindeligt, at talerne sagtens kan komme fra forskellige politiske retninger og fagforeninger med forskellige synspunkter. Derudover er det også almindeligt, at de enkelte fagforeninger byder på morgenmad eller lignende inden de store fælles arrangementer.

Lang historie
Historien bag 1. maj er såmænd både dramatisk og ganske betydningsfuld. Dagen er startet som international demonstrationsdag for at opnå otte timers arbejdsdag. Målet er for længst opnået formelt, men mange it-folk vil nok kunne skrive under på, at det kan være svært at holde arbejdstiden nede på de officielle 37 timer om ugen.

1. maj bliver international
Traditionen med 1. maj, som vi kender den i dag, begyndte da man på en international arbejderkongres i Paris i 1889 beslutter at gøre dagen til international demonstrationsdag for otte timers arbejdsdag. Så fra 1890 er fagforeninger og arbejdere på gaden i mange lande den dag. I Danmark har dagen også før da været en mærkedag, det var Valborgsdag, hvor man fejrede forårets komme. Samtidigt var det også en fridag for mange, fordi det var " skiftedag", den dag hvor tyende skulle skifte til en anden arbejdsgiver frem til november.

Forhistorien
Men datoen blev nu ikke grebet ud af den blå luft. Allerede fra 1840 brugte de engelske arbejdere i Australien dagen som en festdag, når man havde tilkæmpet sig otte timers arbejdsdag på en arbejdsplads. I 1886 enedes en række arbejderorganisationer i USA om gøre 1. maj til en demonstrationsdag for otte timers arbejdsdag. En generalstrejke breder sig i dagene efter og politiet slår hårdt ned og dræber seks arbejdere. Da der den 4. maj demonstreres mod politiets brutalitet i Chicago, slå politiet til igen. De vil med magt vil opløse demonstrationen. Der bliver i tumulten sprængt en bombe. Politiet skyder efterfølgende vildt omkring sig. Syv betjente og fire demonstranter dør. Efterfølgende dømmes otte arbejdere til døden for hændelsen på trods af det ikke var bevist, at de havde med bomben at gøre. Fire bliver hængt og en begår selvmord. De øvrige fængslede bliver senere løsladt, da den efterfølgende guvernør erkender, at man har begået en stor uret. I USA bliver hændelserne et stort tilbageslag for fagbevægelsen, men begivenhederne giver altså også genlyd i Europa, hvor man gør 1. maj til en kampdag.

Målet opnås
I 1919 lykkes det at få gennemført otte timers arbejdsdag i Danmark efter aktioner, hvor arbejderne ganske simpelt gik hjem efter otte timer. Men siden er mange andre krav blevet tilkæmpet af fagbevægelsen: fem dages uge, seks ugers ferie, højere løn m.m. Så 1. maj vedbliver forhåbentlig stadig at være både en fest- og kampdag.