Kampen mod verdens mægtigste

Fagforeningen WashTech har siden 1998 forsøgt at samle og organisere ansatte i IT-industrien. Det har betydet langvarige og hårde arbejdskonflikter med virksomheder som Amazon.com og Microsoft, der ikke ser med venlige øjne på fagforeninger og organisering. „Her er vi alle ejere og har ikke brug for fagforeninger," udtalte Amazon.com\'s leder Jeff Bezos, da WashTech forsøgte at organisere salgsrepræsentanter i virksomheden. Hos Microsoft har kampen mest drejet sig om at skaffe bedre forhold for løst ansatte kontraktarbejdere - en konflikt som WashTech vandt og sikrede derved de ansatte en millionerstatning. Hele denne udvikling blev beskrevet i sidste nummer af Prosabladet. Denne gang følger Prosabladet sagen om organiseringsbestræbelserne for IT-ansatte i USA op med et interview med WashTechs leder og grundlægger, Marcus Courtney.


Oplevede selv diskriminering
Da Marcus Courtney arbejdede som kontraktarbejder hos Microsoft erfarede han egenhændigt den store forskel i ansættelsesforhold, der var mellem løst ansatte og de fastansatte. Det drejede sig om både lønninger og jobsikkerhed, men der var også forskelle indenfor forhold som sygesikring og opsigelsesvarsler. Derfor startede Marcus Courtney i maj 1998 WashTech sammen med Mike Bain, der også var ansat som kontrakt-arbejder hos Microsoft. Sammen ville de lave en forening, der skulle organisere og forbedre vilkårene for IT-ansatte på alle niveauer indenfor den amerikanske IT-industri. Deres geografiske områder gjaldt først og fremmest staten Washington i det nordvestlige hjørne af USA, hvor der fandtes store IT-arbejdspladser som Microsoft, RealNetworks, Boeing og Amazon.
- Jeg havde arbejdet som test-programmør hos Microsoft på Windows 95 og oplevede personligt den diskriminering, der fandt sted mellem fast- og løst ansatte. Jeg havde ingen sygesikring, ingen betalt efteruddannelse eller andre af de goder, som alle de fastansatte havde. Og omkring mig var der tusinder af andre ansatte, der arbejdede under de samme betingelser og havde gjort det år efter år. Jeg tænkte, at dette kunne ikke være rimeligt - specielt ikke i den boom-økonomi, som hightech-industrien oplevede på det tidspunkt, fortæller Marcus Courtney og fortsætter:
- Jeg begyndte derfor at se mig omkring efter organisationer, der eventuel beskæftigede sig med disse problemer. Men jeg kunne ikke finde nogen. I foråret 1998 fandt jeg sammen med en kollega, som også var interesseret i at organisere løst ansatte hos Microsoft og sammen lavede vi et internt blad, som vi kaldte for "Tempcape". Det blev senere til organisationen WashTech, der skulle tage sig af alle de spørgsmål, som ansatte i hele IT-industrien kæmper med. I starten ville vi imidlertid blot kæmpe for midlertidige IT-arbejderes rettigheder. Men så kom det tidspunkt, hvor hele dot.com fænomenet begyndte at skyde frem. Tidligere var det sådan, at hvis man ville arbejde i IT-branchen i staten Washington - jamen, så arbejdede man for Microsoft. Men med dot.com fænomenets fremkomst, var det ikke nødvendigvis sådan. Det opstod andre former for IT-arbejde. Derfor begyndte vi også at inddrage dot.com verdenens problemer i WashTechs arbejde. Det betød, at vi ikke kun skulle beskæftige os med de problemer, som relativt vellønnede programmører havde, men vi måtte også se på egentlige lavtbetalte ansattes problemer i IT-industrien. Og i foråret 1998 - omkring det tidspunkt, hvor vi blev associeret med den store fagforening Communication Workers of America (CWA) - begyndte vi at få henvendelser fra ansatte hos Amazon om, at de gerne ville organiseres hos os. Deres problemer var på overfladen helst anderledes end de problemer, som de løst ansatte hos Microsoft havde. De ansatte hos Amazon var primært utilfredse med at de - især op til jul - havde ufattelige mange overarbejdstimer uden noget varsel eller egentlig lønkompensation.


En kamp mod verdens største
I virkeligheden udgør programmører et mindretal af WashTechs medlemmer?
- Ja, det må man sige. Hos Amazon arbejdede vi primært med ansatte i salgsafdelingen - det vil sige mennesker, der sad og tog telefonen og talte med utilfredse kunder. Men fra Microsoft var vi vant til at forsøge at organisere andre end egentlige programmører. Der var mange grupper af ansatte, der var „permatemps" - det vil sige „permanente løsansatte". Der var ingeniører, mediefolk, web-designer og mange andre grupper, som var ansat på midlertidige kontrakter.
Men alligevel må der være forskel på de forhold, som de ansatte hos Microsoft ønskede forbedret - og de forhold, som de ansatte hos Amazon var optaget af?
- Ja. Hos Microsoft gjaldt den største bekymring sikkerhed i ansættelsen og herunder hele den diskrimination, der fandt sted for de løst ansatte i forhold til de fastansatte. Hos Amazon gjaldt det mere kampen mod manglende overarbejdstidsbetaling og varsling af overarbejde. Men efterhånden som Amazon flyttede mange af disse salgsrepræsentant-stillinger til Indien, så begyndte de ansatte hos Amazon også at interessere sig for spørgsmål som sikkerhed i ansættelsen.
Er det din erfaring, at dot.com foretagender som Amazon er en hårdere modstander end traditionelle hightech-firmaer som Microsoft?
- Well, det er hårdt at organisere ansatte indenfor IT-industrien i det hele taget. Det skyldes primært, at det er en relativ ung industri, som længe kun har oplevet økonomisk fremgang. Dertil kommer den magt, man er oppe imod. Microsoft et ikke et hvilket som helst hightech firma. Det er et af verdens største og rigeste firmaer og når de er imod en organisering - ja, så er det svært at trænge igennem. Mange ansatte er bange for at sætte sig op mod et stort firma som Microsoft, der har forbinder ind i alle afkroge af hightech-industrien. Desuden findes der hos Microsoft et kaste-system, hvor de ansatte er delt op i løst ansatte og fastansatte. Det betyder, at mange løst ansatte blot ønsker at bide tænderne sammen og stå det hele igennem - så de også en skønne dag kan blive fastansat og få det rigtige adgangskort til Microsofts campus.
De bange for at blive fyret, hvis de organiserer sig?
- Ja, det er klart. Det så vi jo ske hos Amazon.


Opvågnen efter krisen
Vil den nuværende økonomiske krise, der specielt har ramt hightechindustrien i USA, gøre det lettere at organisere ansatte indenfor IT-branchen?
- Den nuværende økonomiske krise har sat fokus på en række fundamentale problemer, som ansatte i IT-industrien måske ikke tidligere har oplevet som problemer. Det gælder tryghed i ansættelsen, opsigelsesvarsler og ønsket om kontrakter med løn i en periode efter en eventuel opsigelse. Og disse spørgsmål er de samme spørgsmål, som arbejderbevægelsen gennem hele dets historie har organiseret sig omkring. Så på den måde ... ja, jeg tror at det vil blive lettere. I en evig voksende økonomi - en „myte-økonomi" - hvor der er mange job og stadig nye muligheder, er folk mere optimistiske. Alt er muligt. Hvis man bliver fyret fra et job, jamen, så kan man hurtigt finde et andet, der måske endda viser sig at være endnu bedre betalt. I sådanne tider glemmer man måske de problemer, der er forbundet med at være løst ansat eller at blive sat til urimelige mængder af overarbejde. Mange i dotcom industrien arbejdede 70-80 timer om ugen i flere år og blev delvis betalt gennem aktieoptioner. Men i dag er disse aktieoptioner ikke en bønne værd. Og virksomhederne ryster blot på hovedet og siger: Undskyld, du, men det er jo bare ærgerligt. På den måde tror jeg, at den nuværende økonomiske krise vil genskabe en interesse for helt fundamentale spørgsmål. Krisen vil medføre, at folk vil se sig om efter et alternativ. De vil have et ønske om se reformer, der kan sikre at arbejdere bliver behandlet retfærdigt i denne industri. Det er meget lettere at rejse en diskussion om fundamentale rettigheder i en nedgangsøkonomi end i en tid, hvor alle tror, at de vil blive den næste dot.com millionær. Og det er et ønske om at få løst disse fundamentale problemer, der skal drive trangen til at blive organiseret. Der er ikke et medfødt behov hos mennesker til at lade sig organisere, fortæller Marcus Courtney


Amazon og Microsoft nærmer sig hinanden
Men er der alligevel ikke en stor forskel på de problemer som relativ højtlønnede programmører og ingeniører har hos Microsoft og så de problemer som salgsrepræsentanter og lagermedarbejdere har hos Amazon?
- Jo, men det er ved at skifte. Med den nuværende krise er der kommet et ønske om at få en øget sikkerhed i ansættelsesforholdene - og det gælder både hos Microsoft og hos Amazon. I lang tid var der jo denne myte om, at forskellen mellem ledelse og medarbejdere ikke var så stor, alle var gennem aktieoptioner blevet „ejere" og vi var derfor alle i samme båd. Den illusion er nu bristet. Nu har ledelsen tydelig trukket en streg i sandet, der betyder: Vi bestemmer og du er fyret. Derfor er vi med krisen vendt tilbage til basale problemer, der gælder for alle.
Men lønmæssigt er der vel alligevel stor forskel på hvad en web-designer hos Microsoft får - og den timeløn, en salgsrepræsentant hos Amazon får?
- Jeg tror, at vi generelt lægger for stor vægt på lønnen. Og under alle omstændigheder, så er lønnen for næsten alle, der lader sig organisere i WashTech under 30 dollar (ca. 250 kr.). Også midlertidige ansatte hos Microsoft får mindre end 30 dollar i timen. Mange starter som test-programmører hos Microsoft med 15-18 dollar i timen. Så mere forskel er der altså ikke i lønningerne. Og midlertidigt ansatte hos Microsoft bliver ofte sagt op i perioder på eksempelvis 50 dage. I den tid er de måske uden arbejde, hvilket naturligvis smitter af på deres årsløn. Derfor fokuserer vi mere på basisspørgsmål end på lønforskelle. Er det eksempelvis alene ledelsen, der skal afgøre hvilke personalegrupper, der skal have sygesikring og så videre. Og her tror jeg, at der er et utalt ønske om, at det hele skal organiseres mere retfærdigt, vurderer Marcus Courtney.


Velkendte problemer rammer branchen
- Hele den økonomiske krise har medført en række problemer, der ikke er så forskellige fra industri til industri. Hightech industrien vil imødese en trussel om at mange arbejdspladser vil blive placeret i tredjeverdenslande - hvilket er den samme problemstilling som eksempelvis automobilindustrien har kæmpet imod gennem årtier. Dette er endda måske endnu mere udtalt i dot.com industrien, hvor du har en „virtuel produktion", der ofte kan udføres et hvilket som helst sted i verden. Det gør det svært at få fagforeningskontrakter igennem med firmaer, som i løbet af et par dage kan flytte hele produktionen til østen. Det gør hele forhandlingsklimaet meget ulige. Det er et udtryk for, at globaliseringen pludselig kan ramme den enkelte ansatte meget hårdt, siger Marcus Courtney.


Bush er et problem
Er det et problem for jer, at I ikke har egentlige kontrakter med de store IT-virksomheder?
- Ja, det er det naturligvis, men det hænger sammen med den måde hele lovgivningen for fagforeningsarbejde i USA er skruet sammen på. Derfor prøver vi at rejse nogle spørgsmål, der er generelle og som interesserer et bredt udsnit af arbejdere. Mange af disse spørgsmål er politiske spørgsmål, som vi kan tage til kongressen i Washington. Og selvom politik kan være en langsommelig og besværlig vej at betræde - navnlig i disse tider med en regering, der hellere vil støtte de store hightech virksomheder og hele ledelsessiden - så har vi gjort fremskridt.
Er dette arbejde blevet vanskelige under præsident Bush?
- Afgjort. Men det var også vanskeligt under Clinton. Mange politikere har denne myte-opfattelse om, at alle i IT-industrien tjener 700.000 dollar om året og så videre. Her må vi arbejde med at gøre dem klart, at det altså er en meget lille procentdel af arbejdsstyrken indenfor IT, der har sådanne astronomiske lønninger. Der er en bred gruppe, hvis arbejdsindsats er absolut fundamental for industrien, men som bestemt ikke tjener sådanne lønninger.


Back to basis
Hvor mange medlemmer har WashTech for tiden?
- Vi har omkring 250 medlemmer. Folk kommer og går. Men vi er jo associeret med CWA, der har mange hundredetusinde medlemmer og arbejder over hele USA.
Hvordan ser fremtiden ud for IT-industrien?
- Som nævnt tror jeg, at vi i lang tid vil komme til at beskæftige os med helt basale problemer. Sygesikring, sikkerhed i ansættelsen, betalt efteruddannelse og så videre. I hele hightech industrien er der blevet skabt en værdi, som er større end i nogen anden tid i kapitalismens historie. Men hvor meget af denne værdi er kommet den enkelte IT-ansatte til gode? Har det eksempelvis skabt en større tryghed i ansættelsen? Nej, det har det ikke. Har det skabt bedre pensionsplaner eller sygesikring for den enkelte? Nej. Har det nedsat arbejdstiden og skabt mere fritid for den enkelte? Nej - tværtimod. Forholdene blev ikke bedre under en lang periode med opgang i økonomien. Hvordan skal disse forhold så blive forbedret i dag - under en nedtur. Alle disse spørgsmål vil ikke forsvinde. Tværtimod - de vil blive større og det vil være mere påkrævet at få løst end nogensinde tidligere, slutter Marcus Courtney fra WashTech.