Jeg har brugt en masse versioner og rapporteret mange gange om kampen mellem officepakker i løbet af de sidste 10 år. Jeg har set, hvordan den fine tyske officepakke StarOffice adskillige gange blev transformeret til at være Java-baseret (et flop) for derefter at blive opkøbt af Sun Microsystems og forvandlet til et open source-produkt for senest at blive aflivet af Oracle.
Og det har været spændende at se, hvordan Sun, men især IBM, gennem årene har sponsoreret udviklingen af Openoffice.org som et forsøg på at bryde Microsofts markedsdominans. Og for den sags skyld også den aktuelle, sympatiske græsrodsindsats for at holde liv i dette modstykke gennem det seneste LibreOffice-initiativ med engagerede frivillige udviklere.
OpenOffice tabte pusten
Men nu må jeg konstatere, at min personlige interesse i det kapløb er passé. Ingen af de bemeldte pakker formåede i tide at indrette sig efter den reelle udvikling og understøtte den internet-baserede sky og de nødvendige kollaborative funktioner, som må forventes af tidssvarende officesystemer.
Den mulighed forpassede open source-udviklerne bag OpenOffice for tre til fire år siden. Dér kunne de have overhalet Microsoft Office, som havde stået tilbage som en utidssvarende monolit af et stykke software. I stedet blev Microsoft Office dengang den reference, som OpenOffice skulle matches med. Myriader af funktioner og en uoverskuelig brugergrænseflade med et utal indstillingsmuligheder strøet med mild hånd over alle ender og kroge af officepakkerne var resultatet.
Integration med internetskyen, samarbejdsfunktioner og kollektiv realtidsredigering i Google Docs, som Googles opkøb af online-tekstbehandleren Writely tilbage i 2005 åbnede for, er nemlig mine aktuelle behov.
Google Docs åbner alt
Google Docs har jeg levet med i flere år. Og bortset fra Windows-notesblok og andre lignende primitive editorer, som jeg undertiden må bruge for at befri tekster for alskens formattering, inden de skal publiceres i CMS-systemet, er det den webapplikation, jeg skriver de fleste tekster i. Google Docs er stedet, hvor jeg åbner dokumenter, uagtet hvilket format de er gemt i. For også kampen om filformater er blevet temmelig ligegyldig for mig. Odf, doc, docx eller pdf. Jeg åbner bare filerne og gemmer dem efter eget valg i passende formater i Google Docs.
Det er også via Google Docs, at jeg samarbejder med interne samarbejdspartnere, freelancere og gode venner. Uanset om de sidder i Aarhus, helt ovre i Colombia eller i kontoret ved siden af mit. Formatærgrelser, mistede tekster og filer, der ikke vil lade sig åbne, er stort set fortid. For mit arbejde gemmes hele tiden, og mit tekstbibliotek er tilgængeligt, hvor der er trådløs dækning uden tanke på drevmapning, vpn-forbindelser eller Citrix-opsætninger.
– Men bør man ikke passe på med at lægge alle æg i én kurv, og hvordan tør du stole på Google, hører jeg allerede de kritiske røster advare.
Jeg har valgt at tage chancen. Jeg tager en gang imellem (men for sjældent) lokale backupper af mit indhold på Google Docs. Jeg nærer nok tillid til tjenestens muligheder for hurtig download af materiale og efterfølgende sletning, til at jeg ikke føler mig stavnsbundet, og er langt tryggere ved sikringen mod datatab via Googles redundante servere spredt ud over flere kontinenter end lokale båndkopier af en lokal server.
Alligevel vil jeg da ønske i den gavnlige konkurrences navn, at andre end Microsoft forsøger at udfordre Googles elegante løsning, som i øvrigt bliver bedre fra måned til måned. Jeg har endnu ikke set den universelle og fleksible officepakke, der bryder med mange årtiers vanetænkning og metaforer og minimerer afstanden fra tanke til handling, uanset det handler om tekster, præsentationer, visualiseringer eller andre produkter. Der er masser af plads til forbedringer.
