Den 24. august havde DR-Nyheder et indslag om, hvordan medlemmer af et ”forkert” forbund bliver behandlet på arbejdspladser. Indslaget tog afsæt i, at Institut for Menneskerettigheder (IMR) netop har offentliggjort en analyse, der viser at hver femte dansker oplever tvang i forbindelse med valg af fagforening. IMR mener på den baggrund, at Danmark faktisk kan være på kollisionskurs med menneskerettighederne.
Indslaget tog herefter fat i en konkret person, som angiveligt blev frosset ud og mobbet på grund af hendes medlemskab af en kristelig fagforening frem for et medlemskab af Dansk Sygeplejeråd.
Formanden for LO, Harald Børsting udtalte sig også, og af indslaget fremgik det, at man som person må kunne klare at blive presset og være hårdhudet.
Sat på spidsen havde vi altså et indslag, som fortalte, at Danmark er på kollisionskurs med de internationale menneskerettigheder. Vi fik et offer at se og en formand for landets mægtigste hovedorganisation bramfrit fortælle, hvor ligeglad han er med det!
Som formand for PROSA – forbundet for it-professionelle - er jeg alt andet end ligeglad med denne sag.
PROSA har nogle klare værdier om fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor det er helt entydigt, at vi ønsker, at tonen ude på arbejdspladserne holdes urbant og civiliseret. Udover at mobning på arbejdspladsen er gift for arbejdsmiljøet, er det også udtryk for de dårligst mulige argumenter, man kan tilbyde. Vi har behov for medlemmer, som vælger PROSA, fordi vi tilbyder dem viden og kvalitet, der bedst muligt matcher behovet hos it-professionelle. Og dette gør vi i åben konkurrence med andre forbund.
Men valg eller fravalg af faglige organisationer har nogle konsekvenser. Når man på en arbejdsplads er medlem af PROSA, har man også valgt at blive en del af et større fællesskab, der udover et socialt og fagligt fællesskab også kan tilbyde en styrke i form af lønforhandlinger og forhandling af arbejdsvilkår. Er man ikke medlem af dette fællesskab, kan man naturligvis ikke forvente at få del i de goder, som fællesskabet frembringer.
Den danske aftalemodel er baseret på, at arbejdstagerne gennem samlet forhandling om løn og arbejdsvilkår kan opnå aftaler med arbejdsgiveren. Vælger man at stå udenfor fællesskabet, har man samtidig valgt at svække det forhandlingsmandat, arbejdstagerne har overfor arbejdsgiverne. Dog må det være ligeså vigtigt at huske på, at fastholdelse af en god kollegial tone er i alles interesse, også selvom vi måtte have faglige og politiske uoverensstemmelser.
Vi ser PROSAs medlemmer og andre it-professionelle som voksne mennesker, der er i stand til at gennemskue konsekvenserne af deres handlinger. Valget om man vil være med i vores fællesskab eller ej skal stå den enkelte helt frit.
Men vi vil naturligvis gøre hvad vi kan for at fortælle it-professionelle, hvad vi står for og hvad det er for en værdi vi kan tilbyde den enkle og det fællesskab de indgår i.
