Microsoft Windows har været min faste følgesvend på diverse pc'er - bærbare som stationære - gennem flere år, end jeg har lyst til at tænke på. Fra og med Windows version 2.0 har jeg på godt og ondt levet med det operativsystem og er faktisk først standset op ved Windows XP, jeg orkede simpelthen ikke at installere Vista.
Bare sandsynligheden for, at min bærbare pc ville få startkramper og få feber under afviklingen af nok en ny og mere ressourcekrævende Windows-version, fik mig til at opgive.
Haltende Linux
Men samtidig med min pligtfyldte omgang med Windows har jeg, så vidt jeg husker, levet i en parallelverden med Linux siden 1993. Dengang lod jeg mig lokke af ordene "Plug and Play Linux" til at installere Yggdrasil Linux, som var inkluderet på en cd i en Linux-bog. Produktet levede nu ikke rigtig op til sit navn, men om ikke andet var det da sjovt at åbne et terminalvindue og konstatere, at min pc reagerede.
Linux er knirkende
Senere blev det nærmest standard for mig at have en boot manager installeret, så jeg kunne starte Windows eller en eller anden aktuel Linuxudgave. Men selvom der er sket fremskridt med brugervenligheden og understøttelse af hardware, var de fleste Linux-distributioner ikke lige min kop te. Som regel knirkende og undertiden direkte grimme at se på.
Alternativer til Windows
Faktisk var det først for få år siden, at RedHat, Suse Linux og Knoppix-distributionerne begyndte at være reelle alternativer til Windows for mig. Men lad mig indrømme: Jeg har aldrig syntes, at det var decideret lækkert at bruge Linux. Altid lidt halvkikset rent æstetisk, og ofte problemer med at finde en fungerende driver til hardware.
Sydafrikanske perler
Men så i slutningen af 2004 begyndte jeg at høre og læse om et spøjst projekt. Ubuntu-projektet støttet af den sydafrikanske entreprenør Mark Shuttleworth dukkede op. Og navnene på de forskellige Ubuntu-versioner havde sjove navne som Warty Warthog, Hoary Hedgehog, Breezy Badger, Dapper Drake.
Ubuntu højdepunkt
Siden da har jeg løbende opdateret Ubuntu på de tre bærbare pc'er, som jeg har anvendt siden da. Og da jeg for et par måneder siden opgraderede til den nyeste Ubuntu version, 8.04, Hardy Heron, så var den der: 8.04 er et foreløbigt højdepunkt, som får min lille X41 Lenovo Thinkpad til at flyve. Nu starter jeg oftest under Ubuntu og efterlader Windows XP i skammekrogen.
Ren fornøjelse
Ubuntu er i den nyeste version en rendyrket fornøjelse. Det hele foregår hurtigt, subjektivt oplevet som regel klart hurtigere afvikling af programmer end min seks måneder gamle XP-installation. Et mindre minus er, at batterilevetiden ikke helt kan nå op på Windows' højder.
Desktoppen er hurtigere
Til gengæld er Desktoppen også hurtigere at styre og ikke mindst æstetisk mere appellerende and Windows, og det har jeg faktisk ikke oplevet før. Håndteringen af trådløse netværk sker automatisk, intelligent og ikke mindst langt mere stabilt og hurtigt end under Windows.
Hardwaren er understøttet
Og faktisk er al hardware på nær den blå "Access IBM"-knap på tastaturet understøttet. Det er til at leve med, når den nye Firefox 3.0-browser funkler under Linux og giver adgang til det stigende antal reelt nyttige webapplikationer, som er med til at udvide desktoppen til hele internettet.
Fine applikationer
Ubuntus succes er fortjent, og mens jeg trækker på skulderen over hardwareproducenter, som stadig ikke kan tage sig sammen til at udvikle Linuxdrivere, glæder jeg mig over stadig flere fine applikationer, som vil give Linux vind i sejlene:
- Zattoo til gratis nettv
- OpenOffice som fuldgyldig officepakke
- Vlc som den fedeste multimedieafspiller
- Picasa og Google Earth til gode stunder i den skyggefulde hængekøje.
God sommer med Ubuntu!
