Easter Eggs er underholdende småbidder, som forfattere, programmører, sangere, skuespillere og andre skabende kunstnere lægger ind i deres værker. Du kan finde Easter Eggs i software, film, musik, kunst, bøger - ja, selv i dit ur. Der findes tusindvis af dem. Her er PROSAbladets guide til morsomme, tankevækkende og pudsige Easter Eggs.
The Mummy
I scenen hvor zombierne messer uden for museet, er der nogle af dem, som messer noget, som lyder meget mærkeligt. Det er der en naturlig forklaring på. Da den scene blev optaget, var der nogle af skuespillerne, som spillede zombier, som fandt på at messe "Oh what an ass you are". Instruktøren opdagede det aldrig. Derfor kan vi høre det i den endelige version, hvis vi hører godt efter.
Smashing Pumpkins: Melon Collie
Da Smashing Pumpkins udgav albummet "Mellon Collie" var forsangeren Billy Corgan lige blevet skilt. Derfor kan man i sangen "Galagapos" i et stille, instrumentalt mellemspil ca. midt i høre Billy Corgan sige: „i\'m sorry i put you through this ****. i\'m sorry, i\'m sorry.........i\'m sorry, i\'m sorry...... wishes." Men kun hvis du skruer helt op på for dit stereoanlæg. En alternativ, romantisk måde at undskylde en måske kvajet opførsel på.
Musik på Scanjet 5p
Du kan også finde Easter Eggs på hardware. Hvis du har en Scanjet 5p, vil du, hvis du følger denne vejledning, finde ud af, at du har en musikalsk
scanner.
1. Sluk scanneren 2. Sæt SCSI ID til 0 (Brug drejeknappen på bagsiden af scanneren)
3. Hold den grønne knap nede 4. Tænd scanneren igen
5. Og nu kan du høre musikken.
Quicktime
Traileren til The Phantom Menace er åbenbart hylende grinagtig, hvis du afspiller den bagfra. Det kan du gøre i QuickTime Movie. Hold "shift" nede. Bliv ved med at holde "shift" nede og dobbeltklik på filmikonet
Who framed Roger Rabbit?
Det eneste du skal bruge er en video- eller dvdafspiller med en pauseknap og med mulighed for at vise en frame ad gangen - hvem har ikke det? Og så skal du selvfølgelig have Roger Rabbit.
Lige i begyndelsen af filmen - lige der hvor animation og live action begynder at blive blandet sammen - er der en lille unge, som bliver rasende på Roger. Han styrter ud af filmstudiet - lige imellem benene på en kvinde. Da han går imellem kvindens ben, siger han: "Move it toots!". Hvis du trykker på pause lige inden, han kommer ind imellem hendes ben og bladrer dig frem frame for frame, vil du se, at den lille uartige dreng stikker en finger op mellem benene på hende. Denne episode var nok ikke sluppet igennem den strenge, amerikanske censur, hvis man havde kunnet registrere den med det blotte øje, men her er den altså lagt ind som et æg, og man skal nok være stor Roger Rabbit-fan for at kunne opdage det. Men nu ved du det altså!
Apple iPod
Også Apple-folket har deres påskeæg, f.eks. på den nye Apple iPod. Vælg
"about" fra hovedmenuen. Hvis du nu holder "the center button" nede i et par sekunder kommer der et mini "breakout" spil op på din skærm. Det lille spil er såmænd en lille hilsen fra de to "Steves", som grundlagde Apple Computer
Du kan selv finde flere Easter Eggs på den nemme måde på www.eeggs.com. Her har du også mulighed for at give point til den, du finder sjovest, mest skarpsindig eller snedigst. Du kan vurdere påskeæggene på en skala fra 0-10, hvor 0 er "fake", 1 er *yawn*", 3 er "nice try", 5 er "OK", 7 er "pretty cool, 9 er "check this out", og 10 er "awesome!!!".
Software