FTF har udsendt et udkast til sit bud på en digitaliseringsstrategi. Der er naturligvis tale om et udkast, og meget kan – forhåbentlig – nå at ændre sig i den endelige udgave, der afventer input fra FTF's medlemsorganisationer, herunder PROSA. Derfor skal nedenstående da også læses med det i baghovedet, at der er tale om et udkast.
En gennemgående teknologioptimisme præger udkastet, selvom der bestemt er tilløb til kritisk tænkning flere steder undervejs i teksten. Men selvom der er tale om en hovedorganisation for medlemsforbund med omkring en halv million medlemmer, kan det være svært at se, at udkastet er produceret af en faglig hovedorganisation. For eksempel optræder ordet ’fagbevægelse’ kun to gange, ’arbejdstager’ en gang og ’medlem’ en gang på tekstens 11 sider. Derimod anvendes ’vi’ et stort antal gange, og tit uden at man helt er klar over, om dette ’vi’ relaterer sig til fagbevægelsen og dens medlemmer, danskerne i al almindelighed eller kombinationen af arbejdsgivere og arbejdstagere. Når ordet ’fælles’ anvendes, tyder det ofte på, at arbejdstagere og arbejdsgivere uden diskussion har fælles interesser. Men heldigvis, og sat lidt på spidsen, redder FTF's logo på udkastets for- og bagside og forkvinden, Bente Sorgenfreys, forord læseren fra at tro, at der er tale om en brochure fra et konsulentbureau.
I udkastets første afsnit, ”Teknologi for mennesker”, der efter min mening på mange måder er rigtigt godt, slår man fast, at ”digitaliseringen er en god tjener – men en ond herre”, og det synes jeg, er et godt udgangspunkt. Så meget desto mere ærgerligt er det, at dette grundsyn ikke rigtigt gennemsyrer resten af udkastet, ligesom udsagnet ”samtidig rejser de nye digitale teknologier en række etiske og demokratiske problemstillinger …” ikke rigtigt følges op undervejs. Desuden indeholder dette indledende afsnit også en række luftige begreber som ”… det gode arbejdsliv …”, ”… de værdier, vi tror på …” og ”…vores mål…”. Men hvem ’vi’ er, og hvad disse værdier og mål er, konkretiseres ikke, de antages at være underforståede.
En af de største mangler er i mine øjne imidlertid, at der i udkastet ikke skelnes mellem den offentlige og den private sektor, der jo har helt forskellige vilkår: Den offentlige sektor er under politisk kontrol fra Folketinget og by- og regionsråd og er skattefinansieret, mens den private sektor er undergivet markedets og dermed globaliseringens vilkår. Forskellen i vilkår betyder også, at fagbevægelsen må angribe digitaliseringens problemstillinger forskelligt og tage udgangspunkt i de konkrete forskelle mellem de to sektorer.
Den anden store mangel er, at man ikke kan se, hvilke krav fagbevægelsen skal stille til SIG SELV for ikke at blive løbet over ende af digitaliseringen. Fagbevægelsen står jo i en vanskelig position, hvor dens medlemstal synker, og dens politiske gennemslagskraft svinder. Hvis ikke fagbevægelsen er i stand til at komme med offensive, konkrete, relevante og tydelige svar på de problemer, der rejser sig for dens medlemmer, vil dens dage være talte. Den opgave mangler udkastet bud på.
