Når man træder ind på Christiansborg, bliver man pænt bedt om at vente. Med sit besøgsklistermærke på trøjen spejder man op mod de trapper, som man bedst kender fra valgaftenerne når sejrende eller detroniserede partiledere - badet i blitzlys - bestiger dem. Knud Erik Petersen, 53 år, dukker op på trappen og tager imod i den tyst rungende indgangshal. Han har sin daglige gang på trapperne og i Folketingets 30.000 kvm. i det endnu større Christiansborg. Når huset summer af politikere og ansatte, er der mere end 1000 par fødder der giver genlyd i de højloftede haller.
Barstol i Snapsetinget
Da vi møder Knud Erik Petersen, der arbejder som systemplanlægger i Folketingets it-afdeling, er det i en af de mest travle perioder. Det er nemlig sidst på Folketingsåret og sommerferien anes forude, så der bliver lovbehandlet på livet løs i Folketingssalen. Og den forestående strukturreform betyder også ekstra arbejde. Det mærker især de it-folk der sidder med driften, fortæller Knud Erik om det øgede arbejdspres.
Fra en barstol i den nyrenoverede café i forbindelse med Snapsetinget fortæller han om, hvordan det er at arbejde på Christiansborg, og hvad det indebærer at være tillidsmand for sine it-kolleger.
Slut med løndiktat
I syv år har Knud Erik været ansat i Folketingets Administration. Han arbejder i Parlamentariske Systemer, som den ene af to it-afdelinger på Christiansborg hedder. Her laves planlægningsopgaver, drift af applikationer og her ligger ansvaret for web, fx Folketinget.dk og tv-transmissionen fra Folketingssalen. De sidste fire år har han fungeret som tillidsmand - selvom det de første år mest var en lånt titel, da det kræver en overenskomst at have en tillidsmand, og sådan en havde it-folkene ikke før efteråret 2004. Og det var faktisk derfor Knud Erik blev tillidsmand.
- Jeg synes, det ville være en fordel, hvis mig og mine kolleger kom på en overenskomst, så vi var ligestillet med de øvrige ansatte. Jeg synes ikke, det kunne være rigtigt, at så stor en medarbejderflok bare skulle nikke ja til et løndiktat, når vi selv kunne være med til at forhandle lønnen, forklarer Knud Erik og kalder overenskomsten fra 2004 for hans største succes som tillidsmand.
Kan ikke lade være
I dag rummer it-afdelingerne 20 it-medarbejdere, hvoraf de 16 er medlemmer af PROSA. Han bruger cirka 20% af sin arbejdstid på at være tillidsmand. Men hvorfor være tillidsmand? Det er en tjans der falder ham helt naturligt, forklarer han:
- Det er en del af min familietradition, siger Knud Erik og fortæller om en lang socialdemokratisk tradition i familien.
- Jeg er engageret i mit arbejde og derfor vil jeg gerne have en arbejdsplads, hvor vi har respekt for hinanden og hinandens arbejde. Det kræver, at der er ordnede løn- og arbejdsforhold. Her skal være rart at være, for så bliver det også nemmere at klare pressede situationer.
Tilbage i 80erne var han tillidsmand på Datacentralen, så forhandlinger og det politiske spil, der følger med posten som tillidsmand, er ikke nyt for ham. Men selvom det nok lå i kortene, at Knud Erik skulle være tillidsmand, har han også brug for viden og input til tillidshvervet. Derfor har han de sidste tre år været at finde på PROSAs faglige kurser (kaldet Grundmodul 1-6) der ruster almindelige medlemmer og tillidsmænd til fx at have øje for problemer på arbejdspladsen og at kunne forhandle med ledelsen.
- Jeg har fået en masse ud af kurserne både socialt og fagligt. Det ville være svært at være tillidsmand uden det faglige input og de kontakter, jeg har fået der, fortæller Knud Erik.
Tabu om stress skal væk
Som tillidsmand har man delvist indflydelse på, hvem der bliver ansat, og hvilken løn de får. Knud Erik er med hele vejen i processen, når en ny it-medarbejder skal ansættes på Christiansborg. Fra at finde den rette faglige profil, til at deltage i ansættelsessamtalerne. Og når den rette er fundet, er det Knud Erik der forhandler lønforslaget med personalekontoret.
- Jeg ser på, hvordan lønnen forholder sig til vores overenskomst og de øvrige kolleger. Og hvis der er noget at udsætte, diskuterer jeg det med personalekontoret. Vi kommer altid overens - den med de bedste argumenter vinder, fortæller Knud Erik med et smil.
Én ting er at blive ansat - noget andet er at trives i sit arbejde uden at få stress. Det bruger Knud Erik en del krudt på, ikke bliver et problem.
- Det er vigtigt at fjerne tabuet omkring stress. Vi har fået et godt samarbejde med ledelsen, der accepterer, at de ansatte kan få stress - og håndterer det. Det er ikke noget med, at man er en svækling, fordi man er presset, fortæller Knud Erik.
To stress-sager
Det sidste år har Knud Erik været involveret i to sager om stress i it-adelingen.
- I begge sager fik vi koblet arbejdspssykolog Einar Baldursson på (som PROSA har et samarbejde med, red.), så de enkelte kunne få hjælp og støtte hos ham. Og så sørger vi for at planlægge, hvordan de opgaver, der ikke bliver løst så længe, kan uddelegeres. Det er nemlig vigtigt, at den øvrige gruppe af kolleger ikke presses unødigt. Stress rammer jo ikke bare den enkelte, det rammer hårdt ned i gruppen, når én går fra.
Også generelt i PROSA-klubben forsøger Knud Erik og bestyrelsen at sætte fokus på stress og hvordan de tackler det. Det sker bl.a. ved foredrag af diverse eksperter og stress-forskere.
Ikke tillidsmand på livstid
Som tillidsmand skal man ikke bare kunne begå sig hos ledelsen og få sine meninger fremført - og hørt. Man skal også være i øjenhøjde med alle kollegerne.
- Jeg prøver at være rundt og høre hvordan alle har det cirka en gang om ugen, fortæller Knud Erik om den mere løst-definerede side af at være tillidsmand, hvor det gælder om at være med til at tage utilfredshed og potentieller konflikter i opløbet.
Selvom arbejdet for ordnede forhold på arbejdspladsen løber i Knud Eriks blod, er han ikke tillidsmand om to år.
- Man kan ikke være tillidsmand på livstid. Mit mål var, at vi fik en overenskomst, og det har jeg nået. Derefter skal der andre til.
Faktaboks
Hvem kan blive tillidsmand?
- det er ikke en ret man automatisk har på sin arbejdsplads. Det skal stå i fx jeres overenskomst.
- Tillidsmanden skal være medlem af den organisation, der har indgået overenskomsten
- ofte skal man have de samme arbejdsvilkår som dem, man er tillidsmand for. Man kan fx ikke være elev
- ofte kræves det, at man har været ansat et år
- tillidsmanden skal godkendes af arbejdsgiveren og fagforeningen
Faktaboks
En tillidsmand betyder mere i løn
- Vi ser typisk, at når en mindre arbejdsplads får en tillidsmand, så stiger folk på arbejdspladsen i løn. Det betyder noget, at man kommer til at sidde med ved bordet sammen med ledelsen og fx forhandle løn.
Steen Andersen, faglig sekretær og ansvarlig for de faglige kurser, Grundmodul 1-6, som bl.a. mange tillidsmænd følger om fx forhandlingsteknik.
Fagforeningernes rolle