Medlemsfordele for selvstændige og freelancere
> Guide for selvstændige og freelancere
Som selvstændig eller freelancer har du adgang til de samme fordele som øvrige medlemmer af PROSA. Men vi har også en række medlemsfordele, som er lavet specielt til selvstændige og freelancere. Du kan se listen nedenfor.
PROSA afholder også jævnligt målrettede kurser og arrangementer med fokus på f.eks. forretningsudvikling, prisfastsættelse etc., hvor du kan netværke med andre selvstændige.
Teknik og Design
Som freelancer kan du blive tilknyttet freelancebureauet Teknik og Design for at bruge mindst mulig tid på administration, moms og opkrævninger - og mest muligt på at udføre dit arbejde.
I forhold til kunden er du selvstændig, men idet du samtidig er ansat i et freelancebureau, får du fordelene ved at være lønmodtager. Det koster dig 8% af fakturabeløbet at bruge ordningen.
Læs mere om Teknik og Design Freelancebureau
Danica Pension
PROSA og Danica Pension (tidligere SEB Pension) har indgået en aftale om "It-fagets Pension", som har fordele for dig som er PROSA-medlem og selvstændig eller freelancer.
Læs mere om aftalen med Danica Pension
Om Danica Pension
Danica Pension har ca. 1 mio. kunder i Danmark og Norge. De er specialiseret i pensionsordninger, livsforsikringer og sundhedsforsikringer.
Runa Forsikring
Du kan købe både en privat- og erhvervsforsikring hos Runa Forsikring til en særlig fordelagtig medlemspris.
Du kan købe erhvervsforsikring, hvis du også har din indboforsikring hos Runa. Erhvervsforsikring kan fx dække:
- Firmaets inventar
- Firmaets ansvar
- Firmaets ansatte
Om Runa Forsikring
Runa er en del af LB Forsikring, som også består af Lærerstandens Brandforsikring og Bauta Forsikring. LB Forsikring er et medlemsejet forsikringsfællesskab, hvilket betyder, at pengene arbejder alene til fordel for medlemmerne.
Tilmelding
Kontakt Runa Forsikring for at finde frem til den helt rigtige løsning for dig på tlf. 78 75 85 05.
Lån og Spar
Lån & Spar tilbyder PROSAs selvstændige medlemmer særlige business løsninger.
Særligt for selvstændige - LSB Business
Lån & Spar hjælper dig med den bankløsning, der er bedst for din virksomhed:
- Renter og vilkår, der er blandt markedets bedste
- Kort beslutningsproces, fx når du ønsker at låne
- Direkte adgang til en personlig rådgiver, som kender vores branche
- Fleksibilitet og individuelle løsninger
- Sammenhæng mellem virksomhed og privatøkonomi.
Et godt netværk
I Lån & Spar bruger de gerne tid på at facilitere events og møder, som kan være med til at styrke dit netværk og din faglige berøringsflade. Så uanset om du allerede er etableret med din virksomhed eller måske på vej ind i en, så er der flere gode grunde til at tale med dem om LSB Business.
Hør mere om fordele for selvstændige
Ring til Lån & Spar på 33 78 23 88, hvis du har opklarende spørgsmål eller vil høre mere om fordelene ved at arbejde sammen med en bundsolid bank og en personlig rådgiver, der ved, hvad du taler om.
Vær opmærksom på
Du kan låne til fysiske aktiver som fx en firmabil, men ikke til omkostninger som fx løn eller markedsføring. Er I to om at eje virksomheden, skal I begge være privatkunder i Lån & Spar og medlemmer af vores fagforening. Er I flere end to, skal halvdelen af jer være helkunder i Lån & Spar og medlem af vores fagforening.
Læs mere om Lån & Spar/ Erhverv