Arbejdsmiljøudvalget
PROSAs arbejdsmiljøarbejde handler både om at yde medlemmerne praktisk rådgivning om eksempelvis hjemmearbejde eller stresshåndtering og om at påvirke beslutningstagere og samfundet generelt.
Det er i Arbejdsmiljøudvalget, at linjen for disse indsatser lægges.
PROSA rådgiver medlemmerne i konkrete sager, hvad enten de kontakter deres fagforening som enkeltmedlem eller som sikkerhedsrepræsentant på en arbejdsplads. I udvalget vil du være med til at afgøre, hvilke arbejdsmiljømæssige kurser, temadage og andre tilbud PROSA skal tilbyde medlemmer, der ønsker mere viden om arbejdsmiljø.
PROSA søger generelt at få sine holdninger til medlemmernes arbejdsmiljø bredt ud i samfundet gennem artikler og pressemeddelelser og deltager i eksterne møder, seminarer og konferencer, så PROSAs viden på området kan deles. Det er i udvalget, at PROSAs holdninger til området fastlægges.
PROSA er repræsenteret i en række sammenhænge, hvor formålet er at påvirke de regler, der gælder inden for arbejdsmiljøområdet. Det gælder andet:
- Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration, hvor arbejdsmiljøreglerne detail-fortolkes og retningslinjerne for arbejdsmiljøet på kontorarbejdspladser besluttes
- FH’s arbejdsmiljøpolitiske udvalg, hvor PROSA er med til at udstikke kursen for lovgivningsarbejdet
Mødeaktivitet
Udvalget består lige nu af 5 deltagere, der holder møde cirka hver anden måned. Møderne foregår som regel i København, men det er muligt at deltage over Teams.
Hvis du vil høre mere om udvalget eller melde dig under fanerne, er du velkommen til at skrive til os.
Kontakt
Curt Kjærsgaard, organisatorisk næstformand: ckr@prosa.dk
Jette Baade, arbejdsmarkedspolitisk ledelseskonsulent: jeb@prosa.dk