Ledige stillinger

Juridisk konsulent til barselsvikariat

PROSA søger jurist eller konsulent med tilsvarende kompetencer til vores kontor i København i perioden 1. januar 2025 til og med december 2025. Stillingen er på 37 timer om ugen med mulighed for en god work-life balance.

> Læs mere her


Er du vores nye studentermedarbejder?

To studenterkonsulenter til hvervning og fastholdelse af medlemmer på studiesteder i Aarhus og omegn

PROSA søger to nye organizere til arbejdet med hvervning, arrangementer og strategiske samarbejder på studiestederne i Aarhus og omegn.

 

Jobbet:
En væsentlig del af dit arbejde vil være at arrangere og gennemføre oplæg hos it-studerende i Aarhus og et par andre byer i nærheden af Aarhus.

Derudover skal du sammen med din nærmeste kollega stå for arrangementer, som vores studerende medlemmer kan deltage i.

Vi tilbyder et job med stor selvbestemmelse, frihed til at planlægge arbejdet og ansvar for egne opgaver.


Du vil få erfaring med:

  • Medlemshvervning igennem direkte kontakt med de studerende på it-studiestederne
  • Synliggørelse af PROSA gennem arrangementer og oplæg
  • Strategisk samarbejde med relevante samarbejdspartnere på studiestederne i København
  • Organisering og relationsarbejde – og være en del af en politisk ledet organisation
  • Strategisk planlægning, hvor du er involveret i alle led fra idéudvikling til udførelse
  • Koordinerende arbejde, hvor du planlægger møder, tilrettelægger arrangementer og bestiller forplejning

Du bliver selvfølgelig oplært i alt, hvad fagforeningen PROSA står for it-politisk såvel som it-fagligt. Du får desuden mulighed for at skabe oplevelser for de studerende, som er tilpasset dine egne interesser - hvad enten det er spilturneringer, sportsaktiviteter, kodekonkurrencer eller kreative events.

Du vil indgå i et team med vores anden, hvor I er fælles om opgaverne og sparrer i et arbejdsfællesskab med vores andre studenterkonsulenter fra København, Aalborg og Odense. Vi holder fælles seminarer flere gange årligt, hvor du både kan hygge dig og idéudvikle med vores andre engagerede studenterkonsulenter.

 

Vi forventer:

At du er i gang med en videregående uddannelse. Det er et plus, hvis du er interesseret i it, men ikke et krav. Du er udadvendt, initiativrig og er ikke bange for at indtage hververollen. Da stillingen er med stor fleksibilitet og selvbestemmelse, forventer vi, at du trives med selv at strukturere din arbejdstid.

 

Løn og vilkår:
Arbejdstiden er gennemsnitlig 12 timer om ugen. Vi har travlt i perioderne omkring studiestart i efteråret, hvor der forventes ekstra timer tilrettelagt med hensyntagen til dit studie. Til gengæld er der god mulighed for at holde fri i eksamensperioderne. Lønnen er 150 kr. i timen.

Vi søger en medarbejder med opstart 1. januar 2025 og en med opstart 2. februar 2025. Stillingen med opstart 1. januar er tidsbegrænset til seks måneder.

Dit arbejdssted vil være på PROSAs kontor på Søren Frichs Vej 38K, 8230 Åbyhøj.

Ansøgningen skal være PROSA i hænde senest fredag den 22. november 2024.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Har du spørgsmål, så kontakt koordinator Toke Skou Larsen på tsl@prosa.dk eller 25221720.

Vi lever i en IT-tidsalder, hvor samfund, privatliv og arbejdsliv forandrer sig hastigt. Det skaber fantastiske muligheder og konkrete udfordringer. Derfor har vi brug for IT-medarbejdere forenet i én specialiseret IT-fagforening. Det er PROSA – etableret i 1967 som Danmarks første IT-fagforening