Museskader

Få problemstillingen med i jeres APV

Som arbejdsmiljøorganisation skal I sikre jer, at de ansatte har fået den fornødne instruktion i forhold til hvordan stol og bord kan bruges. Man anbefaler i dag ikke en fast rigtig stilling, men derimod at man skifter mellem forskellige stillinger. Dog skal man altid have støtte under armene. Se mere i BFAkontors vejledning.

Gennemgå arbejdet i forhold til om der er tale om længere perioder med intensivt muse- eller tastearbejde. I kan i arbejdsmiljøorganisationen også se på arbejdets organisering, med udgangspunkt i bekendtgørelsen om skærmarbejde:

” § 4. Arbejdet ved skærmterminal skal tilrettelægges således, at det daglige arbejde ved skærmterminalen regelmæssigt afbrydes af andet arbejde, eller hvor dette ikke er muligt, afbrydes af pauser, så sundhedsskadelige påvirkninger undgås.”

Husk også at se på de programmer der bruges.

Der skal være mulighed for at benytte genvejstaster i stedet for mus.

Hvis man skal flytte eller positionere ting med musen er det særligt slemt da kombinationen af at skulle holde museknappen nede samtidig med at musen skal flyttes til en præcis position erfaringsmæssigt giver skader. Her vil det være bedre hvis man i stedet kan skrive positionen eller objektets størrelse. Er dette ikke muligt bør I begrænse den tid man har denne type af opgaver.

Pauser

Der er i dag en del fokus på gymnastiske øvelser, disse må og kan ikke erstatte de andre punkter i listen. Gymnastik fjerner ikke arbejdsgiverens forpligtigelse til at sikre at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Mange museskader kommer i forbindelse med at der er travlt, både fordi stress er med til at forstærke de fysiske skavanker, og fordi det netop er når vi har travlt vi dropper pauserne i arbejdet. Det er derfor vigtigt at I som arbejdsmiljøorganisation peger på vigtigheden af at holde pauser også når der er tryk på. Om pauserne så skal bruges på at ryge, drikke kaffe, snakke med kollegerne eller gøre gymnastik er så mindre væsentlig

Er der også en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen, er det vigtigt at I afklarer hvem af jer der har den primære kontakt til den sygemeldte. Det følgende er skrevet ud fra at der ikke er en tillidsrepræsentant.

Det vil være fint, hvis du holder kontakten til din kollega også under dennes sygdomsperiode. Da både ledelsen og kommunen begynder at presse på relativt tidligt i sygdomsforløbet, er det en god idé hvis I aftaler et bestemt nummer du ringer fra, så den sygemeldte kollega kan se at det er dig der ringer.

Tal med den sygemeldte om dennes samarbejde med egen læge. Samarbejdet med lægen er vitalt for den sygemeldte, så hvis lægen ikke opleves som en positiv medspiller, bør man skifte læge.

Tilbyd dig som bisidder i forbindelse med sygesamtaler. Stort set alle befinder sig i en presset situation når man bliver kaldt ind til ledelsen for at tale om sit sygdomsforløb. Derfor vil der være en tendens til, at man ikke hører hvad der bliver sagt, men får fokuseret på enten det negative eller det positive der bliver sagt. Det er derfor i alles interesse, at den sygemeldte har en bisidder med til mødet, så man stille og roligt kan gennemgå samtalen efter mødet, og sikre sig at den sygemeldte har hørt alt hvad der er blevet sagt.

En række forbund har udarbejdet en hjemmeside, hvor du kan se mere om reglerne for forløbet i forbindelse med sygdom. 

Anmeld lidelsen som en arbejdsskade. Som sagerne står i dag kan man ikke forvente at få erstatning for en museskade, men alligevel vil vi anbefale at man anmelder museskader. En anmeldelse skal ske senest 1 år efter den er opdaget. Det er lægens pligt at gøre det, men det vælger de ofte ikke at gøre. I så tilfælde kan du gøre det som arbejdsmiljørepræsentant, eller du kan få PROSA til at gøre det.