Temperatur

Hver sommer er der mange der har problemer med alt for høje temperaturer på arbejdspladsen. Det skyldes ikke at de danske somre er blevet bedre end tidligere. Derimod har stadig større vinduesarealer og mere varme fra det elektriske udstyr på kontoret ført til en kraftig lokal opvarmning.

Arbejdstilsynet anbefaler at temperaturen ligger mellem 20 og 22 °C. Temperaturen må ikke overstige 25 °C, dog med undtagelse for hedebølger.
Hvad der er en hedebølge er ikke fast defineret, men en tommelfingerregel er at temperaturen udenfor skal være over 28 °C før man kan tale om hedebølge.

Har I problemer med høje temperaturer på en almindelig dansk sommerdag, er det et problem der skal løses. Det kan være en god ide at starte med at dokumentere problemet, for eksempel ved at starte med at registrere temperaturen dagligt, for eksempel midt på dagen og lige før I går hjem.

Er der store vinduespartier vil solafskærmning i reglen være nødvendig.
Et varmeproblem kan komme fra et for dårligt isoleret tag.
Herudover kan man reducere den varme der bliver produceret i selve rummet ved at:

• Være færre personer i lokalet
• Har der sneget sig fax, printere, kopimaskiner eller lignende ind på kontoret skal disse placeres i selvstændige rum uden faste arbejdspladser. Dette er kun et direkte lovkrav hvis de bliver brugt regelmæssigt, men det vil under alle omstændigheder være gavnligt for temperaturen, at få dem ud af rummet.

Når der er hedebølge accepterer Arbejdstilsynet, at temperaturen kommer over 25 °C. Der er ikke noget der hedder varmefri, men hvis temperaturen bliver så høj at der er risiko for at kropstemperaturen stiger, er det nødvendigt at tage særlige forholdsregler.

Er temperaturen over 35 °C ved en relativ luftfugtighed på 40-60% skal de ansatte have passende pauser. Ved højere luftfugtighed skal der gives pauser ved lavere temperaturer end de ovenfor angivne.

• Pauser skal gives i lokaler/udendørs, hvor temperaturen er lavere end i det lokale, som personen skal have pause fra.
• Påklædningen bør være let. Hvis den ansatte skal bære uniform e.l., som er varm, kan det medføre, at pauserne skal forlænges.
• Det er særlig vigtigt, at der er adgang til rigeligt frisk drikkevand.
• Der skal tages hensyn til risikogrupper (gravide, ældre, hjerte/lungesyge).
  • Det kan være påkrævet, at de gives pauser af længere varighed eller eventuelt slet ikke udsættes for høje temperaturer. I tvivlstilfælde kan en læge rådspørges.
• Ved symptomer på varmeudmattelse (svimmelhed, kvalme, synsforstyrrelser, hovedpine) skal personen straks hjælpes til køligere omgivelser og gives rigeligt at drikke.

Hvis en person besvimer/falder om, skal der tilkaldes ambulance, idet det kan være hedeslag, som skal behandles akut.

Hvis temperaturen komme over 37 °C ved en relative luftfugtighed 40-60% relativ luftfugtighed er der tale om ekstrem varme.
Ved ekstrem varme skal der ud over de allerede nævnte forholdsregler for arbejde i varme omgivelser, træffes følgende foranstaltninger for arbejdet under ekstremt varme forhold:

• Det skal sikres, at hvileperioderne/pauserne holdes i kølige omgivelser, således at de ansattes legemstemperatur ikke er konstant stigende.
• Det skal sikres, at beklædningen er let, løstsiddende tøj, helst af bomuld.
• Man skal undgå at arbejde alene, idet varmen kan medføre risiko for hedeslag.

Hvis man sidder i byggeri af en rimelig kvalitet bør det ikke være noget problem at holde temperaturen oppe på 20-22 °C. Imidlertid sker det at kontoret har utætte vinduer, eller at varmefordelingen i rummet er så uensartet at det bliver til gene. Disse forhold skal selvfølgelig bringes i orden, også selvom temperaturen ikke når ned på minimum.

Generelt er udgangspunktet, at temperaturen ved kontorarbejde ikke må komme under 18 °C.

Arbejdstilsynet accepterer lavere temperaturer i kortere perioder under ekstraordinære forhold såsom uforudset og pludselig opstået lav udendørstemperatur eller ugunstige vindforhold.

Har I arbejdspladser hvor man kun opholder sig i kortere tid kan særlige forhold bevirke, at afvigelser fra mindstetemperaturkravene accepteres.

Dette kan fx være tilfældet i store arbejdsrum (haller) med få arbejdspladser, hvor rumopvarmning vil være urimeligt bekostelig, og i tilfælde hvor produktionens art eventuelt kræver en lavere rumtemperatur. Der skal i så fald være en lokal opvarmning af de enkelte arbejdspladser i rummet. Hvis det ikke er muligt at etablere lokalopvarmning af de enkelte arbejdspladser, for eksempel i de tilfælde hvor den ansatte bevæger sig i arbejdsrummet, skal der træffes andre foranstaltninger til beskyttelse af den ansatte. Dette kan være i form af personlige værnemidler (termotøj).

Temperaturreguleringen skal ske på en sådan måde, at de ansatte ikke udsættes for sundhedsskadelig træk eller kuldestråling.

Fx må køling af rumluften ikke ske ved indblæsning af stærkt nedkølet luft, idet det vil give trækgener. Rumluften kan i stedet nedkøles ved hjælp af kølerør indlagt i rummet eller posekøling.

Nedkøling i produktionen eller af produkter skal ske på en måde, så de ansatte ikke udsættes for kuldestråling.

Hvor det er muligt, skal arbejdspladserne i arbejdsrummet termisk isoleres fra nedkølingsprocessen.