Endnu et overenskomstforår er gået, og sommeren er også ved at gå på hæld. Endnu en forligsmandsmægling blev stemt hjem, og verden går ufortrødent videre. Og mens alt dette passerer, spekulerer stadig flere fagforeningsmedlemmer over, hvad det egentlig er, de betaler alle de penge til hver måned, og på om efterlønnen nu eksisterer, når det bliver deres tur. Der er snart delegeretforsamling i PROSA. Hvad skal der på dagsordenen i den kommende arbejdsperiode? Tager vi fat i de rigtige ting? Får du nok for dine penge? Læs her, hvordan det kan blive juleaften for dig hver dag!
Selvom PROSAs medlemstal stiger med stor hastighed, gør vi vel klogest i at erkende, at vi stadig er en lilleput i det store spil. Men \\\'small is beautiful\\\', er vi som bekendt stadig mange, der mener!
Edb-branchen er stadig ung og dynamisk, og det samme er PROSA. Vores fagforening er ingen kolos på lerfødder, men besidder stadig den adræthed, der skal til for at kunne følge med udviklingen. Men det er desværre ikke nok at kunne følge med udviklingen. I dag opnås den største indflydelse ved at være med til at præge udviklingen. Derfor er vejen til større indflydelse at agere - ikke at reagere, og for at kunne agere, behøver vi medlemmernes hjælp.
Hvad skal være de fremtidige kernekompetencer for PROSA? Skal det være individuel medlemsservice, psykisk arbejdsmiljø og udbrændthed, eller skal vægten i højere grad lægges på uddannelse, kompetenceudvikling og livslang læring? Eller hvad med billige biografbilletter, benzinkort og forsikringer - er det det de unge vil ha\\\' ? Skal vi rette fokus mod det enkelte medlem, og dennes ensomme kamp mod den fæle overmagt, eller skal vi have støvet solidariteten og de kollektive aftaler af igen, og måske have dem pudset, så de genvinder fordums stråleglans?
Det er vel i en eller anden forstand illusorisk at tro på andre faggruppers sympati og solidaritet i en konflikt, hvor det eneste, der skiller os fra vores modpart, er 50 øre på en - efter manges mening - i forvejen (alt for) høj løn. Og på de store overenskomstbærende arbejdspladser er den sjette ferieuge jo allerede virkelighed. Hvad skal vi så fokusere på?
Det er også illusorisk at tro på, at man kan tilgodese alle medlemmers interesse ved at lave fagforeningen om til et forsikringsselskab, og kaste vrag på de kollektive resultater, der så glimrende blev præsenteret i Ilja Wechselmanns interview med Niels Frølich, der blev bragt i sidste nummer af PROSAbladet. Hvor langt, og hvilken vej skal vi så gå?
LO mener tilsyneladende, at de behøver Kulturvismænd til at fortælle dem, hvilken vej de skal gå. I et øjebliks undren, kan man vel forledes til at tro, at LO er meningsløs, når de sådan skal spørge andre? Man indkalder notabiliteter som Erik Clausen og Carsten Jensen til at være meningsdannere. I PROSA spørger vi medlemmerne. Det, mener vi nu engang, er det rigtigste - det er jo i sidste ende medlemmernes penge, vi bruger, og derfor heller ikke urimeligt, at de får indflydelse på, hvad de skal bruges til!
I PROSA er der kort vej fra mening til indflydelse. Dan dig en mening, betræd den korte vej og benyt dig af din mulige indflydelse. Fortæl os, hvad du ønsker, og hvilken vej DU mener, VI sammen bør gå. Der er generalforsamlinger i alle PROSAs lokalafdelinger i løbet af de næste par måneder. Også I din, og vi glæder os til at se DIG denne gang.
Hvad du ønsker skal du få...
