De fleste kan ikke forestille sig et liv uden en computer. Men hvem har været med til at udvikle computeren som vi kender i dag? Den amerikanske journalist Mark Frauenfelder har skrevet bogen "Computerens historie" som tager læseren med på en teknologisk tidsrejse. Bogen fokuserer på de mennesker som blandt andet har opfundet den første computer, Spaceinvaderes og elektroniske tekstiler.
Vores tidligste forfædre kunne ikke tælle, men det ændrede sig. De første ridser i kavastokken blev til regnemaskinen som blev de første byggesten til computeren. Jo mere talkyndige mennesket blev - jo bedre blev de også på det teknologiske område. Senere drejede udviklingen sig om at opfinde maskiner som kunne huske. Mens den første halvdel af 1900-tallet var de store elektronik og computerpioneres æra.
Hightech-krig
Anden Verdenskrig er verdenshistoriens første hightech-krig. Regeringerne hældte millioner af dollars i projekter til udvikling-en af regnemaskiner, der kunne klare alle opgaver fra udarbejdelsen af artilleriskydeplaner til tydning af fjendens kodesignaler. ENIAC er ikke den første computer, men det er den mest berømte computer. Den amerikanske hær gav J. Presper Eckert og John William Mauchly opgaven at designe og bygge en computer som kunne udregne artilleriskyderi -tabeller. Det lykkedes, og i 1947 beskæftede den færdige maskine otte kvinder som flyttede rundt på dens tusinde kabler med hænderne.
Turing
En af computerhistoriens sørgeligste skæbner er den homoseksuelle Alan Turing som hjalp med at redde Storbritannien, da han opfandt en maskine som kunne bryde de tyske koder under Anden Verdenskrig. Han opfandt også den såkaldte Turings-test som praktisk talt har igangsat hele forskningsområdet "Kunstig Intelligens". Men han blev anklaget af sin regering for forbrydelsen "at være bøsse". Han mistede sin sikkerhedsgodkendelse, og blev tvunget til at lade sig behandle med regelmæssige østrogenindsprøjtninger for at blive helbredt for sin homoseksualitet. Skammen blev for stor for Turing som begik selvmord ved at spise et æble, han havde fyldt med cyankalium.
Rumkapløb
Efter Anden Verdenskrig begyndte en del firmaer at bruge krigstidens strategi i fredens tjeneste. Den 4. oktober 1957 overraskede Sovjetunionen hele verden, da de sendte den første kunstige satellit ud i rummet. Det blev startskuddet til et rumkapløb og en optrapning af den kolde krig som begge forlangte hurtigere og bedre computere. I januar 1958 svarede USA med at opsende satellitten Explorer 1.
Kæmpe maskiner
I 1970´erne var computerene meget kostbare apparater. De var enorme, besværlige og udviklede så meget varme at de måtte anbringes i et rum med aircondition. Det var kun alvorlige eksperter i hvide kitler som måtte betjene maskinerne. Men en lille gruppe ingeniører, som bogen kalder nørder, var ikke glade for tingenes tilstand. De beundrede computeren og ønskede sig at få deres egen computer de kunne programmere og røre ved. Det er deres pionerarbejder som har skubbet udviklingen i den retning, vi kender i dag.
Spaceinvaderes
Den teknologiske udvikling kom også til at omfatte videospil. Pong er det første videospil som fangede publikums interesse, men Spaceinvaders som blev introduceret i 1978 var det første spil som blev populært. Det blev designet af Toshihiro Nishikado og hander om: at række efter række af ondsind-ede rumvæsner ruller hen over himlen og kaster bomber, mens du forsøger at skyde dem ned med en kanon og ubegrænset ammunition.
Spaceinvaders styrede teenageres verden indtil 1980, da den lille gule fyr Pac-man pillede spillet ned fra tronen.
E-mail
Hver eneste dag sender verdens befolkning millioner af e-mail beskeder til hinanden. Programmør Ray Tomlinsom fandt i 1971 på symbolet @ til at adskille brugernavnet fra domænenavnet i en e-mailadresse. Det var Tomelinsom som gjorde e-mailen til et anvendeligt kommunikationsmiddel, men han opfandt ikke e-mailen. De første e-mail blev sendt i 1965 mellem brugerne af de store mainframe-computere i forsvaret og senere på universitetet.
Snapshots
Bogen er en god pædagogisk introduktion til computerens historie. Den fortæller i korte rids om menneskerne bag maskinerne. Bogen har mange billeder af opfinderne, af maskinerne som man ikke vidste eksisterede og gensyn med computere, spil og magasiner som man havde glemt alt om.
Bogens styrke er billederne og de korte historier. Det er samtidig bogens svaghed, fordi man som læser skøjter hen over udviklingen og personerne. Bogen er en række snapshots som giver et glimt af teknologiens udvikling. Der var flere personer og opfindelser som godt kunne fortjene mere spalteplads. Kan man sin teknologihistorie er der nok ikke så meget nyt at hente. Er man mest interesseret i detaljerne i teknikken er det heller ikke en bog, man skal bruge tid på. Men ønsker man at få et kort indblik i nogen af bagmændene i computerens historie, kan man med fordel læse bogen.
Computerens historie
Af Mark Frauenfelder
Nyt Nordisk Forlag
256 side Pris:: 299 kr.
