PROSA holder lukket i dagene mellem jul og nytår
Har du spørgsmål til juridisk medlemsservice, kan du sende en mail til faglig@sikker.prosa.dk
Vi besvarer indkomne mails den 27. og den 30. december, ml. kl. 9-15.
Har du spørgsmål af hastende karakter, kan du kontakte os telefonisk på 33 364141 (+ tryk 1) i samme tidsrum.

Hardware, It og samfund

3D-printere hjælper italienske hospitaler

Mens hospitalerne i det nordlige Italien var allerhårdest ramt af coronavirus med tusindvis af indlagte og akut mangel på respiratorer, kom italienske specialister i 3D-printere dem til undsætning.

Christian Fracassi, der ejer virksomheden Isinnova, fortæller til 3D Printing Media Network, at han blev kontaktet, da det i midten af marts stod klart, at hospitalet i Brescia havde akut mangel på ventiler til respiratorer, og at producenten ikke kunne levere dem.
"Da vi hørte om det, tog vi omgående kontakt til hospitalet. Vi printede nogle prototyper, og hospitalet fortalte, at de virkede. Så printede vi 100 ventiler, som jeg afleverede personligt på hospitalet", fortæller Christian Fracassi.

Efterfølgende har han modtaget hundredvis af henvendelser fra folk over hele verden, der tilbyder at 3D-printe sundhedsudstyr til hospitaler – hvilket vel at mærke kun er lovligt, hvis der er tale om en nødsituation.

Manglen på respiratorer inspirerede desuden Isinnova til at udvikle og teste en 3D-printet adapter, der kan forvandle en almindelig dykkermaske til en form for nødrespirator til COVID-19 patienter.

Se mere på 3dprintingmedia.network

ohl