Op til 4.000 kroner mere om måneden til ledige, der har været medlem af en a-kasse i mindst fire år.
Sådan lyder forslaget fra de mere end 60 fagforeninger, der er med i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) – herunder også PROSA. Baggrunden er, at værdien af dagpengene nu er så voldsomt forringet, at de kun udgør halvdelen af en typisk indtægt, hvis man mister sit arbejde.
— Den hårfine balance mellem fleksibilitet for arbejdsgiverne og tryghed for lønmodtagerne, som den danske arbejdsmarkedsmodel hviler på, er i alvorlig fare, siger Niels Bertelsen, der er formand for PROSA.
Den andel af indkomsten, dagpengemodtagere kan få i tilfælde af arbejdsløshed, er for en FH-lønmodtager faldet fra 57 procent i midten af 1990’erne til 47 procent i dag. Det svarer til godt 4.000 kroner mindre om måneden. Således har hele 860.000 a-kassemedlemmer, svarende til halvdelen af de forsikrede medlemmer, i dag udsigt til mindst at få halveret deres indkomst, hvis de kommer på dagpenge.
En så lav kompensationsgrad er urimelig over for de mange mennesker, der i årevis har indbetalt til arbejdsløshedsforsikringen og har en berettiget forventning om at være rimeligt sikret økonomisk, hvis de rammes af ledighed, mener fagforeningerne.
Fælles udspil
Derfor lancerer et samlet FH, der repræsenterer 1,3 millioner lønmodtagere, udspillet ’Mere tryghed til lønmodtagerne’, som lægger op til, at alle, der har været beskæftiget i to ud af de seneste tre år, får mere i dagpenge i de første tre måneder som ledig: Op til 2.000 kroner mere om måneden, hvis de har været medlem af en a-kasse i to år, og op til 4.000 kroner mere, hvis de har været medlem i mindst fire år.
Det fælles FH-udspil er et godt sted at starte, men derudover er der brug for nytænkning, mener Niels Bertelsen. FH’s forslag løser nemlig ikke problemet med den lave dækning for de højtlønnede.
— Derfor har PROSA foreslået en solidarisk løsning, hvor medlemmer skal kunne købe sig til en højere dækning inden for a-kassens rammer ved at betale et højere statsbidrag, således at man kan købe sig op på de 90 procents dækning, som egentlig er grundtanken i dagpengesystemet. Og så skal der findes en løsning for de nyuddannede, så de igen kan få en sats, som gør det attraktivt at blive medlem af en a-kasse, siger han.
Udhulingen af dagpengene kan nemlig også mærkes på medlemstallet i a-kasserne. For tyve år siden var cirka 84 procent af lønmodtagerne medlem af en a-kasse. I dag er det 78 procent. Faldet svarer til cirka 160.000 medlemmer samt tabte kontingentkroner for staten på en halv milliard kroner årligt.
Færre medlemmer
Ifølge Lizette Risgaard, der er formand for FH, betyder udviklingen, at færre og færre af dem, som er på arbejdsmarkedet i dag, kan se fidusen i en a-kasse.
— Hvis vi bare lader udviklingen fortsætte, kan det altså være enormt farligt for modellens økonomiske bæredygtighed. Så det er fem minutter i tolv for politikerne at genoprette balancen for både lønmodtagerne, virksomhederne og resten af samfundet, siger hun.
Du kan læse hele udspillet på fko.dk
