Google har de sidste tre år i stilhed udviklet en kvantecomputer, der kan anvendes til at identificere specifikke objekter i billeder og video.
Sammen med chipproducenten D-Wave har søgegiganten udviklet en algoritme, der sætter kvantecomputeren i stand til at genkende biler på billeder og i video.
Mens klassiske computere kører i sekventielle processer, udnytter en kvantecomputer det kvantemekaniske princip om superposition, der betyder at partikler kan være i to tilstande på samme tid, og dermed medvirke til at processeringen sker markant hurtigere end i konventionelle computere, skriver New Scientist.