PROSA lukker for henvendelser kl. 14 fredag den 20/12 og mandag den 23/12.

It sikkerhed og kryptering

Hold sommerferie med sikkkert internet

Usikre wifispots, keyloggere, malware og listefingre truer din ferietid. Men det er temmelig nemt at minimere risikoen.

 

Det er ferietid og de fleste er i mere eller mindre grad afhængige af smartphones og andet mobilt grej, når rejsen går ud i verden. Det vrimler med historier om ondsindede hackere, plattenslagere og lommetyve, som franarrer og stjæler personlige informationer - men der er gode præventive råd at hente på nettet fra lødige sikkerhedsfirmaer og andre seriøse kilder.

Her er nogle af de bedste råd:

1. Brug vpn

Installer en vpn-forbindelse på den bærbare pc og andre mobile enheder. openvpn.net er et eksempel på en VPN-tjeneste, som sikrer din kommunikation, når du eksempelvis bliver nødt til at bruge åbne og dermed meget usikre wifi-forbindelser på eksempelvis hoteller.   

2. Oplev nu - post senere
Hvis du deler dine rejseoplevelser på sociale medier under din ferie, så tænk på, at det er meget interessante oplysninger for folk, der ønsker at tømme din bopæl for værdigenstande.

3. Patch og opdater 
Opdater dine enheder, så de rummer de nyeste versioner af operativsystemet og aktuel patches mod sårbarheder.

4. Brug koder

Aktiver adgangskode, datakryptering og eventuelt sporingssoftware i tilfælde af tyveri på alle dine mobile enheder. Og tag backup af data inden rejsenog gem det et andet sted end på de enheder, du rejser med.

5. Drop auto-connect
Slå auto-connect af bluetooth og wifi fra på dit rejsegrej.

6.Undgå at anvende andre pc’er på eksempelvis internetcafeer. De kan have keyloggere og malware installeret.

7. Check bank online
Sørg for at checke dine kreditkort-hævninger jævnligt på selve rejsen. Det er meget bedre end at komme hjem og konstatere misbrug under ferien.

8. Keep Calm
Og til allersidst: Lad ikke de løftede pegefingre ødelægge din ferie. Lidt almindelig snusfornuft og en smule omtanke baseret på ovenstående er nok til at ferien kan begynde uden angst for cyberkriminelle overfald.