- Det begyndte for tre år siden, da jeg mistede nogle af mine håndskrevne noter. Jeg var i gang med at skrive en bog, så for at undgå flere tab besluttede jeg mig for at skrive den færdig på min pc. Men her kunne jeg stadigvæk miste dem på grund af virus, eller selv komme til at slette noget. Det var sådan, jeg begyndte at blogge, fortæller Mehran, der er industridesigner og lektor på Teheran Universitet.
- De første tre år skrev jeg min weblog på farsi, men nu er jeg gået over til at skrive på engelsk. Mit publikum er blevet større, der er flere seriøse læsere, og jeg har opnået et internationalt netværk i min branche, lyder det i mailen, der er sendt fra den islamiske republik.
Persisk på top 10-listen
Mehrans historie er typisk for de mange yngre iranere, der på få år har fået deres hverdag forandret af den informationsteknologiske udvikling. I Mellemøsten er det Iran, der har den største andel af daglige internetbrugere - kun overgået af Israel og de superrige småstater Kuwait, Qatar og Emiraterne. Alligevel er iranerne dominerende med hele 18 millioner brugere, og ingen andre lande i regionen har oplevet en tilsvarende ekspansion. Brugerne er desuden meget aktive, og mange har især kastet sig over weblogs. Omkring 100.000 personer regnes for aktive bloggere, og i fjor kom persisk ifølge blog-søgetjenesten Technorati for første gang ind på top 10-listen over de mest udbredte sprog i weblogs. I øvrigt som det eneste ikke-europæiske sprog ud over japansk og kinesisk. En af de største iranske blogudbydere, Blogfa, har mere end to millioner besøgende hver dag, mens en anden udbyder, Persianblog.com, formentlig udgør det største iranske online-community med 670.000 registrerede brugere. Udenlandske sider på persisk er også særdeles populære, for eksempel havde BBCs persisk-sproglige nyhedstjeneste 30 millioner besøgende hver måned indtil 2006, hvor Iran påførte siden et filter.
Politisering i "Weblogistan"
Sammenlignet med flere af Irans arabiske nabolande, der kun har få hundrede blogs, og hvor befolkningen i øvrigt har meget ringe internetadgang, skiller Iran sig helt klart ud som en ledende nation på nettet. Cyberspace har givet især de unge mulighed for at udvikle en indflydelsesrig og politisk stemme. Og der er rigtigt mange unge i Iran, nærmere bestemt er hele 60 procent af befolkningen under 25 år og 70 procent under 35. For at begynde at blogge behøver du kun en pc og en internetforbindelse. For staten er det ikke så let at bevare kontrollen, fordi kommunikationen foregår øjeblikkeligt og på en anden måde end i aviser, bøger etc. På denne måde er der både opstået en helt ny arena, et "weblogistan" med nye politiske mødesteder og helt nye udtryksmåder, der giver et indblik i de iranske borgeres hverdag.
- Min weblog er ikke politisk, derfor har jeg ikke oplevet problemer med myndighederne, bedyrer Mehran. - Men jeg kender mange, der blogger på de mere politiske websider. Regeringen holder nøje øje med de iranske bloggere og slår hårdt ned på dem, hvis de skriver om noget, der kan opfattes som at være imod regimet.
I dag findes der mange forskellige weblogs, der spænder vidt indholdsmæssigt - lige fra private billeder og dagbøger til politiske, filosofiske, religiøse og samfundsmæssige diskussioner over til kunst, film, musik, naturvidenskab, computerprogrammer samt pornografiske billeder og videoer. Umiddelbart vurderer Mehran, at de fleste iranske weblogs ikke indeholder politiske temaer, men tilføjer samtidig, at diskussioner om de sociale emner alligevel hurtigt bliver politiske og dermed problematiske.
- I de fleste tilfælde vil det at bringe sociale forhold på banen fremstå, som om du står i opposition til regeringen. Det vil sige, at myndighederne ser dig som en fjende af staten, og at din virksomhed på nettet ses som politiske aktiviteter imod den iranske islamiske republik. De sociale problemer som fattigdom, prostitution, voldtægt, arbejdsløshed, dårlige veje og hospitaler, mangel på medicin og lignende problemstillinger er meget kontroversielle. Så på den måde har weblogs i Iran en yderst politisk og kritisk funktion i samfundet, lyder det fra den unge industridesigner.
En digital, seksuel revolution
- Den næste revolution vil blive en sex-revolution, stod der for nylig på en af de populære iranske blogs. I et land med så mange unge og med så strenge regler rettet imod "umoralsk" adfærd mellem kønnene, er der en enorm opmærksomhed og interesse for seksualitet. Mænd og kvinder har for eksempel ikke lov til at gå sammen eller tale sammen på gaden, hvis de ikke er i familie med hinanden, og loven påbyder mænd og kvinder at være adskilt fra hinanden i busser, skoler og universiteter. Via nettet er der imidlertid opstået helt nye steder at mødes og tale sammen, ligesom det også er muligt at bringe nye temaer på bane, for eksempel homoseksualitet, der ellers er bandlyst og hårdt kriminaliseret. Kort sagt er der en ny generation på vej, hvor alt tilsyneladende er til debat.
Staten går til modangreb
"Alt det, som staten hader, elsker vi, og alt det, som staten elsker, hader vi". Dette blogcitat synes i høj grad at ramme plet, hvad angår en meget stor del af den fremvoksende opposition. De fleste iranske unge elsker USA og er fascineret af de amerikanske film og musik - stik modsat af staten, der med al magt forsøger at bekæmpe den amerikanske kulturelle indflydelse. De islamiske fundamentalister, der sidder ved magten i dag, ser den vestlige kultur som den allerstørste trussel mod Iran. Derfor bruger den islamiske stat millioner af dollars på at begrænse og kontrollere oppositionens muligheder i cyberspace, paradoksalt nok ved hjælp af programmer udviklet af netop amerikanske virksomheder. Fra og med 2003 begyndte den iranske stat for alvor systematisk at blokere internetsider og benytte filterprogrammer til at skjule eller censurere "uønsket indhold". 500 internetcafeer - det vil sige omkring hver tredje - blev lukket efter beskyldninger om, at de ikke havde overholdt den officielle islamiske moral.
Regeringen bruger i dag flere metoder til at begrænse oppositionen på nettet. Ud over at lukke internetcafeer og fængsle personer, hvis identitet er blevet afsløret, er man i de sidste år begyndt at satse mere på filter- og overvågningsprogrammer, blokering af udenlandske IP-adresser og udvalgte iranske websider. Tusindvis af webadresser er blevet sortlistet og suspenderet. Da Iran ikke har en egen lov, der omhandler kontrol af internettet, bruger myndighederne presseloven. Det betyder for eksempel, at websider lukkes på linje med trykte aviser, og at forfatterne og producenterne kan straffes. 2004-2006 blev mere end 20 journalister og forfattere arresteret på grund af deres aktiviteter på en weblog, og tallet er kun steget siden da.
Nervekrigen fortsætter
På trods af den massive kontrol og censur finder oppositionens stemmer alligevel ofte vej til nettet, ved kreativt og dygtigt at omgå de mest snærende påbud og finde på tekniske løsninger, så de lukkede sider alligevel kan tilgås. Selvom den islamiske stat filtrerer internetadgang, vokser antallet af bloggere dag for dag og er for tiden inde i en eksplosiv udvikling. Det iranske samfund er i dag mere og mere præget af konflikten mellem en kritisk befolkning og en utålmodig ungdom på den ene side, og et konservativt og kontrollerende præstestyre, der sidder tungt på militæret, politiet og domstolene på den anden side. Meget vil uden tvivl afhænge af hvilken side, der dygtigst formår at tage informationsteknologien i brug til sine formål.
Womeniniran.com: En feministisk side med links til flere hundrede iranske kvindelige bloggere, der diskuterer kvinders mangel på og behov for ligestilling og dokumenterer kvinders forhold i Iran.
Malakut.org og Debsh.com: Mange politiske weblogs er kollektive blogs, der for eksempel er oprettet af journalister, efter at deres avis er blevet lukket. De kollektive blogs har link til andre weblogs, så der på denne måde bliver skabt et stort netværk af sammenhængende blogs.
Farjami.debsh.com: Satirisk hjemmeside, der bruger humor for at kritisere den iranske stat og ikke mindst den iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad, hvis taler og breve til den amerikanske præsident og andre vestlige ledere bliver endevendt og latterliggjort.
Jeegar.com: Iransk pornografisk side med flere end 100.000 besøgende hver dag. I et land med snærende regler imod seksualitet, opfatter mange pornografi som en form for modstandskamp.
YouTube, Amazon og Wikipedia samt medier som New York Times og BBC er i dag lukket land for de fleste iranere. Men kreative personer med it-indsigt og noget på hjerte formår ofte at omgå kontrollen og de mest snærende påbud.
