"Jeg indsamler Mode-S-data fra fly. De kommer jo flyvende forbi alligevel. Jeg bor kun fem til seks kilometer fra en lufthavn, og de kære flyvemaskiner udsender disse data løbende. Så det er bare at opsætte en radiomodtager, og så vælter data ind. Det drejer sig om cirka 500.000 telegrammer i døgnet fra cirka 550 forskellige fly. Så det er lidt af en udfordring at være i stand til at følge med og få processeret alle disse data."
Sådan beskriver et medlem af Prosabladets brugerpanel sin altoverskyggende fritidsinteresse. Og selvom flydata-entusiasten på mange måder ligner de fleste, der har deltaget i vores aktuelle undersøgelse - hans fritidsnørderi bliver dyrket uden skelen til arbejdspladsens ønsker - så kommer eksperimenterne i fritiden også arbejdet til gode, bevidst eller ubevidst:
"Nogle gange sidder jeg derhjemme og pusler med noget, der så tilfældigvis også kan benyttes på arbejdet. Men helt tilfældigt er det nok alligevel ikke altid," konstaterer panelisten.
It beriger fysiske præstationer
Tre af panelisterne kombinerer fysisk aktivitet med it-faglighed. Én har lavet en databaseapplikation, som er nyttig, hvis man dyrker linedance. I databasen bliver dansesekvenser, de såkaldte stepsheets, og dansevideoer lagret. Hos de to andre er cowboystøvlerne skiftet ud med trave- og løbesko. De dyrker nutidens afløser for terrænløb og skattejagt: Geocaching. Det kombineres med udvikling af websitet scoutrace.dk for den enes vedkommende. Den anden formulerer opdelingen sådan:
"Geocaching dyrker jeg med andre. Men kodning i C# dyrker jeg alene."
Udvikler lokkemidler i fællesskab
Sociale software-repositories som GitHub og kommunikationskanaler til andre udviklere på IRC er de foretrukne værktøjer, som en efterretningsanalytiker på orlov har valgt at fornøje sig med i fritiden. Han etablerer såkaldte honeypots, digitale sladrehanke maskeret som eksempelvis webservere, der skal være tillokkende for ondsindede hackere, som ønsker at angribe webservere og ramme vital infrastruktur.
"Jeg gør det af nysgerrighed, med Sun Tzu som inspiration (kinesisk militærstrateg, red.), og et ønske om at forstå mennesker og motiver," anfører han.
At dyrke sin hobby behøver dog ikke altid at foregå i et virtuelt fællesskab via IRC-kanaler. Hobbyen kan også deles med kæresten, skriver en kvindelig brugerpanelist om sit matematiske fritidsfokus.
"Jeg arbejder med beregninger - beregninger af lån. De er store, komplekse og kræver store mængder FLOPS for at beregne finansiering, amortisation og så videre af adskillige milliarder. Jeg elsker at dele de matematiske dilemmaer, som kan behandles igennem computering," forklarer hun.
Et andet hobbybaseret arbejdsfællesskab består af seks udviklere, som i arbejdslivet har separate fuldtidsjob. De har startet hobby-sitet www.scripler.com - et site, der skal muliggøre skrivning, læsning og deling af e-bøger. De arbejder efter en iterativ, Scrum-lignende proces. De mødes fysisk hver anden eller tredje uge. Teknologierne i spil er blandt andre Trello, Google Drive, GitHub, Node.js og Angular.js.
Motivationen for det hobbyarbejde kommer flere steder fra. En af deltagerne i scripler.com formulerer det sådan:
"Det motiverer mig at arbejde med søde, sjove og inspirerende mennesker i et uformelt miljø. Vi har meget større indflydelse over og ansvar for opgaver end i et normalt job. Og så giver vi os selv lov til at arbejde med spændende nye teknologier."
Elektronik og eksperimenter
Flere brugerpanelister anfører, at det er en kombination af tilgængelig hardware og akutte og nære behov, der udløser trangen til en it-baseret hobby. Arduino-elektronikbyggesæt og sidst tilkomne billige Raspberry PI-konstruktioner har lokket hobbybrugere til.
"Jeg leger med Raspberry PI og firmware-udskiftning af router i øjeblikket for at kunne bruge VPN og amerikanske tv-services på et Raspberry PI XBMC-mediecenter. Overvejer at gå i gang med raytracing i C++ med OpenCL for parallel beregning :-)," fortæller en adspurgt.
"Jeg roder med at lave en solfangerstyring. Oprindeligt er den programmeret udelukkende på Arduino-platformen. Men med indtoget af Raspberry PI er det oplagt at supplere en RasPI med en Arduino til IO. RasPI er billigere end Ethernet til Arduino. En gennemsnitlig solfangerstyring ligger på 3.000-6.000 kroner afhængigt af ønsker. Et makkerpar mellem RasPI og Arduino kan løse de samme opgaver til et meget mindre budget med tusindvis af flere muligheder. Så nu går ventetiden på, at det bliver byggevejr, så der kan opsættes solfangere og laves rigtige tests," beretter en anden.
Prosabladet siger tak til alle deltagere og beklager, at vi kun havde mulighed for at løfte sløret for en del af de indsendte svar. Vi er i gang med at kontakte de deltagere af brugerpanelet, som gav tilladelse til, at vi opsøger dem med henblik på at starte en ny serie om hobbybaserede it-projekter.
