”Planlagte operationer til at formidle udvalgt information og indikatorer til udenlandske målgrupper for at påvirke deres følelser, motiver, objektive ræsonnement og ultimativt udenlandske regeringers, organisationers, gruppers og enkeltpersoners adfærd på en måde, der lever op til afsenderens mål.”
Sådan lyder definitionen på Military Information Support Operations (MISO) i det amerikanske militærs ordbog over militære udtryk. MISO kendes også som begrebet psykologiske operationer eller psy-ops.
Den slags operationer har været anvendt op gennem historien til at påvirke moralen hos en potentiel fjendes civilbefolkning og/eller militær, ligesom de har været brugt af diktaturer til at hjernevaske civilbefolkningen og underminere kritik fra dissidenter.
Falske websites og medieprofiler
Her efter den (første?) kolde krig er afsluttet, er psy-ops, eller med andre ord meningspåvirkninger, blevet digitale og er flyttet over på sociale medier. Ved det nyligt overståede amerikanske præsidentvalg blev Rusland og præsident Putin beskyldt for at forsøge at påvirke udfaldet af valget blandt andet ved at hacke Demokraternes mails, men også ved at anvende internettet og sociale medier til at udsprede propaganda, misinformation og fake news.
Allerede tilbage i juni 2015 beskrev journalisten Adrian Chen i en New York Times-artikel, hvordan Rusland havde ansat hundrede af folk til at poste pro-russisk propaganda og falske historier på sociale medier. De skulle skræmme den amerikanske befolkning eksempelvis ved at opdigte historier om eksplosioner på amerikanske kemikaliefabrikker. Med base i Sankt Petersborg sørgede The Internet Research Agency for at underbygge de falske historier med manipulerede CNN-skærmbilleder og falske websites, der udgav sig for at være amerikanske medier.
En beskrivelse af russernes propagandamidler mod målgruppen kunne være nedenstående: ”... personalet bruger en række teknikker til eksempelvis at diskreditere, forstyrre, forsinke, nægte, degradere og afskrække. Teknikkerne inkluderer: upload af YouTube-videoer med overbevisende beskeder, etablering af online-aliaser for Facebook- og Twitter-konti, blogs og medlemskab af diverse fora for at udføre HUMINT [red.: Human Intelligence; indsamling af efterretninger] eller opmuntring til diskussion af specifikke emner, afsendelse af falske e-mails og sms'er og desuden udarbejdelse af falske online-ressourcer såsom oprettelse af falske handels-sites.”
Ovenstående er dog ikke en beskrivelse af russernes digitale propagandametoder, men af arbejdsmetoderne, som britiske JTRIG (Joint Threat Research and Intelligence Group) anvender til at kompromittere ”individer, grupper og statslige aktører overalt på kloden, som udgør en kriminel, sikkerheds og forsvarsmæssig trussel”, som det hedder i det tophemmelige dokument om JTRIG, som blev lækket af Edward Snowden.
Psykologisk profilering
Et helt kapitel ud af fem i dokumentet er helliget adfærdsmæssig videnskab og psykologisk profilering. ”Psykologisk profilering kan hjælpe med at identificere et individs personlige karakteristika (eksempelvis kognitive processer, adfærd og vaner), som er egnede til at forme og forudsige hans/hendes adfærd”, hedder det blandt andet om den psykologiske profilering, der foretages ved at indsamle og analysere data om en person. Dokumentet er fra 2011, og siden er den slags teknikker taget i anvendelse af private firmaer til blandt andet at påvirke udfaldet af valg.
Prosabladet ser i de følgende artikler nærmere på, hvordan Big Data anvendes til psykologisk profilering og subtil meningspåvirkning, og hvordan fake news udbredes via internettet og sociale medier.
