Sidste DF bød på kampvalg til formandsposten. Peter Ussing trak det længste strå - men det var ikke meget længere. Der var drama da den tidligere formand, Henrik Kroos, valgte at trække sit kandidatur og en ny formandskandidat, Kim Alex Olsen, trak 37% af stemmerne. Alligevel håber Peter Ussing, 51 år, at også dette års formandsvalg byder ham kamp til stregen.
- Politik udvikles, når meninger brydes. Da jeg blev valgt som faglig sekretær i PROSA i 1985 skete det også ved kampvalg. Der er en anden tilfredsstillelse ved at blive valgt ved kampvalg, end blot at få et fredsmandat. Det er sundt at diskutere og jeg er bestemt ikke en taburetklæber. Når organisationen vurderer, den har brug for en anden leder, så er det tid til at gå.
Fredelig formand
Men indtil Peter Ussing frivilligt videregiver sit hjørnekontor i PROSAs lokaler i København tager han gerne to år mere som formand. Og understreger at yderligere to år derefter slet ikke er utænkeligt. For det er i den kommende periode, det sjove kan begynde efter et par år med økonomiske problemer, som ingen øjensynligt var forberedt på. Det har taget en masse tid at genoprette økonomien og det samme har det gjort at genskabe fælles fodslag i organisationen efter det dramatiske valg, hvor altså næsten 40% gerne havde set en anden formand.
- Mange har været overraskede over, at jeg ikke har gjort mere for at gøre op med modstanderne fra sidste DF. Men det har været vigtigt for mig at samle foreningen og genskabe et fælles mål.
Ubehagelige overraskelser
Peter Ussings hjerte banker for it. Det gjorde det i hans tidligere job som systemarkitekt hos CSC og det gør det nu. Men de sidste to år som formand har der ikke været meget tid til at dyrke det it-faglige, i stedet har det økonomiske kaos, der mødte Peter og hovedbestyrelsen, da de trådte til, været dominerende. Det har i perioden betydet en fyringsrunde internt i PROSA, en ny forretningsfører og adskillige budgetrevisioner. Det har bestemt ikke været sjovt altid, indrømmer Peter Ussing.
- Nogle syntes måske, jeg på nogen områder har været barsk, men det er som formand min opgave at varetage foreningens interesser selv når det er ubehageligt, og så må jeg tilsidesætte min egen bekvemmelighed.
Kampen mod e-mails
Mange ville også synes, det gik ud over deres bekvemmelighed at skulle bruge flere ugentlige aftener og halvdelen af alle weekender på møder og arbejde. Peter Ussing har aldrig skelnet skarpt mellem perioder afsat til arbejde og privatliv og fortæller, at det er mange år siden, at han havde et 37 timers job.
- Jobbet er krævende og kræver en stor indsats, men jeg synes alligevel, at har været spændende. Jeg har en evne til at motivere mig selv, også selvom jeg står overfor nogle måske ubehagelige opgaver.
En del af arbejdet indebærer at tage stilling til de 30-60 mails, der dagligt udfordrer Peter Ussings krav om en næsten ryddet indbakke:
- Jeg har en intern kamp om at holde scrollbaren væk fra indbakken. Det er godt nok en kamp, jeg har tabt lidt her på det sidste, siger Peter Ussing med et smil.
- Jeg synes, man har en forpligtelse til at svare folk hurtigt. Og mister man kontrol over sin indbakke, så har man mistet overblikket over sit job.
A-kassen bliver billigere
En del af de økonomiske problemer har været, at a-kassen ikke var økonomisk konkurrencedygtig. Men det var ikke gjort med de økonomiske vanskeligheder. Den store arbejdsløshed (pt. cirka 1000 ledige) betød, at a-kassen ikke kunne følge med og derfor fik problemer med kvaliteten. A-kassen er nu blevet tilført flere ressourcer og pr. 1. januar 2005 sænkes administrationsbidraget igen, så det nu kommer til matche PROSAs primære konkurrent, nemlig HK´s a-kasse.
- I dag er det meget synligt, hvad a-kasser koster og vi er alle sammen i konkurrence på prisen. Det har været et vigtigt mål for mig, at a-kassen nu gøres økonomisk konkurrencedygtig. I det hele taget, går det fremad, men det er lang vej foran os, før vi er helt deroppe, hvor vi vil og skal være med vores a-kasse, fortæller Peter Ussing.
Siden 2003 har de ledige stået øverst på PROSAs liste over prioriteter.
- Vores systematiske arbejde med at sætte ind over for de ledige har nu skabt synlige resultater, siger Peter Ussing og hentyder bl.a. til den kostbare SAP-uddannelse, som 18 ledige i København blevet tilbudt og de mange tilbud der nu er kommet til de ledige om seks ugers selvvalgt it-kursus.
Men de ledige skal ikke bare i job, de skal også serviceres godt, mens de er i a-kassen og det skal PROSA blive endnu bedre til. Et webbaseret system, der er planlagt til foråret 2005, vil gøre livet nemmere for a-kassens kunder, når fx dagpengekortet kan indtastes via nettet.
Jobflugt til udlandet kan ikke stoppes
I det hele taget er den høje ledighed et alvorligt problem for hele it-faget, fremhæver Peter Ussing: Jobs ryger til udlandet samtidig med at mange nyuddannede kommer ud i faget og søger arbejde. Jobflugten til udlandet, også kaldet offshore outsourcing, tror Peter Ussing ikke kan stoppes.
- Der vil uundgåeligt flytte jobs ud af Danmark, både på drifts- og udviklingssiden - der er en tilsvarende udvikling på en række andre områder. Det vil primært være de mere rutineprægede job der flytter. Vi skal forsætte med at arbejde for at skabe nye og mere interessante it-jobs herhjemme ved at satse på forskning og uddannelse. Regeringen taler varmt om det, men vi har ikke set megen handling. Hvis Danmark ikke skal sakke agterud i forhold til vores konkurrenter, skal der flere penge til forskning og uddannelse.
Netop it-fagets grunduddannelse, datamatikerstudiet, mener Peter Ussing trænger til et markant løft. - Datamatikeruddannelsen er simpelthen ikke stærk nok til at klare sig i en fremtid med stigende internationalisering. Der er brug for en grunduddannelse på minimum bachelorniveau som kan anerkendes internationalt, siger Peter Ussing om den nuværende uddannelse, der er en dansk konstruktion, som altså ikke i dag kan give internationale meritter.
Hed debat om PROSAs fremtid
En intern uenighed om hvilken vej PROSA skal udvikle sig har i de seneste numre af PROSABladet dukket op til overfladen i form af debatindlæg.
Repræsentanter for afdelingen PROSA/ØST, der hovedsaligt tæller medlemmer med individuelt aftalte lønvilkår (og mange arbejder som eneste it-ansatte på arbejdspladsen), har taget bladet fra munden og kritiserer PROSA. Deres kritik går på, at PROSA er for utidssvarende fokuseret på overenskomster.
Mange medlemmer bliver aldrig dækket af en overenskomst og det kræver PROSA/ØST skal afspejle sig mere i PROSAs arbejde. Der skal mere fokus på individuel medlemsservice og det it-faglige i form af fx møder og arrangementer. Det er fx CSC som overenskomstdækket afdeling uenig i og de to uenige fløje mødtes i september på et strategiseminar. Hvor står formanden i den hede debat?
Jeg forstår godt, hvad de siger
- Jeg ser det ikke som en konflikt. Det er positivt, at nogle brænder for emnet og foreningen. Jeg ser det som min opgave at få skabt samarbejde og synenergi mellem de to holdninger - vi nærmer os hinanden gennem dialog og debat siger Peter Ussing og betegner diskussionen som en kunstig skabt konflikt, der eksisterer internt i PROSA, fordi man ikke altid er god til at tale sammen.
Konkret til kritikpunkterne fra ØST-afdelingen siger Peter Ussing:
- De to områder har faktisk glæde af hinanden: De overenskomstdækkede arbejdspladser har haft glæde af lønudviklingen på det private område, som de har brugt til selv at få mere i lønningsposen. Og de private uden overenskomst drager nytte af de standarder for fx overarbejde og fridage som overenskomsterne indeholder. Individuel medlemsservice, som ØST efterlyser, er en nøgleservice, som vi stadig arbejder på at gøre bedre.
Vi har således i næste DF periode planer om at lave en undersøgelse om medlemmernes tilfredshed med vores individuelle service og se hvor vi kan blive endnu bedre. Det er blandt andet på kvaliteten af servicen, vi skal differentiere os, det er ikke noget som vi "også bare kan", det skal være et område, hvor vi bare er bedre. Og vi skal give en samlet, kompetent rådgivning på tværs af a-kasse og det faglige område - hvor vi integrerer vores kendskab til it. Det er en del af fundamentet for PROSA som faglig organisation - og det skal fungere godt.
Og til ØST-afdelingens krav om mere fokus på det it-faglige:
- Jeg mener også, at vi skal have fokus på det it-faglige. Det er vigtigt. Og lokalafdelingerne har faktisk i de sidste to år fået flere ressourcer til at gennemføre fx arrangementer og møder. Resultatet af den indsats har forhåbentlig været synlig for vores medlemmer. På sigt skal vi arbejde for at etablere og understøtte it-faglige netværk, fx om Oracle databaser, Java, trådløse netværk eller hvad der har medlemmernes interesse. Men inden vi kan sætte et sådant projekt i søen skal vi have den it-infrastruktur, som kan understøtte driften af disse netværk. Det vil komme og det er der et stort potentiale i, fortæller Peter Ussing om en af de konkrete projekter der vil fokusere på det it-faglige.
Demokratiet tilhører de aktive
ØST-afdelingen har peget på, at der er et demokratiunderskud i PROSA, bl.a. pga. den måde hvorpå de stemmeberettigede delegerede vælges på til DF, hvor afdelinger får indflydelse efter, hvor mange aktive de kan mønstre, og ikke efter afdelingens størrelse. Til det siger Peter Ussing:
- Demokrati er noget aktivt. Det handler grundlæggende om, at nogle vil gå ind og lave et stykke arbejde og vi kan konstatere, at en række af de ØST-valgte hovedbestyrelsesmedlemmer er trådt ud af det politiske arbejde i løbet af perioden (Niels Frølich, Erling Krohn og Henrik Kroos, red.). I det hele taget tror jeg ikke på en organisatorisk løsning. Organisatoriske diskussioner har tendens til at dække over politiske uenigheder, der ikke forsvinder trods organisationsændringer. Løsningen er i sidste ende politisk. Den med den stærkeste politiske vision vinder.
Nu uden slips
I dag er vi vant til at ledere og topchefer står poleret frem med fnugfrit revers og bred slipseknude. Derfor er det fristende til sidst at spørge Peter Ussing om det er bevidst, at han med sit lidt lange hår og ditto skæg og sin afslappede - grænsende til det skødesløse - påklædning punkterer forestillingen om en "fagforeningsboss"?
- Jeg er bevidst om ikke at ligne en formand. Som it-specialist kom jeg tit ud med de jakkesætsklædte sælgere og stak ud, så folk tænkte "ham der, han må da kunne noget". I Danmark er man jo hurtigt over det formelle punkt og fint tøj borger ikke nødvendigvis for lys i pæren, påpeger Peter Ussing.
Som fagforeningsformand får man jo til tider besøg af en journalist med kameramand, der skal have en udtalelse til dette eller hint. Har formanden overhovedet et slips til den anledning? Det spørgsmål får Peter Ussing op af stolen. Helt bogstaveligt. Ud på gangen, hvor knagerækken undersøges.
- Der plejer at hænge et her - eller også har jeg et i min taske.
Tasken rummer ikke noget slips den dag vi taler med Peter Ussing, men han forsikrer, at han har fem-seks slips. Derhjemme. Det er ikke sikkert, at et formandsvalg er nok til, at han finder det frem.
Peter Ussing genopstiller- med eller uden slips - som formand på Delegeretforsamlingen d. 20. og 21. november. Ved redaktionens slutning var der ingen modkandidater.
Peter Ussing kort
Formand for PROSA gennem to år. Uddannet programmør og systemplanlægger. Har senest arbejdet for CSC som systemarkitekt og har gennem årene arbejdet i udlandet, bl.a. i Thailand, på Jamaica og Cypern. Medlem af PROSAs hovedbestyrelse i 12 år, fem år som hovedkasserer og aktiv i PROSA siden 1974.
Helt privat
Alder: 51 år
Bopæl: Nærum
Familie: Fraskilt, 3 børn
Bog på natbordet: The Da Vinci Code, den engelske udgave
Det griner jeg af: Casper Christensen
Motto: Det lykkes med 1% inspiration, 99% transpiration
Favorit tv: DR1 radio (jeg ser meget lidt fjernsyn, hvis jeg skal vælge er det BBC World)
Jeg er god til: Strukturere og organisere information
Jeg er dårlig til: At lytte og holde orden på skrivebordet (og hjemme)
Forbillede: Nelson Mandela
Favorit hjemmeside: The Register, . Deres motto er "Biting the hand that feeds IT"
