Gennem årtier har vi været vant til at se på krig som et spørgsmål om militært isenkram. I takt med udviklingen inden for it er der imidlertid dukket helt nye problemstillinger op, bl.a. om samfundenes sårbarhed. I denne forstand er it-krig ikke en speciel reference til f.eks. it-intensive og højteknologiske våben, men snarere om en anden måde at tænke i strategier og sikkerhed på, der går langt udover en traditionelt militær ramme.
For Kinas vedkommende har det længe set ud til, at landets ledelse har forsøgt at gribe området både offensivt og innovativt an. Dette ser nu ud til at være bekræftet officielt, med præsident Jintaos udtalelser i oktober om Kinas strategiske ambitionsniveau. Kina vil vinde en it-krig, erklærede præsident Jintao i åbningstalen. Dels er de kinesiske hackere blevet dygtigere og dristigere. Dels står mange af dem sandsynligvis direkte i den kinesiske stats tjeneste. I september kom det f.eks. frem, at USAs forsvarsministerium Pentagon var blevet hacket af kinesere, og måneden før det beskyldte Tyskland offentligt Kina for at have tvunget sig adgang til adskillige ministeriers netværk, herunder forbundskansler Merkels kontor. Der er med andre ord ikke tvivl om, at Kina både spiller et højt politisk spil og satser massivt på informationsteknologi, så landet kan stå stærkere i den militære og økonomiske konkurrence på globalt plan. Spørgsmålet er snarere, hvad det er for en type spil - og hvilke spilleregler, der vil være gældende?
Aggressiv eller defensiv?
Over alt på kloden er Kina intenst optaget af at indsamle politisk, militær, virksomhedsstrategisk og videnskabelig information, der skal gøre det muligt at overvinde landets teknologiske efterslæb, så hurtigt som muligt. Sådan lød vurderingen fra Hans Elmar Remberg, talsperson for den tyske regering, om baggrunden for den tysk-kinesiske krise i august. Andre opfatter dog Kina som mere direkte aggressiv og fjendtlig, ikke mindst med udgivelsen af bogen "Unrestricted Warfare" eller "Krig uden begrænsninger", på engelsk, efter terrorangrebet mod USA 11. september 2001. Bogen var forsynet med den uautoriserede undertitel "China's Master Plan to Destroy America" og et forsidebillede af de to brændende højhuse. Bogens forfattere var to højtplacerede kinesiske generaler, Qiao Liang og Wang Xiangsui. De to generaler havde dog ikke udgivet en opskrift på en "beskidt krig" imod USA, men snarere en problematisering af, at i fremtiden handler krig ikke kun om våbenmagt, men mindst lige så meget om ikke-væbnede midler. Det kan være nye teknologier, økonomisk og politisk indflydelse, forskellige former for "asymmetrisk krigsførelse". Det vil sige et bud på, hvordan et land som Kina vil kunne besejre en modstander som f.eks. USA, der i udgangspunktet er militært overlegen, ved hjælp af helt andre metoder end de traditionelt militære.
Et historisk militært skifte
Den amerikanske militæranalytiker Timothy L. Thomas fra Foreign Military Studies Office har en lidt anden indfaldsvinkel. Allerede i 2003 beskrev han i en banebrydende oversigtsartikel, hvordan Kinas doktrin om it-krig både er baseret på de nyeste muligheder inden for it, men i høj grad også på klassisk kinesisk militærfilosofi. Desuden argumenterede han for, hvordan Mao Zedongs guerillastrategi fra 1930'erne og 1940'erne, der i sin tid førte kommunistpartiet til magten, har fundet ny anvendelse.
Kort sagt er konceptet bygget på følgende fire antagelser om et historisk militært skifte:
1) I fremtiden vil krige ikke kun blive udkæmpet af soldater, men i høj grad involvere civile ressourcer. Militær styrke kan derfor ikke længere kun måles ud fra antallet af pansrede køretøjer, kampfly og krydsermissiler, men vil være stadigt mere afhængig af CPU-styrke, kommunikationsmuligheder og it-systemernes pålidelighed.
2) Regnekraft vil fremover betyde mere end kanoner og kampvogne. I sidste ende vil sejrherren i en it-krig være den part, der kan mobilisere flest it-eksperter og det største antal civile tilhængere med adgang til en PC.
3) It har bevæget sig væk fra at være en underordnet støttefunktion for den klassiske fronthær, der erobrer landområder ved hjælp af køretøjer, til at blive en selvstændig og afgørende faktor, der er i færd med at redefinere selve militærstrategien.
4) Adgang til viden og højtuddannet arbejdskraft vil i fremtiden være de helt centrale våben i en krigssituation. Og givet, at der i enhver befolkning findes ca. 2% med en IQ over 139, vil det for Kinas vedkommende betyde op mod 30 millioner mennesker med en intelligens klart over gennemsnittet.
"Peoples' information war"
Det er på denne baggrund, at gamle formand Mao i disse år bliver set på med nye øjne efter en lang periode ude i kulden. Mens resten af samfundet hylder helt andre idealer, kombinerer Kinas militære styrker - stadigvæk navngivet "Folkets befrielseshær" - nu moderne informationsteknologi med guerillataktik, der blev anvendt under den kinesiske borgerkrig som led i kommunistpartiets magtovertagelse i 1949. I dag er det bare ikke fattigbønder, men it-specialister, der ses som grundstammen i den såkaldte "folkekrig" eller "people's information war". Mens de fleste andre stater således har en militærstrategi, der udelukkende baserer sig på de officielle organer og institutioner, skiller Kina sig klart ud ved også at inkludere civile, der i udgangspunktet ikke en gang er lønnet af staten, men blot forventes at deltage.
- Det er interessant, at det i dag er de vestlige lande, der er bedst rustet til at virkeliggøre et sådant koncept, netop fordi computere er så udbredt både hjemme og på arbejde. Alligevel har de ikke udviklet noget begreb om at forme en hær ud af befolkningen, siger militæranalytikeren Timothy L. Thomas, der alligevel mener, at Kina er fuldt ud i stand til at gennemføre sin plan.
- Kina har helt klart de personer, der kræves til at udkæmpe en "hjemmekamp", nærmere bestemt en kamp, hvor tusindvis af borgere hacker computersystemer i udlandet, hvis det er nødvendigt. Kombattanterne kan være soldater eller teenagere, eller hvem som helst, der råder over det våben, som en computer nu en gang er. De traditionelle slagmarker vil erstattes af samfundet som helhed, og forskellige klasser og sociale grupper vil deltage i de politiske aktiviteter i deres eget land eller et hvilket som helst land, forudser Timothy L. Thomas.
"Som en tiger med vinger"
Kina er med andre ord i fuld gang med at udvikle en helhedsorienteret og bredspektret strategi baseret på den allernyeste informationsteknologi, men også på en rig militærfilosofisk tradition, hvor f.eks. afledningsmanøvrer og psykologisk-politisk krigsførelse og manipulation både regnes som kunst og som en videnskab. Mens vesten har barslet med begreber som "kirurgisk krigsførelse", vil vi fremover komme til at høre mere om kinesisk "akupunkturkrig", "krigslistens 36 hemmelige kneb" samt diverse referencer fra Kinas historie. Eller med kinesernes eget udtryk - det nye Kina med højteknologi er "som en tiger, der har fået vinger": Endnu mere uovervindelig end tidligere.
It-terrorisme i vor tid
- Cyberangreb er et tydeligt eksempel på nutidige, ikke-symmetriske sikkerhedstrusler. Med begrænsede ressourcer og fra fjern afstand kan angribere lamme hele samfund. I fremtiden, og i hænderne på terrorister og kriminelle, kommer disse angreb til at blive betydeligt farligere end i dag. I dag undervurderes trusselen fra it-angreb, fordi de ikke har ført til tab af liv. Men det er kun et spørgsmål om tid, eftersom stadigt flere dele af samfundet er i færd med at blive helt afhængig af, at it-systemerne fungerer.
Sådan opsummerede Estlands præsident, Toomas Ilves, landets erfaringer fra it-angrebet i maj 2007, der i tre uger lammede store dele af den digitale infrastruktur:
• Via et botnet-angreb blev over en million PCer i flere forskellige lande inficeret og involveret i angrebet, der bl.a. fik parlamentets email-server til at gå ned, blokerede statsministerens, præsidentens og flere ministeriers hjemmesider, overvældede landets største bank samt adskillige dagligblade.
• Angrebet fandt sted midt under en international krise med Rusland, pga. fjernelsen af et omstridt sovjetisk krigsmonument i hovedstaden Tallinn. Estland sammenlignede det offentligt med en krigshandling og beskyldte direkte præsident Putin for at stå bag.
• Efterfølgende tog Estland sagen op i FN, hvor de opfordrede til at tage trusselen for it-krig langt mere alvorligt - på linje med f.eks. terrorisme.
Pentagon: Flere massive angreb
De danske erfaringer med politisk motiverede it-angreb er i dag begrænset til de hjemmesider, der blev hacket under "Muhammed-krisen" i forbindelse med Jyllandspostens karikaturtegninger. Sverige har de sidste par måneder oplevet noget af det samme. Meget tyder imidlertid på, at it-angreb på linje med det, som Estland blev rammet af, vil blive stadigt mere almindelige. I hvert fald ifølge det amerikanske forsvarsministerium Pentagon, der har angivet følgende nøgletal for 2006-2007:
• 46% flere angreb mod ministeriets hjemmesider
• 28% flere mailbaserede angreb, ofte direkte imod specifikke typer brugere og endda individer
• dobbelt så mange forsøg på at snige virus, orme og trojanske heste ind i de militære systemer
• flere massive og godt organiserede angreb, flere af dem med udspring i Kina
