Næstformand Niels Bertelsen er også mødeleder i PROSAs arbejdsmarkedsudvalg, så det er jo oplagt at spørge ham, om det er nok, at 20 procent af PROSAs medlemmer er dækket af en overenskomst:
- Nej, men det har noget at gøre med traditioner, for både arbejdsgivere og medlemmer er ikke altid interesserede i en overenskomstaftale - arbejdsvilkårene har simpelthen været for gode. Vores medlemmer kan jo findes både i store enheder såsom CSC og IBM og i andre former for virksomheder, hvor it er en støttefunktion - et lille fagområde i en stor organisation. Vores medlemmer er spredt, og man kan sige, at en overenskomst giver os adgang til arbejdspladsen. Overenskomster er gode, fordi de giver en formel og anerkendt adgang til arbejdspladsen, men da vi ikke har så mange overenskomster, er vi nødt til at arbejde på andre måder, uddyber Niels Bertelsen. Vi har derfor et netværk af arbejdspladsrepræsentanter, som kan bruges til at finde ud af, hvilke muligheder og ønsker, der er på de enkelte virksomheder.
Fokus på udbytte
Selv bor den rødblonde næstformand på et spartansk kontor, hvor der ikke er specielt overfyldt med mapper og papirer, når man tænker på, at han har været næstformand i fem år. Her ser ud som om, han lige er flyttet ind, men det er måske også fordi grønne planter bliver båret visne ud, når en behjertet kollega har prøvet at skabe lidt miljø. Niels Bertelsen ser slet ikke planterne og glemmer derfor at vande dem. Udover en kontorstol, der passer til hans højde, er det tydeligt, at han ikke går specielt op i sit kontor.
For Niels Bertelsen at se gælder det om at få fat i arbejdsgiverne, så det ikke er i orden at arbejde 24 timer i døgnet.
- Vi forbyder jo ikke vores medlemmer at arbejde meget, men vi kan fortælle dem om konsekvenserne og være med til at opstille retningslinjer for arbejdet. Vi får selvfølgelig aldrig indflydelse nok, men vi kan regulere for eksempel gennem overenskomstaftaler. Jeg indrømmer, at det kan være svært for PROSA at få en overenskomst, men vi skal have et beredskab på det felt. Noget vi bruger meget tid på er jo også individuel kontraktvurdering, hvor vi fortæller folk, hvad de skal være opmærksomme på med hensyn til arbejdstid, overarbejde, kundeklausuler med videre. Der er en forstærket tendens til, at virksomhederne er regnskabsorienterede. I forbindelse med opkøb og fusioner, er der ofte fokus på udbytte til aktionærerne frem for en langsigtet strategi.
Bedre uddannede medlemmer
I øjeblikket er de autodidakte, de kortuddannede og de ældre medlemmer de mest sårbare medlemmer. Det viser fagforeningens egen undersøgelse, der er lavet sammen med jobkonsulenterne i StepStone. Hvad gør PROSA for de udsatte grupper?
- Ja, det er rigtigt, at de er de udsatte lige nu, men det kan hurtigt ændre sig, mener Niels Bertelsen. Det kommer an på efterspørgslen - for arbejdsgiverne er det jo en nem løsning at tage autodidakte ind, når branchen er i opblomstring. Når PROSA går ind for at uddanne professionsbachelorer, skulle det jo gerne give større faglighed, men samtidig være en opfordring til arbejdsgiverne om at bruge dem.
Selv om spørgsmålet egentlig hører til uddannelsesudvalgets område, så kan PROSA som sådan forsøge at sikre de udsatte grupper gennem overenskomsterne. For eksempel har CSC fået øget fokus på efteruddannelse i deres overenskomst.
- Det er jo en branche, der svinger hurtigt, og hvor det kan være svært at definere behovene. De selvlærte er jo heller ikke nødvendigvis en homogen gruppe, fortsætter Niels Bertelsen.
- En del af dem kan jo have en anden uddannelse eller komme fra en anden branche.
Altid faglig
Næstformanden hører selv til en uensartet gruppe med et halvfærdigt datalogistudium fra Københavns Universitet bag sig. I 1984 blev han medlem af PROSA STAT, fordi han havde studenterjob i Farvandsdirektoratet, og fire år senere blev han valgt som faglig sekretær, med ansvar for det statslige område, hvor han allerede havde været hovedforhandler et par gange.
I 1997-2000 var Niels Bertelsen lige et smut ovre i Dansk Socialrådgiverforening som forhandlingskoordinator og kom tilbage igen som PROSAs næstformand fra år 2000.
- Også for mig flyder arbejde og fritid sammen, og det er spørgsmålet, hvor længe min familie vil finde sig i det. Jeg arbejder jo altid, for selv om jeg har fri, er der altid et oplæg, et synspunkt, der skal skrives. Der er masser af indbyggede deadlines i en organisation, og jeg har meget koordinerende arbejde, selvom jeg prøver at uddelegere så meget som muligt.
Niels Bertelsen synes, at den største udfordring på arbejdsmarkedet i den kommende tid kommer til at foregå i EU.
- EU breder sig over mere og mere, og det er godt for restgruppen uden for de overenskomstdækkede områder. Der er mange af vores medlemmer, der ikke ved, at det er aftalebaseret, at de for eksempel får fuld løn under barsel eller har ret til den 6. ferieuge. Arbejdet med at gøre disse rettigheder til lov, vil næstformanden gerne være med til at påvirke blandt andet gennem sin post i FTFs beskæftigelsesudvalg.
Seks hurtige
Er det lykkedes arbejdsmarkedspolitisk udvalg at opnå de bedst mulige løn- og arbejdsvilkår for medlemmerne, sådan som det er jeres mål?
- Det er svært at svare på, vi kan jo ikke direkte påvise det, men i følge vores lønstatistik kan vi da konstatere, at vi har en høj lønglidning i forhold til det øvrige samfund. Jeg synes også, at vores overenskomster giver en god grunddækning med for eksempel velordnede arbejdstider og betaling for overarbejde, siger næstformanden.
Ledigheden i PROSA svinger omkring 8 % - er det tilfredsstillende?
- Nej, en ledighed over 3 % er ikke tilfredsstillende for mig at se.
Efter et par år ude af faget er det svært at komme tilbage, fordi der bliver fokuseret på aktivering frem for uddannelse. Vi vil derfor undersøge om faldet i ledigheden kan skyldes, at folk forlader branchen.
Er PROSA ikke for lille til at bestå som selvstændig fagforening?
- Det er medlemmerne, der afgør, om vi kan nok. PROSAs medlemmer har valgt os på trods af, at de kender til HK, IDA, Dansk Metal eller Dansk Magisterforenings eksistens. For mig at se er vi de eneste, der koncentrerer sig fuldt ud om it. Men vi vil gerne samarbejde, når det har en nytteværdi - det gør vi f.eks. om uddannelserne og jobkortordningen.
Hvor står du politisk?
- Jeg har da sympatier til venstre, men det er ikke ensbetydende med, at alt er dårligt, bare fordi det kommer fra Venstre eller de Konservative. "Flere i arbejde"-reformen har vi for eksempel kritiseret, fordi den mistænkeliggør de ledige. I vores branche hjælper det ikke de ledige, hvis de ikke må efteruddanne sig - så kan vi lige så godt sige farvel til dem.
Har du stadig en formand i maven?
- Svaret er ja, men jeg synes ikke, der er nogen grund til at diskutere det lige nu.
PROSAs udfordringer i fremtiden?
- Generelt er det akademiseringen af it-branchen, hvor vi jo gerne vil have et højere fagligt niveau. Også arbejdsgiverne efterspørger en højere grad af uddannelse. I PROSA skal vi diskutere, hvem vi gerne vil gøre noget for i fremtiden, og hvem der er vores målgruppe.
I dag er det netop de autodidakte og de kortuddannede, der er vores aktive kerne, men vi håber jo at få flere ind på højere uddannelser. Som fagforening skal vi ændre fokus, hvis vi vil overleve.
