Brug for klubber
PROSA har lange og \'stolte\' traditioner for klubber og klubarbejde.Især i de første, vilde år var der gang i mange klubber, som ikke undlod at sætte trumf på i en konflikt med arbejdsgiveren.
I dag går det ikke lige så vildt for sig, men alligevel er der god grund til at overveje en klubdannelse - det ku\' Tim Breuning, tidl. Cap Gemini berette meget malende om.Udgangspunktet for klubdannelsen på Cap Gemini var den traditionelle med, at arbejdsgiveren påtænker at indføre kraftige ændringer i løn- og arbejdsforhold, og at personalet for at imødegå disse ændringer indser, at de bliver nødt til at stå sammen i en klub.
I de senere år er der ikke kommet så mange nye klubber til. Nogle er det dog blevet til.Og de klubber, vi har, lever et meget forskelligartet liv - nogle er meget aktive, andre aner man dårligt eksisterer.
Der er dog et par karakteristiske fællestræk.
Krig & Fred
Stort set alle klubber har, qua et par ildsjæle og en organiseret tilgang til evt. problemer, et beredskab, der gør, at de hurtigt får mobiliseret folk på arbejdspladsen.
Det var også den melding, der blev givet på kurset:Når der var udsigt til ballade på arbejdspladsen, var der lige pludselig for lidt stole på medlemsmødet.
En situation, som er vidt forskellig fra dagligdagens klubarrangementer:
Her var meldingen, at det var utroligt svært at lokke folk til.
Alt er ikke bare elendighed
Se, inden jeg nu får malet et billede sort i sort, vil jeg ile med at fortælle, at der faktisk foregår en masse i mange af klubberne, både formelt i vedtægtsregi og uformelt.
Og vel at mærke en masse af succesrig karakter.Deltagerne på kurset ku\' berette om it-arrangementer med 20, 30 og flere deltagere - et antal, som mange andre steder i PROSA sagtens ku\' vække misundelse.
Alligevel var "ildsjælene" skuffede og frustrerede, og det du\'r ikke, for de udfører faktisk et rigtigt godt stykke arbejde set i forhold til deres egen arbejdsplads, men så sandelig også i forhold til PROSA.
PROSA må på banen
Det ka\' godt være, at opfattelsen er, at klubberne fører en hensygnende tilværelse, men jeg synes også, at PROSA har sovet i timen.
Der er ingen tvivl om, at PROSA er der som et søm, hvis der er problemer på arbejdspladsen og klar til at yde en professionel og engageret indsats.
Men så snart støvet har lagt sig, er vi ikke gode nok til at støtte klubberne, og det må der ændres på.
Hvad gør vi?
Der er ingen tvivl om, at der her er et stort uopdyrket potentiale, og at der må gøres noget inden "ildsjælene" mister modet og lysten.
De følgende to forslag stammer alle fra ovennævnte kursus og blev fremført som nogle, der ku\' hjælpe på situationen,
om end de ikke ville løse alle problemer.De har den fordel, at de dels omhandler noget PROSA i forvejen har gang i, dels forholdsvis enkelt og hurtigt vil ku\' føres ud i livet:
- PROSA må blive bedre til at melde ud, hvordan den enkelte klub ka\' trække på PROSA, f.eks. i forbindelse med arrangementer, såsom kurser og foredrag.
- PROSA skal for at få den enkelte klub ud af \'isolationen\' tilbyde muligheder for at danne klub-netværk og ERFA-grupper på kryds og tværs.
På kurset blev det første skridt taget, idet der blev etableret en gruppe af klubaktive, som har til hensigt at mødes for at diskutere det at ha\' en klub og komme med nye ideer og tiltag til fremtidens klub.Det næste bli\'r taget, når der med lanceringen af PROSAs APR-site bli\'r åbnet op for et sted "at mødes".
Derudover blev det også foreslået, at man måske ku\' overveje at indføre nye måder at ha\' en klub på, f.eks. en Branche-klub eller en geografisk områdeklub.Det skal dog ikke ske på bekostning af de traditionelle klubaktiviteter på den enkelte arbejdsplads.
Er det her noget, du ku\' tænke dig at være med til at fremme især i forhold til APR-sitet, hører jeg gerne nærmere. Du ka\' komme i kontakt med mig på cla@prosa.dk.PS!
Fik jeg sagt, at kurserne i øvrigt er knaldgode, og at du sku\' prøve at deltage - jeg er sikker på, at du ikke vil fortryde det.
