It sikkerhed og kryptering

Styrket forsvar mod hackerangreb

Der investeres som aldrig før i software, der kan bekæmpe hackerangreb af typen Denial of Service.

Denne form for hackerangreb blev kendt, da hackere for et års tid siden angreb store websteder som Yahoo, CNN.com og eBay. Og for nylig blev flere af Microsofts egen websteder angrebet. Denial of Service går kort fortalt ud på at hackerne lader computere bombardere webstederne med klik efter nye websider i en uendelighed, og derved overbelaster serveren. Ved denne overbelastning afvises nye forespørgsler (Denial of Service) og systemet kan også bryde helt sammen.

De store IT-koncerners angst for denne type hackerangreb kan ses af de store summer og energi de investerer i beskyttelse mod dem. I januar stiftedes IT-ISAC (Information Technology Information Sharing and Analysis Center) med medlemmer som IBM, Microsoft, Hewlett-Packard og 16 andre store IT-virksomheder. Formålet er udveksling af erfaringer om sikkerhedsrisici og hackerangreb. Og i sidste uge investerede Cisco og Battery Ventures 11 millioner dollars i softwareselskabet Arbor Networks, der udvikler software, der beskytter mod disse angreb. En anden softwareudvikler, Asta Networks, har fået en kapitalinsprøjtning på 15 million dollars.

Arbor Networks skriver på deres hjemmeside at et 24-timers nedbrud estimeret vil koste Amazon 4,5 millioner dollar, Yahoo 1,6 millioner dollar, Dell 36 millioner dollar og Cisco 30 millioner dollar. Så man kan ane baggrunden for de store investeringer