Vi har det godt i lille Danmark, men det kan hurtigt ændre sig. Det blev bevist, da 120 PROSA-medlemmer blev lockoutet 9. februar i år. Trods blokader, demonstrationer og solidaritet fra landets arbejdere gav Arbejdsretten fire måneder senere CSC-sejren.
   Men noget, der ikke er knockoutet, er de unges kamp for fremtiden. Derfor lever Fremtidsfighters videre, som du kan støtte, hvis du ligesom dem bekymrer dig om fremtiden. Det gør psykologistuderende Anne Hegelund, der ikke vil lade sig diktere af fremtidens arbejdsgiver. Derfor er hun i dag engageret i Fremtidsfighters Aarhus.

Hvad fik dig til at starte Fremtidsfighters op i Aarhus?
Jeg fulgte med i CSC-konflikten, og da de startede Fremtidsfighters op i København, ville vi også gerne være med. Så vi startede op 1. maj, hvor vi delte flyers ud på gaden.

Hvad har I så gjort?
Vi har afholdt en masse blokader foran CSC’s bygning. Jeg kunne mærke, at det rykkede noget hos de CSC-ansatte. Det var vigtigt for os at vise, at der er et fællesskab og solidaritetkodeks mellem forskellige arbejdsgrupper.

Men hvorfor interesserer du dig for CSC-konflikten?
Selvom jeg ikke er it-studerende, så vil jeg kæmpe for sagen. CSC-konflikten er et eksempel på, hvor galt det kan gå. Og hvis vi ikke står sammen på tværs af faggrupper, så giver vi arbejdsgiverne et forspring.

Hvorfor skal andre unge involvere sig i Fremtidsfighters?
Unge skal interesser sig for det, fordi det, der sker på arbejdsmarkedet nu, kommer til at påvirke os, når vi skal ud i job.
Så hvis vi vil have et ordentligt arbejdsmarked i fremtiden, må vi også kæmpe for det nu.

Men er det ikke håbløst efter udfaldet af CSC-konflikten?
Vi er selvfølgelig kede af, at det endte sådan. Men vi er stadig glade for, at vi tog kampen op. Man skal ikke kun tage de kampe, man kan vinde. Man skal tage de kampe, der er vigtige. Derfor er der endnu større grund til at gå ind i lignende konflikter.

Hvad skal der nu ske med Fremtidsfighters?
Vi vil gerne gå ind i flere konflikter, så længe der er en faglig konflikt. Vi vil vise solidaritet på tværs af fagforeningerne. Selvom man ikke er inden for samme faggruppe, kan man godt støtte hinanden.

Hvad ser du som fremtidens udfordring?
Jeg tror, det bliver svært at forsvare ordentlige forhold og løn i forhold til globaliseringen. Arbejdsgiveren kan finde billigere arbejdskraft andre steder, og lige nu ser den danske model truet ud. Den er under angreb, og CSC-konflikten har indtil nu været det tydeligste eksempel. Og det er kritisk.

Har du lyst til at være aktiv i Fremtidsfighters, så læs mere på Facebook, hvor Fremtidsfighters har deres egen side.
 

---

Tidslinje

8. februar: Forhandlinger om en ny overenskomst mellem CSC og de 700 ansatte, der er organiseret i PROSA, bryder sammen. CSC kræver, at de ansatte går ned i løn og sætter arbejdstiden op. PROSA har beregnet den samlede lønnedgang til 30 procent. CSC vil samtidig ophæve en tryghedsaftale, som sikrer de ansatte ved fyring.

9. februar: CSC lockouter 120 ansatte, der er organiseret i PROSA. De ansatte bliver sendt hjem med øjeblikkelig virkning. Efterfølgende har Arbejdsretten sagt, at 11 af de 120 er lockoutet i strid med reglerne.

11. februar: PROSA sender strejkevarsel for 40 CSC-ansatte for at presse ledelsen i CSC tilbage til forhandlingsbordet. Strejken skal træde i kraft den 28. februar.

18. februar: PROSA opsiger den såkaldte fredsaftale med CSC om de ansattes strejkeregler, og varsler strejke for 400 ansatte i CSC, der administrerer nogle af de vigtigste statslige og private it-systemer i Danmark. Strejken skal starte den 1. juni.

24. marts: Efter flere gange at have udskudt at tage stilling til, om de 40 PROSA-medlemmer på CSC må gå i strejke, tillader Arbejdsretten kun fem ansatte at strejke. De begynder strejken mandag den 28. marts.

1. april: PROSA afslører, at CSC har planer om at hente udenlandske it-arbejdere til Danmark for at arbejde som skruebrækkere med det konfliktramte arbejde. En gruppe ansatte på CSC får besked på at de skal oplære de udenlandske arbejdere til at overtage deres arbejde, når de går i strejke 1. juni.

5. april: Et nystartet støttenetværk samler 200 sympatisører til den første blokade foran CSC’s danske hovedkvarter i Valby. Siden har der været mange demonstrationer og blokader både foran CSC både i Valby og på Amager.

10. april: Unge fagligt aktive starter støttenetværket Fremtidsfighters for at støtte de strejkende og lockoutede CSC-ansatte.

13. april: En gruppe ansatte i CSC’s kundegrupper nedlægger spontant arbejdet i protest mod, at de er blevet tvunget til at oplære de vikarer, der skal overtage deres arbejde, når de bliver en del af storstrejken 1. juni.

18. april: CSC fyrer 15 af de spontant strejkende, blandt andet en tillidsmand som er sygemeldt. Senere bliver yderligere syv fyret, da de vender tilbage fra ferie.

28. april: Fronterne skærpes yderligere, da store dele af de ansatte i CSC nedlægger arbejdet for en dag. CSC bortviser endnu en tillidsmand, der har været ansat hos CSC i 40 år. Igen er flere hundrede samlet til demonstration foran CSC.

13. maj: Forhandlinger i Forligsinstitutionen om en ny overenskomst mellem PROSA og CSC bryder sammen.

23. maj: CSCmeddeler, at de ikke længere vil have en PROSA-overenskomst.

1. juni: Yderligere 330 ansatte på CSC går i strejke. Sammen med de lockoutede og øvrige strejkende er mere end 450 nu i konflikt.

12. juni: PROSAs medlemmer hos CSC stemmer nej til forligsmandens mæglingsforslag. 329 stemmer nej, mens 284 siger ja. Over 90 procent deltager i afstemningen.
Mæglingsforslaget er en kraftig forringelse i forhold til PROSA-overenskomsten.

23. juni: Arbejdsretten afsiger dom, som giver CSC ret til at frigøre sig fra to af de i alt tre overenskomster virksomheden har med PROSA.
Dagen efter dommen beslutter PROSAs medlemmer på CSC, at de afslutter konflikten. Mandag den 27. juni genoptager de arbejdet.