Sidste års samarbejde mellem Microsoft og Cyanogen, som er kendt for sine alternative udgaver af Android-operativsystemet, når nu nye højder. De fleste af de ny mods - en slags udvidelsesmoduler til Android - er lavet af Microsoft og fungerer sammen med Cyanogen OS, som udspringer af Googles Android-system. De såkaldte mods kan eksempelvis rumme styring af mange mobiltelefon-funktioner via Microsofts taleteknologi, Cortana, og muligheden for at oprette OneNote-notitser på mobiltelefonen. Cyanogen er i færd med at indbygge Mod-grænsefladen i Cyanogen 13, som bliver offentliggjort i løbet af marts måned. Indtil videre er det uklart, om udviklere selv kan udvide deres apps med mods. Med udspillet står det temmelig klart, at Microsoft ikke blot satser på sin egen mobile udgave af Windows, men også vil kæmpe med Google om markedet på andre platforme. Mere info hos Cyanogen, https://cyngn.com/press/cyanogen-introduces-mod-to-usher-in-the-post-app-era.
kwn
Systemudvikling og systemer