- Vi er nået rigtig langt med den digitale forvaltning i Danmark. En lang periode med pilotprojekter har givet os en stor viden, og nu er vi nået dertil, hvor vi vil vove et øje med den digitale forvaltning i bred almindelighed, siger Birte Weiss, IT- og forskningsminister. Nu skal vi høste frugterne af vores erfaringer.
Det første der slår mig i mødet med IT- og forskningsministeren er hendes ro og engagement. Her er en kvinde, som har bevaret nysgerrigheden, selvom hun sidder på en af de mest indflydelsesrige poster i den danske IT-verden.
- eEurope følger vi meget nøje, men vi ligger jo meget smukt i forhold til mange af de andre europæiske lande. Så vi føler ikke at de trykker os på maven. Faktisk er vi på mange områder foran eEuropes visioner. Vi har en 2. eller 3.-plads på de fleste områder.
Fremtidens forvaltning
Birte Weiss er overbevist om, at den digitale forvaltning er fremtidens forvaltning.
- Spørgsmålet er ikke, om vi vil have digital forvaltning eller ej. Spørgsmålet er, om det skal gå hurtigt eller sådan lidt mere stille. Jeg er tilhænger af det første.
Birte Weiss peger især på generationssammensætningen som en vigtig årsag til, at den digitale forvaltning er uundgåelig. Der bliver rift om de yngre generationer i kraft af de små årgange.
- Ude i amterne og kommunerne er der en pukkel af midaldrende, som er på vej på pension. Derimod skorter det på unge på vej ind på arbejdsmarkedet. Der er simpelthen for få unge til at afløse det store antal ældre, og det sætter jo amter og kommuner i en besværlig situation.
En af de vigtigste opgaver for amterne og kommunerne bliver at rekruttere nye ansatte, men også at omorganisere forvalt
ningsrutinerne, så de kræver færre hænder.
- Amterne og kommunerne bliver tvunget til at lægge de tidrøvende, men banale opgaver ud til selvbetjening, hvis de vil opretholde den grundlæggende service i vores velfærdssamfund, mener Birte Weiss. Børne- og ældreomsorg kræver menneskelige ressourcer. Og det er et must, at vi i vores velfærdssamfund opretholder og udbygger tilgangen til de bløde områder.
Birte Weiss understreger, at det kun skal være de banale forvaltningsopgaver, som skal lægges ud til selvbetjening. I forvaltningerne vil der stadig være sagsbehandling og andre opgaver, som kræver et menneskeligt nærvær. Det er også vigtigt, at der stadig er plads til dem, som af den ene eller anden årsag ikke ønsker at lade digitaliseringen blive en del af deres liv.
- Der er nogle i vores samfund, som ikke ønsker at være med på den digitale virkelighed. Forvaltningerne skal have tilstrækkeligt med mandskab til at betjene dem på den gammeldaws måde, og de skal ikke ses ned på eller betragtes som tidsrøvere.
Menneskelig usikkerhed
Når man taler digital forvaltning, er det vanskeligt at undgå talen om a- og b-hold. Nogle vil være kompetente brugere af systemerne og dermed få et forspring i forhold til dem, som er mere tøvende. Birte Weiss bryder sig ikke om denne opdeling.
- Egentlig hader jeg den terminologi. Da jeg var barn, var mine forældre nogle af de sidste, som fik et tv, og det gjorde os da ikke til b-hold af den grund. Jeg er meget imod etiketter, siger hun.
Man mærker tydeligt indignationen. Gabet mellem brugere og ikke-brugere af IT, tror hun ikke, bliver meget pro
blematisk i forhold til IT, pga. det høje tempo det bliver udbredt i.
- Det går fantastisk hurtigt. Sammenligner man med tv\'et, gik der jo faktisk tre årtier, inden det blev allemandseje. Men da vi lavede vores netværksredegørelse i december 2000 var 63% af befolkningen på nettet, enten via en personlig opkobling eller på deres arbejde. Og jeg sidder her med nogle helt dugfriske tal fra 1. kvartal af 2001. Nu er hele 72% på nettet.
Også meldingerne om det stagnerende pc-salg tager ministeren med ophøjet ro.
- Når et produkt bliver introduceret på markedet vil kurven jo i sagens natur være heftigt stigende i starten. Efterhånden bliver markedet mættet. Nu er folk nået dertil, at de skal forny deres udstyr. Og når de så udskifter deres pc, så giver de den gamle til deres forældre. På den måde, får vi skabt en masse nye brugere. Det er simpelthen kuglerammelogik, at der ikke bliver solgt så mange pc\'er som i starten af IT-boomet.
Blufærdighed
Men det er ikke kun kompetencer, som forhindrer optagelsen af teknologien. En mere psykologisk hindring er det store krav om skriftlighed i mediet. Birte Weiss har mødt denne skyhed i det virkelige liv.
- Som det første ministerium i Danmark har IT-afdelingen i IT- og Forskningsministeriet netop fået åbne postlister. Det har fået en del omtale i pressen, og det havde en dame bemærket. I et brev, som har gjort et stort indtryk på mig, kommer hun ind på dilemmaet omkring den blufærdighed, som kan knytte sig til det at skrive, fortæller Birte Weiss. Nogle kan føle sig udstillet, hvis de staver som en brækket arm, og deres korrespondance med myndighederne kan læses af alle og enhver. Hun var selv meget ordblind og havde fået en anden til at skrive brevet. Spørgsmålet til mig var, hvordan jeg selv ville have det med, at andre kiggede mig over skulderen, hvis jeg ikke mestrede det skriftlige.
Birte Weiss understreger, at hun også tager den tværgående, generelle usikkerhed over for IT og sikkerhed meget alvorligt.
- Jeg synes, den er fuldstændig legitim. Det her bliver først for alvor folkeeje, når systemerne er sikre. Så arbejdet med alle sikkerhedsniveauer er en forudsætning for den åbne forvaltning. Jo mere personfølsomme informationer der er i systemet, jo vigtigere er det at borgerne føler sig trygge ved, at oplysningerne er sikret, og at der ikke er nogle ude fra, som kan kigge med.
Digital signatur
Digital signatur skal være med til at sikre, at personlige data og andre oplysninger ikke kan ses af uvedkommende. Samtidig er den et vilkår for den åbne, digitale forvaltning, hvor folk har adgang til deres personlige oplysninger. Men hvordan kommer den digitale signatur til at se ud? Skal det være software eller får vi et chip-baseret smart-card? Birte Weiss har ikke et sikkert svar på det spørgsmål.
- Min egen digitale signatur har jeg fået gennem software. Problemet med den model er, at det er svært at installere. Men Amtsrådsforeningen har måske planer med et chip-baseret sygesikringsbevis. Det ville kunne give os en entydig digital identitet.
Diskussionen om den digitale signatur har en tendens til at fortabe sig i det meget tekniske, men der er også andre barrierer.
- Det, som også er meget vigtigt, og som nogle gange bliver glemt i den her diskussion, er, at de offentlige myndigheder skal være gearet til digitale signaturer. Det skylder staten borgerne. Derfor er Justitsministeriet i gang med at gennemgå alle love og paragraffer, som kan stå til hinder for, at den digitale signatur kan blive indført i fuldt omfang. Vi skal have ændret den lovgivning, som stiller sig i vejen.
Hvem skal føre an med digital signatur?
- Der er mange områder, som kan gå i gang. Men for mig at se, er det oplagt med de elektroniske patientjournaler, svarer ministeren.
Har man sagt elektroniske patientjournaler, er det ikke til at komme uden om den amtslige diskussion, om der skal være et eller flere systemer i sundhedsvæsnet. Birte Weiss er dog ikke meget for at
komme ind på denne varme kartoffel:
- Om der skal være et eller flere systemer, må du spørge sundhedsministeren om, men jeg kan da sige, at noget af det vigtigste for mig at se, er at systemerne er kompatible og kan tale med hinanden på alle niveauer, lyder hendes svar.
Finansministeriets rolle
I den senere tid har der været en del polemik i pressen om, at ansvaret for statens IT-strategi er overflyttet fra IT- og Forskningsministeriet til Finansministeriet. Det er blevet antydet, at de to ministerier rivaliserer på IT-området. Spørger man IT-ministeren, virker det dog som noget, pressen har blæst op. Birte Weiss mener, at der er stor rimelighed i, at det netop er Finansministeriet, som varetager implementeringen af statens IT-strategi, fordi hele den offentlige sektor skal forpligtes i forhold til den digitale forvaltning, både stat, amt og kommuner.
- Finansministeriet har ansvaret for den offentlige forvaltning. De indgår økonomiske aftaler med amter og kommuner. Og jeg synes det er meget spændende, at de nu kobler deres økonomiske ansvar med digital forvaltning. I virkeligheden er kun 20% af den digitale forvaltning IT, mens 80% er organisation. Hvis det rigtigt skal batte, skal forvaltningsrutinerne ændres, og det er Finansministeriets ansvar. Vi kommer ikke nærmere den åbne, digitale forvaltning udelukkende med flere pc\'er i forvaltningen eller elektroniske blanketter. Det er blot tekniske løsninger.
Finansministeriet har ansvaret for en task force på det statslige niveau, hvor medarbejdere fra en række ministerier skal lave en sammenhængende strategi. Og der er andre initiativer i regeringen.
- Vi har oprettet en bestyrelse for overgangen til den digitale forvaltning. I et samarbejde mellem os, Erhvervsministeriet, Kommunernes Landsforening, Finansministeriet, Undervisningsministeriet og Amtsrådsforeningen. Dette samarbejde afspejler, at nu mener vi det her alvorligt.
Det rykker nu
Onde tunger påstår, at den digitale forvaltning hverken optager sindene hos politikerne eller ude i de små hjem. Denne påstand er Birte Weiss helt uenig i:
- Det er min fornemmelse, at det her område for alvor er ved at rykke lige nu. Der er en mængde nye initiativer ude i amter og kommuner. Jeg var til et møde
i Kommunaldirektørforeningen i sidste uge. Og der kunne jeg klart og tydeligt mærke, at det her er noget, der begynder at flytte sig.
Også borgerne interesserer sig for IT:
- Der er sket en udvikling, fortæller ministeren. Før sagde man: Det med IT, det må nørderne tage sig af. Når jeg er ude til møder nu, som handler om den generelle politiske situation, er der altid to temaer, som folk tager op og stiller spørgsmål om. Det ene er IT-anvendelse - fra en bred vifte af synsvinkler. Det andet er genteknologi - kloning osv. Det dukker op til alle møder. Så den idé om, at IT ikke er folkeligt, holder altså ikke. Folk interesserer sig for det. Og det hænger sammen med, at det er blevet en naturlig del af manges hverdag. 72% af alle danskere er på nettet. Og det er lige fra børnehavebørn og skoleelever til plejehjemsbeboere.
Konvergens og brugervenlighed
Birte Weiss erkender, at der stadig mangler brugervenlighed, før IT bliver en lige så stor del af vores hverdag som tv. Men her kommer tiden store buzz-ord frem i diskussionen. Konvergens er noget, som ligger ministeren meget på sinde:
- Det næste store ryk bliver at få computer til at blive en integreret del af tv. Og det sker, når vores tv-signaler bliver digitaliseret. Så kan vi i stedet for vores pc-skærm bruge tv\'et som monitor og skrive vores e-mails og ordne vores bankforretninger derhjemmefra i sofaen, siger hun. Den tekniske tilgang bliver nemmere, når man kan komme på nettet med sin fjernbetjening
Hun er ikke i tvivl om, at der inden længe kommer til at ligge et lille sammenklappeligt tastatur på sofabordet ved siden af vores fjernbetjening. Der vil ske en sammensmeltning af pc og tv.
- Mediekonvergensen skal vi ikke tale om i fremtidsform. Det er noget, der sker her og nu. Og det, vi politikere skal gøre, er at fastlægge rammerne til den omkalfatring af informationsmængden, som kommer til at ske med mediekonvergensen. Vi er forpligtet til at lave lovgivningen, så den passer til de nye teknologiske muligheder.
- Kulturministeren og jeg fremlægger en stor rapport om konvergens i juni. Den bliver fulgt op af en konference efter sommerferien. En af opgaverne er at finde ud af, om den eksisterende lovgivning antaster konvergensudviklingen. Vi kigger bl.a. på ophavsret, Radioloven og public service-regler. Det hele skal munde ud i en officiel redegørelse til Folketinget senere på året.
Drømmen
Har denne visionære, engagerede minister så et forkromet mål, en overordnet vision?
- Det store mål i forbindelse med digitaliseringen er for mig, at få alt det, som man med god mening kan lægge på nettet, på nettet. Og så skal det gøres interaktivt. Alle skal have adgang til det, svarer ministeren.
- Med den digitale forvaltning er det mit håb, at digitaliseringen vil åbne forvaltningen. Det skal være sådan, at alle borgere kan følge deres sagsbehandling gennem systemet. Hvis man f. eks. ansøger kommunen om tilladelse til at bygge en ny garage, skal man hele tiden kunne vide: Hvor ligger den nu? Hvem behandler den, og hvor langt er den nået. Så det er det primære i den digitale forvaltning for mig. At den er åben. Og at den i bedste fald kommer til at betyde en vidtstrakt grad af demokratisering.
